Tidligt i forskerkarrieren
Han kontakter Research Support DTU i afdelingen for forskning, rådgivning og innovation (AFRI). De hjælper forskere med at søge penge til deres projekter. Her møder han lidt skepsis.
Research Support DTU vurderer i første omgang, at EU-evalueringen vil sige, at Simone Latini, som er i starten af sin karriere, vil være for uerfaren som koordinator. Flere af partnerne er også relativt unge.
Det springende punkt er, hvordan Simone Latini vil overbevise panelet, der vurderer ansøgningen om, at han og partnerne kan løfte ansvaret.
Efter dialog med MSCA-rådgivere i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er der enighed om Simone Latini i ansøgningen kan adressere dette ved at være åben om, at flere af ansøgerne har begrænset erfaring, og hvordan de vil tackle den udfordring.
I ansøgningen skriver de derfor direkte ind, hvordan de yngre projektledere bliver støttet af forskere med mere anciennitet ved at indsætte en tabel over de hovedansvarlige og de mere erfarne forskere, der står bag dem.
Undervurderer omfanget
MSCA-DN går i sin essens ud på at oprette ph.d.-stillinger i netværk på tværs af landegrænser. Derfor viser ansøgningen sig at være langt mere omfattende, end han havde forestillet sig.
Simone Latini beskriver selv, at han gik ind i processen "lidt af uvidenhed", fordi han ikke forstod, hvor stor og administrativt tung den faktisk var. Først skulle partnerne findes og organiseres. Så måtte konsortiet justeres, og emnet skærpes. Derefter skulle selve ansøgningen bygges op.
Han søger EU Upstart-midler, får omkring 70.000 kroner og bruger dem på ekstern konsulenthjælp til impact-delen og koordineringen på tværs af de 12 partnere i forskningsprojektet. Det gør ikke arbejdet let, men det gør det muligt.
MSCA-DN-ansøgningen ender på omkring 245 sider og han lærer bl.a. undervejs, at videnskaben kun er en del af pakken. Uddannelsesprogram, organisering, kommunikation, partnernes komplementære kompetencer og projektets gennemførlighed fylder også meget.
"Hvis man som ung forsker tror, at en stor bevilling primært vindes på den gode idé alene, er det en fejl. Ansøgningen skal også overbevise om, at projektet kan ledes, gennemføres og skabe værdi," fastslår Simone Latini.
Afslag, genansøgning og gennembrud
Simone Latini får ikke blot MSCA-DN-bevillingen i hus. Ansøgningen får topkarakter i evalueringen.
Med den anerkendelse i ryggen går han i gang med at søge Villum Fondens Young Investigator-program, der støtter yngre forskere i at etablere deres egen forskningsgruppe. Han havde også søgt året før uden at få bevillingen. Nu prøver han igen med en mere moden ansøgning.
Noget af det, han tager med sig fra sit første forsøg, er betydningen af at få andre øjne på ansøgningen – især fra folk uden for hans smalle faglige niche.
"Denne gang har jeg fået mere feedback og er blevet trænet til interviewet af Research Support DTU. Jeg ved også, hvordan jeg skal forklare projektet til folk uden for feltet," siger Simone Latini.
Anden gang står han også stærkere, fordi han i mellemtiden har fået MSCA-DN-bevillingen. Det gør indtryk, da han for anden gang bliver kaldt ind til interview hos Villum Fonden. Han oplever selv, at rollen som koordinator for forskerskolenetværket er med til at overbevise Villum Fonden om, at han er klar til en personlig topbevilling som forskningsleder.
Det kan andre lære af
Historien om Simone Latini rummer en metode, andre kan bruge: Find det program, der passer til idéen. Få sparring tidligt. Byg ansøgningen med hjælp. Søg, før alt føles perfekt. Og hvis du får afslag, så brug det som læring. Når han siger “bare søg alt”, er pointen ikke, at man skal søge vilkårligt:
"Man skal forstå, at første ansøgning også kan være en måde at lære systemet, sproget og evalueringen at kende på," siger han og tilføjer:
"Man skal ikke vente på det perfekte øjeblik. Man skal søge tidligere, end man tror, og bede om hjælp tidligere, end man instinktivt har lyst til."
Det var sådan, Simone Latini begyndte. Ikke med en færdig model, men med en idé, det rigtige match og viljen til at søge igen.