Mange tror, at det danske sundhedsvæsen kun består af læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale. Men faktisk spiller en anden faggruppe en større og større rolle; nemlig ingeniørerne.
De seneste tal fra ingeniørforeningen IDA viser, at antallet af ansatte diplom- og civilingeniører i sundhedsvæsenet fra 2010-2019 er steget med 22 procent. I 2019 betød det, at 553 ingeniører var direkte ansat i sundhedsvæsenet.
Liselotte Højgaard er professor ved KU, adjungeret professor ved DTU og klinikchef på Rigshospitalet, og hun var i 2003 med til at oprette fusionsuddannelsen Medicin og Teknologi, som blev til i et samarbejde mellem DTU og KU. Mange af de ingeniører, der i dag arbejder i sundhedsvæsenet, er uddannet her fra, og Liselotte Højgaard oplever, at uddannelsen har haft stor betydning for innovationen på sundhedsområdet.
”I samarbejdet med DTU har visionen om den teknologiske revolution på hospitalerne rykket sig i praksis. Nu opstår idéerne på hospitalet, on location. Der er adskillige eksempler på gode idéer, som er opstået ved at civilingeniørstuderende eller færdiguddannede har stået ved siden af læger, sygeplejersker eller fysioterapeuter og set et behov, de kunne løse,” siger hun.
Idé opstod på Rigshospitalet
Èn af de ingeniører, der fik en god idé ved at kigge lægerne over skuldrene, er Oline Vinter Olesen.
Hun blev færdiguddannet fra Medicin og Teknologi i 2008. Samme år skrev hun speciale om et udbredt problem på hospitalerne med patienter, der bevæger sig under hjernescanninger. Bevægelserne er årsag til uskarpe og fejlbehæftede scanningsbilleder, og det betyder, at hospitalerne må bruge ekstra tid og penge på at scanne patienterne påny eller bedøve dem under scanningen. Særligt den sidste løsning er problematisk, da undersøgelser har vist, at bedøvelse af små børn kan skade hjernen og den senere udvikling.
Oline Vinter Olesen var under sit speciale tilknyttet Rigshospitalet, der ville løse problemet ved hjælp af nogle bevægelsesfølsomme markører, som blev påført patienternes hoved. Men hun blev hurtigt skeptisk.
”Da jeg så det i brug, begyndte alle mine alarmklokker at ringe, og jeg tænkte: Det må simpelthen kunne gøres bedre. Løsningen er alt for tidskrævende og kompleks til det travle miljø, der er på en hospitalsgang,” fortæller hun.
Oline Vinter Olesen (th.) har både under sit studie og i sin senere karriere arbejdet tæt sammen med danske og internationale læger. Her er hun på Rigshospitalet. (Foto: Ulrik Jantzen)
Løsningen tog heller ikke højde for patienternes komfort, for de påklistrede markører generede. Det kombineret med det manglende hensyn til lægernes arbejdsrutiner gav Oline Vinter Olesen en idé:
”Jeg tænkte: Det skal være simpelt. Hvorfor ikke lave en tryk-på-en-knap-løsning? I de her tider hvor vi bruger kameraer til at styre vores biler, børste vores tænder og alt muligt andet, må vi også kunne bruge det her, så personalet ikke skal stå og klistre dimser på patienterne. Løsningen må være et 3D kamera!”
’Med ingeniørerne ombord kan vi selv flytte fronten’
Den tværfaglige tilgang til ingeniørarbejdet har Oline Vinter Olesen sammen med 535 andre færdiguddannede civilingeniører fra Medicin og Teknologi siden 2008 tilført det danske sundhedsvæsen.
"Uden ingeniørerne havde vi bare været nogen, der gjorde noget dagen efter de andre. Men med ingeniørerne ombord kan vi selv flytte fronten."
Liselotte Højgaard, klinikchef på Rigshospitalet
Ingeniørerne arbejder med alt fra analyser af biologiske data vha. algoritmer til udvikling af digitale sundhedsplatforme, og de er ansat i både private virksomheder, regioner, kommuner, myndigheder og på hospitalerne.
”Højteknologien er i løbet af de sidste 20 år eksploderet – også på hospitalerne. Det apparatur, vi har til rådighed nu, er så kompliceret, at læger og sygeplejersker slet ikke kan udnytte det. Her på afdelingen laver vi 130.000 undersøgelser om året, og vi har apparatur for 600 millioner, så vi har brug for ingeniørerne,” siger klinikchef Liselotte Højgaard. På hendes afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin på Rigshospitalet er andelen af ingeniører siden starten af årtusindskiftet steget fra 2 til 20.
Liselotte Højgaard fortæller, at ingeniørerne, udover at opretholde driften, bidrager til at udvikle, forske og tænke nyt i samarbejde med lægerne.
”Hvis vi ikke havde haft den her tværfaglige tilgang, så ville vi slet ikke have haft forskningen på det niveau, vi har i dag. Specielt inden for personlig medicin, hvor man bruger gener og biokemi til at forudse, hvordan patienter skal behandles, er optimering af billeder rigtig vigtigt. Big data er vigtigt, og kunstig intelligens er vigtigt. Uden ingeniørerne til at udvikle på netop de områder, havde vi bare været nogen, der gjorde noget dagen efter de andre. Men med ingeniørerne ombord kan vi selv flytte fronten,” siger Liselotte Højgaard.
Løsning med 3D-kamera sætter internationalt aftryk
Samarbejdet med lægerne har også haft stor betydning for ingeniørerne.
For Oline Vinter Olesen resulterede hendes speciale på Rigshospitalet i udviklingen af en avanceret 3D kameraløsning, der kan forhindre uskarpe billeder ved hjernescanninger. Kameraet monteres på en PET- eller MR-scanners hovedspole og tracker patientens bevægelser i 3D, så det bliver muligt for scanneren at korrigere billederne.
Med hjælp fra radiografer, læger og forskere fra Rigshospitalet og DTU har Oline Vinter Olesen indledt samarbejder med blandt andet Siemens, Harvard Medical School og Massachusetts General Hospital om at kommercialisere løsningen, og i 2015 stiftede hun virksomheden TracInnovations.
”Konstellationen med de forskellige samarbejdspartnere har på min rejse til at kommercialisere min løsning været ekstrem vigtig. Jeg har haft de rigtige interessenter med ombord og er kommet ind de rigtige steder. Det er det, der har åbnet dørene for mig - i første omgang på grund af de folk jeg har haft i ryggen fra min uddannelse,” siger hun.
Kameraet er monteret på scanneren og tracker patientens bevægelser, mens scanningen finder sted. Lægerne kan følge bevægelserne i 3D på en skærm, som her på Rigshospitalet. I dag er det muligt at korrigere billederne retrospektivt. Forventningen er, at det inden for et år vil være muligt at korrigere i real time. (Foto: Ulrik Jantzen)
I dag bruger hospitaler i 6 forskellige lande hendes løsning til at overvåge- og korrigere scanningsbilleder i forskningregi. Forventningen fra TracInnovations er, at et fuldt integreret setup til klinisk brug vil være klar inden for cirka et år, så patienter verden over kan få glæde af Oline Vinter Olesens løsning.
”Det startede med en god idé på Rigshospitalet, og i år har jeg skubbet en virksomhed i vækst videre med 12 ansatte og potentiale til at sætte et stort aftryk på både samfundsøkonomi og patientpleje. Det er jeg selvfølgelig utrolig stolt af,” siger Oline Vinter Olesen, der i starten af 2021 valgte at sælge sin andel af TracInnovations.
I dag er Oline Vinter Olesen ansat i medicovirksomheden Ferrosan Medical Devices.