AI og energi
Billeder fra luften kan afsløre, om solceller er defekte, mens AI kan fortælle hvorfor. Det skal sikre hurtigere reparation af solceller – og en større høst af den grønne strøm.
Lignende teknologiske løsninger skal man lede længe efter i dag. De inspektioner, der foretages i dag, foregår manuelt uden brug af teknologi og finder kun sjældent sted.
”Det er ikke unormalt, at hele moduler får lov at stå i lange perioder uden at producere strøm. Kontrol af de store solcelleanlæg sker kun en gang hvert andet til fjerde år, for det er en dyr og tidskrævende proces,” fortæller Gisele Benatto.
Hun vil med droneteknologien gøre det attraktivt for anlægsejere at få tjekket solcellerne oftere, så det hurtigere bliver opdaget, hvis strømproduktionen i en solcelle er lav.
Er det tilfældet, kan løsningens AI-platform nemlig, ved hjælp af dronebillederne, fortælle, hvad den lave strømproduktion skyldes, hvor stort tabet af strøm er, og hvad man skal gøre for at løse problemet.
”AI svarer med det samme på, hvilken handling der skal til, for at udbyttet af den grønne strøm igen kan blive så stort som muligt,” siger Gisele Benatto.
Hvor meget mere grøn strøm der vil kunne høstes fra et solcelleanlæg, hvis droneløsningen implementeres, afhænger af, hvor gammelt det pågældende anlæg er, hvilken stand det er i, og hvor mange inspektioner der foretages.
Gisele Benattos team estimerer dog, at et velfungerende anlæg, der inspiceres en gang om året, vil kunne generere 1-2 pct. mere energi årligt, mens et ældre anlæg i dårligere stand vil kunne levere mellem 2 og 5 pct. mere energi.
”Hvis vi bruger vores 100 MW store testanlæg i Roskilde som eksempel, vil 1 pct. forbedring af det årlige energiudbytte svare til, at vi vil kunne forsyne 230-250 danske husstande med strøm et helt år,” siger lektor og AI-ekspert ved DTU Electro Mahmoud Dhimish.
Han tilføjer, at en anden positiv effekt ved løsningen er, at den klæder ejeren af solcelleanlægget på til at prioritere reparation eller udskiftning af de moduler i anlægget, der koster mest energi, først.
På nuværende tidspunkt kan forskernes drone tage billeder af op mod fire moduler pr. minut. På sigt skal antallet øges, ligesom dronen skal kunne klare opgaven selv uden at blive styret af et menneske.
”Planen er at nå dertil, hvor dronen selv kan stoppe op ved hvert modul, tage billeder i et bestemt antal sekunder og derefter flyve videre til det næste modul,” siger Gisele Benatto.
I dag skal der stå folk på jorden og styre dronen, ligesom forskerne manuelt skal aktivere elektriciteten i solcelleparken. Gisele Benatto forsker i at udvikle en billedteknologi baseret på lys gennem fænomenet fotoluminescens. Her vil hun kunne belyse solcellerne uden at bruge elektricitet, og det vil betyde, at hardware som f.eks. kabler og ledninger helt vil kunne undgås.
”Det er en løsning, hvor vi slipper for det tunge setup og hurtigere kan få billeder af høj kvalitet,” siger hun.
Denne forskning er dog stadig på et tidligt stadie. Den kommende plan for elektroluminescens-billedteknologien er at gennemføre testinspektioner af solcelleanlæg i den lille by Toreby på Falster.
Grøn energi
Gisele Alves dos Reis Benatto Seniorforsker Institut for Elektroteknologi og Fotonik garb@dtu.dk
Mahmoud Dhimish Lektor Institut for Elektroteknologi og Fotonik mahdh@dtu.dk