Fra klimaaktivist til ph.d.: Olivia vil skabe løsningerne selv

Uden noget varsel kommer politibetjente fra begge sider stormende mod den del af demonstrationen, hvor Olivia går.

Gennem en såkaldt knibtangsmanøvre bliver hun sammen med hundreder af andre demonstranter tvunget ind i en snæver, aflukket fold, og uden skelen til adfærd eller udtryk går betjentene i gang med at anholde dem - én efter én. Olivia bliver dirigeret ned i et futtog på den frostkolde jord. Her sidder hun stille og venter, mens timerne går.

”Det er virkelig ubehageligt og traumatisk at være i. Efterfølgende er jeg ret bange for politiet, og jeg beslutter, at jeg skal finde en anden måde at udtrykke mig på, end at være aktivist,” fortæller hun.

I alt blev 1.915 mennesker anholdt under COP 15-demonstrationen i København. Herudaf blev 178 anbragt i futtog på jorden, fordi politiet ikke havde busser nok til at køre dem væk. Masseanholdelserne er senere blevet kaldt en 'brøler', og i 2012 fastslog Østre Landsret at de også var ulovlige.

Det rykkede dog ikke ved Olivias beslutning. Hun ville demonstrere mindre og forandre mere. Spørgsmålet var bare hvordan?

Mødet i Canada

Det lå bestemt ikke i kortene, at svaret på det spørgsmål skulle blive en ph.d. stilling på DTU Fysik. 

Olivia Sloth er ordblind, og for hende var det at gå i skole ligeså uoverskuelige som et kladdehæfte fyldt med røde streger. Hun havde gennem folkeskolen oplevet, at det vigtigste var at kunne læse og stave korrekt, mens den kreativitet og idérigdom hun besad, hverken blev bemærket eller belønnet. 

Så da folkeskolen endelig var ovre, var det drømmen om at skabe en bedre verden, der fik lov til at fylde. Hun flyttede i kollektiv, blev klimaaktivist og startede som nycirkus-artist på den kreative scenekunstskole AFUK. Alligevel gik hun rundt med en hul fornemmelse indeni.

"Jeg følte ikke, at jeg sådan rigtigt gjorde en forskel, og det havde jeg en klar ide om, at jeg gerne ville," fortæller Olivia, der efter anholdelsen til COP 15 demonstrationen havde brug for en pause væk fra det hele. 

Hun rejste til Island og derefter til Vancouver Island i Canada, hvor hun arbejdede med at dyrke grøntsager på en økologisk farm. Her blev hun præsenteret for en mulighed, hun aldrig før havde overvejet.

"Jeg mødte en kvinde, som havde studeret gletsjer-teknologi i Svalbard. Hun fortalte om, hvordan hun gennem sin viden reelt kunne være med til at redde planeten, og så tænkte jeg: Det der! Det er det, jeg skal." 

Olivia havde ikke anden boglig uddannelse end sin folkeskole, men på trods af ordblindhed og dårlige skoleerfaringer, var hun fast besluttet. Da hun kom hjem igen indskrev hun sig på voksenuddannelsen VUC. Målet var at studere til ingeniør på DTU.

Ansvar giver værdi

I dag er bannere og slagord skiftet ud med en fast ph.d. stilling på DTU Fysik. Olivia bruger ikke længere tiden på klimademonstrationer, men på at udvikle løsninger, der kan skabe en mere bæredygtig fremtid. På hendes faste plads i laboratoriet står en opstilling, hun selv har bygget, som ved at spalte vand ved høje temperaturer skal kunne fremstille det grønne brændstof brint.

Hun drømmer stadig om at gøre en forskel for klimaet, men metoden er ændret, og det giver mening.

"Det at arbejde med løsninger gør, at man tager magten i egen hånd. Så i stedet for at sige at andre skal gøre noget, eller det er de andre, der har et ansvar, så føler jeg nu, at jeg selv tager et ansvar. Det giver mig meget mere værdi selv at udrette noget," forklarer hun.

På trods af ordblindheden er det siden indskrivningen på VUC lykkes Olivia at tage en gymnasiel uddannelse, en bachelor og master degree i fysik og nanoteknologi og få en ph.d. stilling på DTU Fysik, som hun nu har et år tilbage af.

"Det har da været sindssygt hårdt, uden tvivl. Men i ingeniørfaget er der så mange andre ting, der spiller ind end at stave eller læse. Så har jeg f.eks. været god til at lave databehandling, og jeg synes, det er sjovt at fikse problemer. Jeg har aldrig været særlig god i skolen, men jeg har altid været videbegærlig. Og det har jeg kunne bruge her," siger Olivia. 

Hun føler sig dog ret overbevist om, at hendes vilje til at gennemføre studierne hænger uløseligt sammen med hendes vilje til at skabe forandring.

"Det er nemmere at komme gennem en uddannelse, når man føler, det har en betydning i sidste ende. Altså hvis du tænker på det arbejde, du kommer til at få, som vil få betydning for, hvad du vil med dit liv. Så bliver det lidt nemmere at skrive den opgave, som man synes er kedelig eller svær," siger hun.

Når Olivia om et år er færdig med sin ph.d. planlægger hun at blive ved med at forske i løsninger, der kan skabe en grønnere og mere bæredygtig fremtid.

Læs mere om Olivia Sloths bacheloruddannelse i Nanoteknologi og Fysik her.

Læs mere om alle DTU's uddannelser her.