Ansæt en ingeniør under uddannelse

Erhvervskandidatuddannelsen giver din virksomhed mulighed for at ansætte en ingeniør under uddannelse og dermed få en engageret og kvalificeret medarbejder, der løbende bliver opdateret med den nyeste viden inden for sit fagområde.

Erhvervskandidatuddannelsen er en ordning, der gør det muligt for en virksomhed at ansætte en bachelor fra DTU i en fireårig stilling på minimum 25 timer om ugen, samtidig med at den studerende gennemfører en kandidatuddannelse (civilingeniør, cand.polyt.) på deltid.

DTU tilbyder erhvervskandidatuddannelser på alle kandidatretninger (cand. polyt.) undtagen Akvatisk Videnskab og Teknologi (cand.polyt.) og Teknologisk Entreprenørskab (cand.tech.).  

Hvad får min virksomhed ud af at ansætte en erhvervskandidatstuderende?

  • En medarbejder, der allerede har kompetencer på bachelorniveau, og som løbende dygtiggør sig fagligt.
  • Adgang til den nyeste forskningsbaserede viden, som den studerende tilegner sig i løbet af sin uddannelse.
  • En studerende som med sin tilknytning til virksomheden får opbygget en indgående forretningsforståelse.

Krav til en stilling som erhvervskandidat

For at kunne ansætte en erhvervskandidatstuderende skal din virksomhed kunne tilbyde en studierelevant stilling med en arbejdstid på minimum 25 timer om ugen set over året. Den studerende skal være en integreret del af arbejdspladsen på linje med fuldtidsansatte, og det skal afspejles i lønnen.

Desuden bør arbejdstiden tilrettelægges, så der tages hensyn til uddannelsesforløbet. Det kan betyde, at der er perioder, hvor medarbejderen arbejder væsentligt mindre end de 25 timer om ugen – til gengæld vil det modsatte så også gøre sig gældende på andre tidspunkter.

Hvordan ansætter jeg en erhvervskandidatstuderende i min virksomhed?

Er din virksomhed interesseret i at ansætte en DTU-studerende i en stilling som erhvervskandidat, skal du skrive et stillingsopslag målrettet en specifik erhvervskandidatuddannelser. Herefter skal stillingen publiceres i DTU Career Hub. I opretter en profil og publicerer stillingen ved at følge dette link til Jobteaser

Hvad er en er erhvervskandidatuddannelse?

En erhvervskandidatuddannelse er en toårig kandidatuddannelse, der er tilrettelagt som et fireårigt deltidsforløb, hvor den studerende arbejder i en offentlig eller privat virksomhed ved siden af studierne.

Læs mere om Erhvervskandidatuddannelserne på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside 

Læs mere om erhvervskandidatuddannelserne på DTU.

Kontakt

Trylle Arnfred

Trylle Arnfred Chefkonsulent og PA for Lars D. Christoffersen Afdelingen for Uddannelse og Studerende Telefon: 45251007