Klimateknologi

Jordens klima er under pres og den bæredygtige omstilling af vores samfund er bogstaveligt talt en brændende platform. FN’s klimapanel, IPCC, vurderer, at koncentrationen af CO2 i atmosfæren er på det højeste niveau i over to millioner år. Der er derfor brug for at udvikle et klimavenligt samfund baseret på viden og data.

Oversvømmelse
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den danske klimalov fastslår, at de danske udledninger af drivhusgasser skal være reduceret med 50-54 pct. i forhold til 1990 i 2025, og vi skal være klimaneutrale senest i 2050.

På DTU indsamler vi klimadata fra rummet, på landjorden og i vandmiljøerne. Vi moniterer udviklingen og bruger data til at beregne klimaets tilstand, forudse katastrofer og til at sikre, at de løsninger og teknologier, vi arbejder med, forholder sig til planetens tålegrænser.

Vi tager højde for rebound effekter og arbejder med ”sustainability by design”. Det kræver samarbejde og investeringer at udvikle de teknologier, som skal hjælpe os i mål. DTU har en stærk position i forskning i:

DTU's fokusområder for arbejdet med klimateknologi:

  • Indsamling af data om drivhusgasser fra meteorologiske observations- systemer på landjorden
  • Indsamling af data fra akvatiske økosystemer
  • Indsamling af klimadata fra rummet herunder: 
  • Beregninger af ressourceforbrug af f.eks. ferskvandsressourcer og  forudsigelser af fremtidige klimakatastrofer
  • CO2 optag fra træer og plankton
  • Måling af biomasse og vækstrater i skove 
  • Afsmeltning, observationer fra rum, luft og land i Arktisk og Antarktisk
  • Analyser og beregninger af økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser til udvikling af klimapolitikker.
  • Integreret modellering af klimascenarier og beregning af socioøkonomiske aspekter af fx oversvømmelser.
  • Beregning af omkostninger ved etablering af storskalasystemer – herunder arealanvendelse, risikoøkonomi og human impact.
  • DTU’s Center for Absolut Bæredygtighed udvikler modeller til at beregne produkters og vores adfærds absolutte bæredygtighed ud fra klodens ressour-cer og biofysiske tålegrænser. Modellerne viser om noget er bæredygtigt i absolut forstand og ikke bare mindre miljøbelastende end alternativerne.
  • Kortlægning af skjulte miljømæssige elementer, som kan have økotoksisk effekt ved opskalering.
  • Teknologier der kan reducere CO2 udledninger her og nu via fangst og lagring
  • Energiteknologier – vind, sol og batterier – der bidrager til at øge andelen af vedvarende energi
  • Power2X og accelerering af materialeudvikling til katalysatorer, der skal  levere grønne kemikalier og brændstoffer
  • Biosolutions og mikrobielle løsninger inden for fødevarer, nye materialer, alternative brændstoffer, biofiltre m.m. 
Med Climate Challenge Laboratory har DTU skabt et levende videnskabeligt univers, der kan rumme en betydelig forskningsindsats i nye materialer til Power-to-X-teknologier. Der er et stort behov for nye effektive, holdbare og globalt skalerbare materialer til bæredygtige processer, der kan høste, omdanne og lagre elektrisk energi fra vedvarende energikilder.
Christine Nellemann DTU's dekan for bæredygtighed