DTU til Christina Egelund: AI kan styrke den grønne omstilling. Men vil også belaste klimaet

Debatindlæg af Anders Bjarklev, rektor på DTU, og Christine Nellemann, prorektor på DTU. Indlægget er det første i en serie af debatindlæg til udvalgte ministre i den nye regering, hvor DTU stiller skarpt på aktuelle, teknologiske dilemmaer, fremtidige forskningspotentialer og mulige løsninger. Det er bragt i dagbladet Information den 09.07.26.

43 gange. Det er, hvor ofte begreberne kunstig intelligens og AI optræder i det nye regeringsgrundlag.

43 gange, hvor muligheder og risici ved teknologien uddybes og strategiske tiltag præsenteres.

43 gange, der rammesætter en vigtig del af opgaven for Christina Egelund, der glædeligt fortsætter som forsknings- og uddannelsesminister, og som noget nyt også tildeles området for digitalisering.

Sagt med andre ord: Kunstig intelligens fylder – for det er der brug for. Foran os venter nogle epokegørende år, hvor AI-løsninger kommer til at forandre alt lige fra sundhedssektoren til det danske uddannelsessystem.

Hvad der også fylder rent politisk, er de muligheder for øget produktivitet, som kunstig intelligens åbner op for. I regeringsgrundlaget anslår man, at teknologien vil kunne skabe en produktivitetsvækst på 0,1-0,2 pct. om året, hvilket over en periode på 10 år potentielt vil kunne ”øge velstanden med 30-60 mia. kr”.

Vi ser altså ind i en fremtid, hvor teknologien skaber muligheder for vækst, produktivitet og velstand. Alt sammen godt - set med samfundsøkonomiske briller.

Men vi ser også ind i en fremtid, hvor teknologiens ressourceforbrug risikerer at belaste klimaet i hidtil uset grad. Det afføder to centrale spørgsmål: Hvad kommer implementeringen af den ressourceslugende teknologi egentlig til at betyde for regeringens grønne ambitioner? Og hvordan kan vi som samfund udnytte AI klogt, så vi gavner klimaet frem for at belaste det?

Teknologiens grønne dilemma

Spørgsmålene belyser et dilemma, som forskningen inden for grøn omstilling hele tiden må forholde sig til: Kunstig intelligens kan på den ene side bruges til at gøre Danmark grønnere, rigere og mere robust, men kan samtidig også lægge et dræn i vores el- og vandressourcer og udfordre det klimaproblem, som der arbejdes for at løse.

I december 2025 kunne Microsoft melde ud, at de opfører tre nye datacentre i Vestjylland, mens tre andre centre allerede er under opførelse på Sjælland. En nødvendighed, for at vi kan fremme brugen af kunstig intelligens, men samtidig ekstremt ressourceslugende. Ifølge rapporten ’Klimastatus og -fremskrivning 2025’ fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil det årlige elforbrug for danske datacentre stige fra nuværende 2 terawatt-timer (TWh) om året til hele 26 TWh om året i 2050. Det svarer til en tredjedel af Danmarks samlede elforbrug – og kalder på ny viden og løsninger, der sætter os i stand til at agere klogt.

Derfor undersøger forskere på DTU, hvordan strømforbruget fra vores informationsteknologier og de store datacentre kan reduceres, så der spares på ressourcerne.

Sideløbende arbejdes der på at bruge AI til at accelerere den grønne omstilling. Eksempelvis er DTU-forskere lykkedes med at bruge droner og kunstig intelligens til at udpege de solceller i en solcellepark, som har lav strømproduktion – så problemet lynhurtigt kan udbedres.

Kunstig intelligens anvendes også til at effektivisere fangsten af CO2, optimere og mindske ressourcespild i den bioteknologiske produktion og vedligeholde vindmøllevinger uden at stoppe for driften.

Et niveau op

Skal Danmark opnå det fulde potentiale af kunstig intelligens og den grønne omstilling, er et skarpt, tosidet fokus nødvendigt at huske.

Derfor er vi glade for en minister, der står til at skulle koble forskning, digitalisering og kunstig intelligens, så det politiske fokus ikke kun kommer til at handle om implementering og effektivisering.

Et tæt samspil mellem universiteternes viden og teknologiudviklingen er nødvendig for at sikre en ansvarlig anvendelse, der holder hånden under vores demokratiske værdier – og vores klima.

Det kan være fristende at se kunstig intelligens som et værktøj, der kan effektivisere processer, spare stillinger væk og overflødiggøre mennesker.

Men teknologien kan også ses som et redskab til, at vi som samfund kan bevæge os et niveau op, hvor grønne ambitioner kan indfries, og velfærden styrkes.

Vi mener derfor ikke, det skal handle om at udnytte kunstig intelligens til at lave det samme med færre hænder, men derimod at lave mere – og noget bedre og klogere – med minimum de samme antal hænder som nu.

Gør vi det, kan Danmark se frem til at blive rigere, grønnere og mere robust.