Diversitet

Rektor: ”Unge kvinder skal kunne se, at DTU er for alle, der kan og vil – uanset køn”

Noget tyder på, at rollemodeller kan være med til at tiltrække flere kvinder til områder, hvor mænd udgør flertallet. Derfor mener DTU’s rektor, Anders Bjarklev, at det er vigtigt at kaste lys på nogle af de kvinder, der gør en forskel på DTU.

Et udpluk af DTU's kvindelige rollemodeller
På DTU har et hav af kvinder gjort en forskel gennem deres faglige bedrifter. Her ses et udpluk af disse rollemodeller. Fotos: Bax Lindhardt, Thomas Steen Sørensen, Stine Heilmann, Marie Bentzon, Jesper Scheel, Okan Yildirim
Portræt af Silvia Tolu der står og holder oplæg foran en gruppe unge kvinder.
Lektor Silvia Tolu har været involveret i en række initiativer for at få flere unge kvinder til at overvejer en karriere inden for ingeniørfaget. Foto: Kyv Grøn

Sæt lys på dem, der gør en forskel

For DTU’s dekan for bæredygtighed, diversitet, inklusion og talentudvikling, Camilla Rygaard-Hjalsted, er det vigtigt, at DTU iværksætter konkrete initiativer for at skabe lige muligheder for alle. Og man skal ikke undervurdere betydningen af kvindelige rollemodeller, understreger hun, for gennem historien er mange kvinder blevet glemt for det, de har gjort. Derfor er DTU bl.a. begyndt at navngive veje på campus, så kvinder er bedre repræsenteret, senest med tilføjelsen af Agnes Nielsens Vej opkaldt efter en af Danmarks første kvindelige ingeniører.

”Det er virkelig vigtigt, at vi sætter lys på de mange kvinder, der gør en forskel her på DTU. Det er med til at nedbryde stereotype forestillinger og øger sandsynligheden for at vi kan tiltrække – og fastholde – de dygtigste talenter, uanset køn,” siger Camilla Rygaard-Hjalsted.

Fakta

For at tiltrække og fastholde flere kvindelige talenter, ønsker DTU at synliggøre de kvinder, som gennem deres faglige bedrifter, har gjort en forskel  hvad end de stadig er studerende, er langt i deres forskerkarrierer eller sidder i ledelsesstillinger.

På LinkedIn har DTU synliggjort et lille udpluk af de mange kvinder fra DTU, som har gjort en forskel gennem deres arbejde  så de kan bane vejen for næste generation af kvindelige talenter fra DTU. 

Se opslag på LinkedIn

Kontakt

Camilla Rygaard-Hjalsted

Camilla Rygaard-Hjalsted Dekan for Bæredygtighed, Diversitet, Inklusion og Talentudvikling Rektoratet Mobil: 93510470