DTU Guldmedalje
DTU’s guldmedalje blev indstiftet i 1997. Medaljen uddeles til en person, der har haft en særlig betydning for DTU. Medaljen uddeles ikke hvert år.
2021 Professor Dr. Wolfgang Herrmann
DTU´s Guldmedalje tildeles professor Dr. Wolfgang Herrmann.
Dr. Hermann var rektor for Technische Universität München, TUM, i årene 1995-2019. Som rektor for TUM var Dr. Hermann en nøglefigur i dannelsen af EuroTech Universities Alliance, som er en strategisk og visionær alliance af ledende europæiske tekniske universiteter og i etableringen af alliancens fælles repræsentation i Bruxelles.
Dr. Hermann har gennem årene spillet en afgørende rolle i udviklingen af alliancen. EuroTech alliancen er i dag en effektiv, driftig og toneangivende alliance, der lyttes til i den europæiske kommission.
Det tætte og velfunderende samarbejde mellem DTU og TUM indenfor forskning, uddannelse og innovation skyldes i høj grad Dr. Hermanns personlige engagement.
På grund af Covid-19 pandemien er det desværre ikke muligt for Dr. Hermann at deltage I DTU Årsfest. Vi glæder os til at overrække DTU´s Guldmedalje personligt til Dr. Hermann på DTU i nær fremtid.
2018 Professor Emeritus Knut Conradsen
DTU’s Guldmedalje tildeltes professor Knut Conradsen, DTU Compute, for en helt usædvanlig stor indsats gennem en helt usædvanlig lang periode på næsten 40 år i de øverste ledelseslag på DTU. Knut Conradsen er kandidat i statistik og sandsynlighedsteori fra Københavns Universitet og blev umiddelbart efter kandidatgraden i 1966 ansat på Danmarks Tekniske Højskole. Han var valgt til Konsistorium i flere perioder i de følgende 20 år. I 1992 blev han udnævnt til professor, og fra 1995 var han gennem 15 år DTU’s prorektor.
Som prorektor var han central i omstillingen af DTU til en uafhængig og selvejende institution, der var gearet til i meget højere grad at hente konkurrenceudsatte midler. En omstilling som har været afgørende for, at DTU i dag er et international teknisk elite universitet. Han spillede også en helt central rolle i DTU’s fusion med seks sektorforskningsinstitutter og nationallaboratorier i 2007. Hans legendariske arbejdsevne gjorde, at han havde et uovertruffent overblik over DTU - både forskningen, undervisningen og bygningerne.
Knut Conradsen har siden sine første ansættelser undervist i statistik. 1000-vis af ingeniørstuderende har på DTU fulgt hans populære forelæsninger. På DTU begyndte han forskningen i statistisk billedanalyse. Han har haft længere ophold ved Stanford University og Cambridge University. I dag omfatter den forskningsgruppe, han begyndte, 50 forskere. Gruppens forskning er blevet omsat i mange anvendelser og har dannet grundlag for mere end 20 virksomheder.
2017 Bestyrelsesformand Lars Kann-Rasmussen
Lars Kann-Rasmussen har i en lang årrække gennem sit virke i Veluxfondene spillet en afgørende rolle for fondenes linje i sine donationer de overmåde visionære valg fondene har truffet med hensyn til valg af virkemidler. ”Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning” er med til at påvirke offentlighedens holdning til teknik og naturvidenskab, og den prestigefyldte pris er til inspiration for de mange prismodtagere, heraf en perlerække fra DTU.
Talentfulde forskningsgrupper er gennem årene blevet støttet gennem ”VKR Centres of Excellence”, bevillinger på tocifrede millionbeløb i samme størrelsesorden som fx de statslige grundforskningscentre. DTU har nydt godt af støtte til miljøcenter, forsøgshal til kemiteknisk forskning, til ”Center for Advanced Structural and Material Testing” og en foreløbig kulmination er den store bevilling til ”Villum Center for Science of Sustainable Fuels and Chemicals”. Støtten er afgørende for, at DTU meget bredt inden for sine forskningsområder har kunnet opretholde et eliteniveau.
Talentplejen er bl.a. foregået gennem Villumfondens ”Young Investigator Programme”, og et post doc program. Fremhæves bør også støtten til kollegiebyggeri på DTU og i Sisimiut, som kommer den yngste generation af potentielle ingeniører, forskere og udviklere til gavn.
2016, Tidligere rektor på DTU, Hans Peter Jensen
Hans Peter Jensen var rektor for Danmarks Tekniske Universitet i perioden 1986 – 2001. Han var gennem denne lange periode initiativtager til større projekter og processer med det formål at modernisere universitetet og dets virksomhed. I de første år af perioden var fokus rettet mod at modernisere rammerne for uddannelserne og sammensætningen af curriculae. Der foregik i perioden også en større rationalisering af strukturen, idet antallet af institutter blev kraftigt reduceret, og det skabte helt nye rammer for forskningen.
Det er vigtigt at fremhæve, at disse ændringer naturligvis måtte ske inden for rammerne af den eksisterende styrelseslov for universiteterne. Hans Peter måtte derfor i høj grad internt bruge sine evner som forhandler og formidler mellem de grupper, som styrelsesloven havde defineret. Samtidigt igangsatte han arbejder for at forbedre universitetets image, og han var særdeles aktiv for at øge de unges interesse for naturvidenskab i almindelighed og søgningen til ingeniøruddannelserne i særdeleshed.
Op igennem 90-erne blev det mere og mere klart for universitetet, for ministeriet og for ministeren, at styrelsesloven var den væsentligste hindring for den nødvendige modernisering af DTU. En sådan modernisering var helt nødvendig for at universitetet kunne realisere sin strategiske mission: at skabe værdi for samfundet. Den daværende minister besluttede derfor i tæt samarbejde med ledelsen på DTU at udarbejde og fremlægge et forslag til en særlig DTU-lov. Det var en forudsætning for ministeren, at DTU søgte selvejet, og Hans Peter Jensens indsats var i særlig grad at modne organisationen til denne beslutning.
Loven blev vedtaget af Folketinget i slutningen af år 2000. Loven etablerede det grundlag, der har været forudsætningen for DTU’s fortsatte moderniseringsproces, og den var basis for den efterfølgende Universitetslov, som kom til at omfatte alle danske universiteter.
Hans Peter Jensen har således været en pioner i moderniseringen af DTU, i arbejdet for at sikre tilgang af nye studerende til ingeniøruddannelserne, og han har afgørende præget de rammevilkår, universitetet nu virker under.