At bioteknologi bliver afgørende for en række af samfundets største udfordringer – klima, biodiversitet, sundhed og fødevarer – har Bjarke Bak Christensen, institutdirektør på DTU Bioengineering, været klar over længe. Han fornemmer at politikere og andre højtstående beslutningstagere også begynder at indse det massive potentiale:
”Det kommer f.eks. til udtryk i at store fonde som Novo Nordisk Fonden og Gates Foundation vælger at støtte IBIS med udviklingen af biosolutions med meget store bevillinger. Men også på det politiske plan ser vi, at toppolitikere i EU trykker på speederen på den bioteknologiske udvikling. Det viser, hvor bredt et spektrum af vores globale samfund, bioteknologi har indflydelse på - det er både økonomi, teknologisk suverænitet, biodiversitet, nedbringelse af klimaudledninger og håndtering af de klimaforandringer, vi ikke kan undgå.”
DTU's forskning i bioteknologi foregår på tværs af universitetets institutter og ofte i samarbejde med nogle af Danmarks og Europas største virksomheder og førende forskningsinstitutioner. Det betyder, at DTU er bredt anerkendt for at huse et af verdens førende miljøer for biosolutions - senest kåret som verdens femtebedste universitet på området af den anerkendte Shanghai Ranking.
Og vi skal være glade for at forskning fra den øverste hylde bringes i spil på det højeste politiske niveau, siger Bjarke Bak Christensen:
”Det er meget sigende for, hvor langt vi er fremme i Danmark og på DTU at en dygtig forsker som Rasmus inviteres helt ind i maskinrummet, hvor der tages politiske beslutninger med langvarige globale konsekvenser. Men det er også bydende nødvendigt, for klimakrisen og dens følgevirkninger indenfor blandt andet fødevareproduktion og sundhed kan ikke løses uden biosolutions,” siger han.
Det Globale Syd
Det er ikke tilfældigt, at COP30 afholdes i Bélem i Brasilien. Byen er kendt som 'porten til Amazonas' og valget af netop denne by symboliserer at både regnskoven og de mennesker, der bor i den, er særligt udsatte overfor klimaforandringerne. Netop klimaforandringernes uforholdsmæssigt store konsekvenser for lande i Latinamerika, Afrika, Asien og Oceanien – ofte kaldet 'Det Globale Syd' har været et centralt fokuspunkt på topmødet.
Og det har gjort det særligt relevant for Rasmus J. N. Frandsen at deltage. Et af hovedformålene med IBIS er nemlig at gøre det langt billigere og hurtigere at identificere de bedste mikrober og udvikle lokale produktioner af mikrobiel biogødning de steder i verden, hvor der er størst behov.
Blandt andet vil partnerinstitutionerne i IBIS, som kommer fra Danmark (DTU og KU), Indien (TNAU) og Sydafrika (CSIR), sammen lave enorme, standardiserede eksperimenter, der kan indsamle de meget store datasæt, som er forudsætningen for at forstå, hvad der karakteriserer succesfuld mikrobiel biogødning under forskellige forhold.
På den måde vil IBIS skabe grundlaget for at accelerere udviklingen af de tusindvis af mikrobielle biogødninger, som landmændene på tværs af kloden har brug for. Al den data og teknologi, IBIS skaber, bliver gjort frit tilgængelig, så den kan benyttes af biotek-iværksættere og landmænd i hele verden til at videreudvikle og producere biologiske løsninger, der passer til de lokale behov både når det kommer til jorden, afgrøderne, landbrugspraksis og økonomi.
Sommerfugle i maven
Selvom Rasmus J. N. Frandsens fokus i høj grad har været globalt under hans besøg på topmødet, har der også været lejlighed til at tale med nogle af de prominente danskere, der har deltaget.
Blandt andet da Dronning Mary og Jacob Jensen, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, fik en kort introduktion til IBIS. Et oplæg, der gav en smule sommerfugle i maven, medgiver Rasmus J. N. Frandsen:
”Det var lidt som at skulle til eksamen, men de nerver blev hurtigt gjort til skamme i og med at både Hendes Majestæt Dronningen og ministeren var enormt venlige og virkede oprigtigt interesserede i, hvad vi kan opnå med avanceret bioteknologi og globalt samarbejde,” siger han.
Vel hjemme på DTU fortsætter arbejdet ufortrødent, fortæller Rasmus J. N. Frandsen:
“Alle i IBIS-teamet yder en kæmpe indsats for at bygge den robotbaserede udviklingsplatform, vi skal bruge for at forstå, hvad en god mikrobiel biogødningsorganisme er, samt for at forberede forårets markforsøg med biofertilizers. Der er mange lange dage i sigte, men de globale perspektiver som klimakrisen, fødevaresikkerhed, sikkerhedspolitik og teknologideling er stærke drivkræfter for alle vores medarbejdere. Vi er nørder, der elsker videnskab, og muligheden for at gøre en reel forskel og bidrage til globale løsninger giver arbejdet ekstra mening.”
COP30 fortsætter til den 21. november.
