Sundhedsvæsenets teknologiudvikling skal op i tempo

Det danske sundhedsvæsen har brug for, at der kommer fart på innovation og indførelse af ny teknologi. I starten af 2022 oplever mange patienter, at deres operationer bliver aflyst på grund af coronapandemien og mangel på sygeplejersker. Men selv når den akutte krise er overstået, venter nye udfordringer med et stigende antal ældre i befolkningen og borgere med flere samtidige kroniske lidelser. De offentlige sundhedsudgifter er steget med 69 procent siden 2000 målt i faste priser, og der er brug for sundhedsteknologi til at levere kvalitet og frigøre ressourcer.

Teknologi er ikke løsningen på alle sundhedsvæsenets problemer. Teknologien skal have patienten og sundhedspersonalet i centrum, og brugernes perspektiv og hverdagen i sundhedsvæsenet eller på hospitalernes kliniske afdelinger skal inddrages. Det er nødvendigt for at teknologi bliver designet, så den løser reelle problemer, og der er derfor brug for et bredt samarbejde mellem forskere på universiteter, læger på sygehusene, patienter/patientorganisationer og virksomheder.

I den aktuelle coronapandemi er forskere fra DTU med i et samarbejde, som viser nye digitale veje til at forbedre overvågningen af patienter, der er indlagt på intensivafdelinger. I projektet WARD, som er et samarbejde mellem Bispebjerg Hospital og DTU, udnyttes matematiske logaritmer til at overvåge iltrobotter med det resultat, at sygeplejersker kan frigøres fra overvågningsopgaver og få tid til at udføre andre opgaver. Projektet vil også kunne forkorte patientens indlæggelsestid og på sigt anvendes, så patienten kan sendes tidligere hjem, men med fortsat overvågning.

WARD-systemet er et af flere eksempel på, at kunstig intelligens, AI, og digitalisering udnyttes til opgaver med diagnostik og behandling. I Region Hovedstaden anvendes imageteknologi og AI i dag til at analysere CT- og MR-scanningsbilleder af skader efter blodpropper, og alarmcentralen udnytter AI og talegenkendelse til at identificere situationer med hjertestop. I 84 pct. af opkald om hjertestop kan løsningen fastslå, at der er tale om hjertestop, hvilket er hurtigere og mere præcist end de sundhedsfaglige medarbejdere, som gennemsnitligt identificerer 73 pct. af hjertestoppene korrekt. Nye store projekter er på vej, f.eks. i Region Hovedstaden, hvor kunstig intelligens skal anvendes til at vurdere mammografi-billeder til at opdage brystkræft.

Hvis vi skal styrke innovationen af teknologi på sundhedsområdet, så er der behov for mere samarbejde mellem teknik- og naturvidenskab og de sundhedsvidenskabelige fag. Og det går begge veje. Vi er som ingeniører nødt til at kende til hverdagens problemstillinger på sygehusene og have en samtale med lægerne, hvis vi skal levere løsninger til sundhedsvæsenet og hjælpe med at kvalitetssikre driften af dem. Tilsvarende er læger nødt til at kende til de teknologiske muligheder for at kunne efterspørge innovation- og teknologiudvikling fra universiteter og virksomheder.

Det er i mødet mellem universiteternes forskning, hverdagen på hospitalerne og i samarbejder med private virksomheder, at innovation og udvikling af ny teknologi opstår. Sygehusene har været rigtig gode til at udnytte det akademiske ved at knytte an til den sundhedsvidenskabelige forskning. Forskere fra hospitalerne har også ansættelse på universitetet og bidrager til undervisningen der, og det tror jeg, vi skal se meget mere af på det teknisk-videnskabelige område. Det vil være en gevinst for både patienterne, for DTU og for de hospitaler, der deltager.

For at styrke forskning og innovation på sundhedsområdet i samarbejder mellem sygehuse, virksomheder og ingeniører, oprettede DTU i 2019 et nyt institut for sundhedsteknologi. Instituttet er et led i DTU´s strategiske udvikling af lifescience, som i dag tegner sig for en tredjedel af DTU´s videnskabelige publikationer.

DTU har i dag mange samarbejder med sygehusene og virksomheder. Senest har vi indledt et samarbejde med Region Hovedstaden og Region Sjælland, hvor vi opretter dele-stillinger, hvor enten teknisk-videnskabeligt professionelle fra et hospital bliver ansat på DTU, eller hvor lektorer og professorer fra DTU får deres daglige gang på et hospital. Der er i dag en håndfuld af den type dele-stillinger, men vi så gerne ti gange så mange dele-stillinger for at sætte fart på udviklingen af ny sundhedsteknologi.

Digitalisering af sundhedsvæsenet handler om liv og livskvalitet. Det handler om, at regionerne har en opgave med at tilbyde nye behandlingsmuligheder og teknologi i et stadig højere tempo. For vi ønsker naturligvis at indføre nye behandlinger, hvis de kan helbrede eller forbedre livskvaliteten for patienter. Men hvis vi skal have råd til det hele, er vi nødt til at arbejde smartere og lade teknologien udføre mere arbejde for os i sundhedsvæsenet.

Det gælder ikke alene på sygehusene, men også i vores egne hjem. Patienter vil i langt højere grad blive diagnosticerede, behandlede og genoptrænede i hjemmet ved hjælp af biomedicinsk sensorteknologi, som i dag er blevet små, digitale, opkoblede (Internet-of-Things) enheder. Google, Apple og andre store it-leverandører er allerede langt i processen. Udviklingen vil ændre og individualisere behandlinger fundamentalt, sikre hurtigere respons på ændringer i patientens tilstand og skåne patienter for transport til sygehusene.

Universiteter og sygehuse har en forpligtelse til at udnytte det window of opportunity, som udviklingen repræsenterer. Vi har en styrkeposition med et velfungerende offentligt sundhedsvæsen, en stærk medicoindustri og sundhedsdata, som hele verden misunder os. Lad os styrke samarbejdet, som ud over læger og ingeniører, også omfatter patienter, sygeplejersker, it-programmører, private firmaer og mange andre. Danmark kan blive et udstillingsvindue og en hub for udvikling af nyskabende sundhedsløsninger, der kan skaleres og eksporteres til gavn for patienter, sundhedsvæsenet og danske virksomheder.