Højdepunkter fra DTU Fødevareinstituttet i første halvår 2026
I første halvår 2026 har DTU Fødevareinstituttet leveret rådgivning og forskning, der er med til at fremme sundhed og forebygge sygdom, udvikle nye og bedre fødevarer samt skabe mere bæredygtige teknologiske løsninger i verdensklasse. Med et tilbagekig på nogle højdepunkter fra de første seks måneder ønskes alle en rigtig god sommer!
Hov, denne funktion kræver cookies
For at se indholdet skal du ændre dit cookie-samtykke til at tillade funktionalitet og målretning cookies
I algelaboratoriet med postdoc Emil Gundersen fra DTU Fødevareinstituttet. Foto og video: Vibeke Johannessen
fredag 03 juli 2026
Vibeke Johannessen
DTU Fødevareinstituttet har i første halvår af 2026 leveret rådgivning og forskning, der er med til at fremme sundhed og forebygge sygdom, udvikle nye og bedre fødevarer samt skabe mere bæredygtige teknologiske løsninger i verdensklasse. Læs mere om nogle af instituttets highlights fra årets første seks måneder:
Danskernes kostvaner er skæve i forhold til De officielle Kostråd
Ny national kostundersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet tegner et samlet billede af danskernes kost: Frugt, grønt og bælgfrugter fylder for lidt. Kød, søde sager, snacks og søde drikke fylder for meget. Og selv dér, hvor det går bedst – med hensyn til fuldkorn og fisk – er det kun et mindretal, som følger anbefalingerne. Læs nyheden
Forskere kommer tættere på at forebygge pandemier
Forskere fra bl.a. DTU har udviklet et nyt AI-værktøj, der kan hjælpe med at afgøre, om en ukendt bakteries genetik gør den i stand til at forårsage sygdom. Med værktøjet vil man verden over kunne opdage skadelige bakterier, selv før de når at inficere det første menneske. Læs nyheden
Vejledning forbedrer test for mineralolie, der forurener fødevarer
Stoffer fra mineralolie fra f.eks. brændstoffer i forbindelse med transport eller smøremidler, der bruges i fødevareindustrien, kan utilsigtet blive overført til fødevarer. Det er et problem, fordi nogle af stofferne kan skade DNA og øge risikoen for kræft. En vejledning fra bl.a. DTU Fødevareinstituttet kommer med anbefalinger til, hvordan man bedst tester for de uønskede stoffer. Læs nyheden
Antibiotikaresistens kan variere, alt efter hvor bakterien lever
Resistente bakteriers antibiotikafølsomhed er ikke statisk. Ny forskning viser, at bakterier med resistensgener kan reagere anderledes på antibiotika, hvis de testes under andre forhold end dem, standard laboratorietests bruger. Det påvirker måske, hvor godt en antibiotikabehandling virker. Læs nyheden
Bakterie fra humlebi kan producere B2-vitamin i soyadrik
Forskere fra DTU har udviklet en ny metode, der kan mindske tidsforbruget, når man vil finde nye bakterier til fermentering. De har identificeret en bakterie, der på én gang kan bruges til syrning og til at øge indholdet af B2-vitamin i sojadrik. Læs nyheden
Mere end hver 3. unge drikker energidrik, og mange risikerer søvnforstyrrelser
Salget af energidrikke er steget kraftigt de seneste år, og mange unge drikker så meget energidrik, at det kan forstyrre søvnen. Det viser en ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet. Læs nyheden
Ny forskning afslører skjulte risici ved kemikalie-blandinger
Det EU-finansierede projekt PANORAMIX, som er koordineret af DTU Fødevareinstituttet, indikerer, at blandinger af menneskeskabte kemikalier, fundet i humant blod og modermælk, kan påvirke reproduktion og børns udvikling - selv når de enkelte stoffer forekommer i niveauer, der vurderes som sikre. Læs nyheden
Nye mælkesyrebakterier til plantebaserede yoghurt-alternativer
Forskere på DTU har fundet ud af, at en bestemt type mælkesyrebakterier har potentiale til fremstilling af plantebaserede yoghurt-alternativer. Mælkesyrebakterierne kan også hæmme potentielt skadelige bakterier og hjælpe med at nedbryde uønskede sukre, der kan give mavebesvær. Læs nyheden
Det fede kød dominerer danskernes kost
Danskerne spiser mere kød end anbefalet i De officielle Kostråd, og det fede kød fylder mest. Men de, som oftest vælger de magre kødtyper, er bedre til at efterleve rådene. Det viser en ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet af, hvordan danskernes valg af kødtyper og fedtindhold hænger sammen med den samlede kostkvalitet. Læs nyheden
Nyt interface giver nemmere adgang til Den Danske Fødevaredatabase
DTU Fødevareinstituttet har opdateret Den Danske Fødevaredatabase med et nyt interface, der gør det lettere at søge i, sammenligne og eksportere næringsdata for mere end 1.400 fødevarer.
Nyt dansk WHO samarbejdscenter skal vurdere sundheden af fødevarer og kosttyper
DTU Fødevareinstituttet er udpeget af WHO til at huse et nyt samarbejdscenter under navnet “WHO Collaborating Centre for Risks and Benefits of Foods and Diets”. Udnævnelsen skal styrke WHO’s arbejde med at forebygge sygdom og fremme sundhed gennem bedre viden om gavnlige og skadelige effekter af fødevarer og kostmønstre. Læs nyheden
Professor fra DTU Fødevareinstituttet modtager Ridderkorset
Professor Peter Ruhdal Jensen fra DTU Fødevareinstituttet er blevet udnævnt til Ridder af Dannebrog som anerkendelse af hans mangeårige og betydningsfulde bidrag til mikrobiologi, fødevareteknologi og udviklingen af bæredygtige fødevaresystemer. Læs nyheden
Trio hyldet for innovativ undervisning
Tre DTU-lektorer modtager hæder fra Novo Nordisk Fonden for at integrere bioteknologi, mikrobiologi, elektronik, programmering og design – et koncept som de studerende er vilde med. Læs nyheden
International samarbejdspartner udnævnt til æresdoktor på DTU
DTU Fødevareinstituttet har indstillet professor Michiel Kleerebezem fra Wageningen University & Research til æresdoktor ved DTU. Han blev i sidste uge hædret ved DTU’s årsfest for sin internationale forskningsindsats og sit mangeårige samarbejde med instituttet. Læs nyheden
20 år med en fælles europæisk indsats mod antibiotikaresistens
I to årtier har EU’s referencelaboratorium for antibiotikaresistens ved DTU Fødevareinstituttet bidraget til at skabe et fælles europæisk grundlag for overvågning af antibiotikaresistens på tværs af landegrænser. Jubilæet blev markeret tidligere på måneden ved det årlige netværksmøde på DTU. Læs nyheden
DTU Fødevareinstituttet ønsker alle en rigtig god sommer!