Brug af bioteknologi kræver grundig omtanke

Heftig debat er ikke fremmed for Christine Nellemann, som gennem sin karriere bl.a. har arbejdet på at finde alternativer til dyreforsøg og sikre den bedste udnyttelse af forsøgsdyr samt forsket i, hvor store mængder kemikalier vi mennesker kan tåle at blive udsat for via fødevarer og forbrugerprodukter.

I foråret indtrådte hun i Etisk Råd, hvor hun kan trække på netop sin erfaring med at diskutere følsomme emner, når hun sammen med resten af rådet bl.a. tager livtag med etiske spørgsmål om nye bio- og genteknologier, der berører menneskers liv samt vores natur, miljø og fødevarer.

Hvilken ballast giver din DTU-baggrund dig?

Som institutdirektør på DTU Fødevareinstituttet har jeg i rigtig mange år arbejdet med og fået et godt indblik i, hvordan man bruger bio- og genteknologi hele vejen rundt i fødevaresektoren. Jeg synes, det er utrolig interessant at få lov at bringe den erfaring ind i Etisk Råd og være med til at kigge på brugen af bio- og genteknologier inden for sundhed, natur og fødevarer.

Hvad har vi til rådighed af diagnosticerings- og behandlingsmuligheder? Hvad kan man bruge nye teknologier til – og bør vi bruge dem? Etisk Råd er jo netop dannet for at vurdere de etiske perspektiver af teknologier og nuancere debatten.

Og der synes jeg, det er spændende, med en baggrund i et teknisk universitet, at komme med selvfølgelig en vis teknologioptimisme, men også viden om de begrænsninger og de usikkerheder, der er ved teknologierne, og så diskutere det med folk, som sidder med mange andre baggrunde.

Som forskere stiller vi os jo sjældent frem og siger, at noget er enten sort eller hvidt – og min store erfaring med at levere forskningsbaseret rådgivning til fødevare- og miljømyndigheder har givet mig erfaring i at sige, at vi må kigge bredere end vores egen forskning og samle den tilgængelige viden, når vi skal vurdere en sag. Erfaringen med den forskningsbaserede rådgivning og de risikovurderinger, som DTU Fødevareinstituttet leverer, giver generelt et godt grundlag for at vurdere nye teknologier.

Hvilke emner er på tegnebrættet?

Vi diskuterer lige nu de etiske perspektiver for, hvor sent i graviditeten man kan få abort uden medicinske eller sociale skærpede forhold. Hvornår er det kvindens rettigheder, som er afgørende – og hvornår skal man se på hensynet til et fosters liv? Og hvad med andre hensyn?

Vi skal også til at nuancere debatten om aktiv dødshjælp igen. Det er jo en ’Etisk Råd Classic’, men derfor er det ikke mindre relevant at bidrage til debatten endnu en gang. 

Så kommer spørgsmålet om krydsfeltet mellem robotter, mennesker og kunstig intelligens, i forhold til hvordan vi vil bruge kunstig intelligens i sundhedssektoren. Hvad gør det ved os som mennesker – vores tænkning – hvis vi f.eks. møder en kunstig intelligens i stedet for en læge?

Forsøg viser, at nogle kunstige intelligenser næsten er mere empatiske og tålmodige end en læge, og de har i hvert fald mere tid. I den kontekst er der også store spørgsmål i forhold til ansvar og transparens – og her vil vi nok komme til at arbejde sammen med Dataetisk Råd.

Der er også hele den grønne omstilling – som jo er et område, jeg taler kraftigt for – hvor Etisk Råd netop er udkommet med en rapport om de etiske aspekter ved nye fødevareteknologier, som kan accelerere omstillingen.

Grundlæggende skal vi holde fast i, at en fødevare kun er en fødevare, hvis vi kan spise den uden at blive syge, og vi får god ernæring fra den. Men derudover bliver der brug for etiske afvejninger i forhold til produktionen, så den grønne omstilling bliver kraftig nok til virkelig at blive til gavn for mennesker. Vil vi f.eks. spise bøffer, der er dyrket i laboratoriet med stamceller fra en ko, eller kun bøffer, der er skåret ud af koen?