Virksomheder i DTU Nanolab: I kapløb om at nå kvantecomputerens gennembrud

Kun få virksomheder i verden er med i kvantekapløbets førerfelt. Der, hvor man går på arbejde for at komme først, for gør man det, kan man revolutionere måden, hvorpå vores computere laver beregninger. For altid.

To af de virksomheder, der markerer sig i feltet, er Microsoft og Sparrow Quantum. Den ene er verdensførende inden for IT-løsninger med dansk hovedsæde i Lyngby, den anden er en startup fra Niels Bohr Instituttet ved KU med årtiers dedikeret kvanteforskning bag sig.

Begge har de udviklet en kvantechip, hvis potentiale er enormt – og begge har de søgt mod DTU Nanolab for at få hjælp til at forløse det.

”Vi har brug for ultrahøj renhed, et produktionsflow med de meget avancerede Nanolab-maskiner og nogle faste standarder for, hvordan processerne kører. Det tilsammen vil betyde, at vi kan producere chips med en højere kvalitet og større reproducerbarhed,” siger CEO i Sparrow Quantum Kurt Stokbro.

Sparrow Quantum har indtil nu kørt et akademisk setup på Københavns Universitet, hvor første generation af chippen Sparrow Core er blevet til. Nu forbereder de indryk i DTU Nanolab i 2026.

Sideløbende har Microsoft gennem flere år brugt DTU Nanolab, mens de har opbygget og udviklet deres egen kvanteenhed Microsoft Quantum Materials Lab i Lyngby, som både KU og DTU er partnere i.

”Adgangen til DTU Nanolab har været en meget vigtig del af vores udviklingsarbejde. Ikke mindst fordi de eksperter, der er tilknyttet, har haft stor betydning for os,” siger Lauri Sainiemi, der er vice president for Microsofts quantum fabrikation i Lyngby og ansvarlig for udviklingen omkring kvantechippen Majorana.

Open Access og skarpe hoveder

At etablere stærke samarbejder mellem industrien og det akademiske miljø er en kernemission for DTU Nanolab, hvor man opererer med en Open Access-tilgang.

Det betyder, at relevante aktører fra industrien, ved at leje sig ind eller som partnere i et forskningsprojekt, kan bruge infrastrukturen i DTU Nanolabs renrum til at fabrikere mikro- og kvantechips.

”Det er en værdifuld mulighed for langt de fleste virksomheder, da det kræver enorme summer at investere i en tilsvarende infrastruktur,” siger Jörg Hübner, der er direktør for DTU Nanolab.

Han fremhæver, at laboratoriets mere end 100 specialiserede medarbejdere, som forsker eller bistår brugerne af faciliteten i alt fra fremstillingsprocesser til karakteriseringsmetoder, er en ressource, man med Open Access-konceptet også får adgang til. Og det har bl.a. Microsoft haft glæde af.

”DTU Nanolab, og de mange skarpe hoveder der, har givet os mulighed for at teste idéer af og blive klogere på indkøb af eget udstyr undervejs,” siger Lauri Sainiemi.

Han følger i dag optimeringen af kvantechippen Majorana 1 i Microsofts egen kvanteenhed.

”Selv nu, hvor vi har investeret i vores eget udstyr, vil vi fortsætte med at komme i DTU Nanolab. Især når nye idéer skal testes. Samtidig bidrager vores eksperter til den kollektive viden på universitetet, og på den måde glæder det mig, at vi også kan give noget tilbage til økosystemet,” siger han.