Der er i øjeblikket stor fokus på elbiler som en del af løsningen på fremtidige transportbehov, men vi bør ikke overse den seneste udvikling på cykelstierne. Især udviklingen af elcykler gør, at man kan komme endnu længere omkring, ligesom stadigt flere vælger ladcykler til at transportere børn og fyldte indkøbsposer. I dag bruger danskerne i alt ti pct. af deres samlede transporttid på en cykel.
Med dette potentiale for flere cyklister er der behov for bedre cykelinfrastruktur. Alligevel er det kun 0,7 pct. af de statslige trafikinvesteringer, der kommer cyklister til gode. Og det giver ikke særlig god mening set med samfundsøkonomiske briller. Bedre cykelinfrastruktur, som supercykelstierne, der forbinder hovedstadskommunerne, gavner nemlig ikke bare miljøet. Ifølge vores beregninger giver det langt større samfundsøkonomisk gevinst end sædvanlige offentlige investeringer i kollektiv trafik og vejinfrastruktur for biler.
Vi mener derfor, at vi bør se på prioriteringen af cyklister i infrastrukturinvesteringer.
God mod dårlig kondi, trafikkaos og forurening
Der er særligt fire grunde til, at vi bør få øjnene op for cyklismen: 1) Den er et CO2- og emissionsfrit alternativ til bilisme. 2) Den bruger meget mindre plads til transport og parkering end biler. 3) Den har positive sundhedsmæssige effekter. 4) El-versionen har gjort det let for flere befolkningsgrupper at cykle og attraktivt at køre længere ture.
Der er altså mange åbenlyse fordele ved at få flere til at vælge den tohjulede frem for andre transportmidler. Derfor satte vi os for at beregne de fulde samfundsøkonomiske effekter af et af de mest ambitiøse, danske cykelprojekter i Danmark, nemlig supercykelstierne som forbinder hele Hovedstadsområdet.
En enestående gevinst for samfundet
I vores beregninger ser vi på præferencer for transportmiddel, rute og destination og medregner effekterne af uheld og sundhed. Den samfundsøkonomiske årlige forrentning af et netværk af supercykelstier i Hovedstadsområdet ligger på 8-11 pct., og er dermed bedre end typiske vej- og baneprojekter. Tager man højde for de nyligt opdaterede enhedspriser for sundhedseffekterne, stiger den årlige forrentning sågar til 25-28 pct. Uanset om man tager udgangspunkt i det ene eller det andet tal, er supercykelstier så gevinstskabende, at de bør stå øverst på dagsordenen, når vi diskuterer transport.
Det kræver selvfølgelig, at vi begynder at behandle infrastrukturprojekter for cykler med samme seriøsitet, som vi gør for biler og kollektiv trafik, hvor detaljerede modelberegninger er praksis i planlægningen. Derudover bør det overvejes, om emnet i højere grad end i dag bør betragtes som et statsligt anliggende, så investeringen ikke bliver et puslespil mellem mange kommunale pengekasser.
Hvis vi formår dét, vil kombinationen af nye teknologiske muligheder og bedre infrastruktur få flere danskere til at vælge cyklen til gavn for samfundet. Med ovennævnte beregning og dette indlæg har vi forsøgt at bidrage til de første skridt.