Tilmelding til enkeltfagskurser
Når du har fundet de kurser i kursusbasen, som du ønsker at følge, skal du tilmeldes undervisning og eksamen.
Tilmelding til undervisning og første eksamensforsøg
Ved tilmelding bliver du tilmeldt både til undervisning og eksamen. Vær opmærksom på, at du skal opfylde adgangskrav til den uddannelse, du ønsker at følge fag på, for at blive registreret.
Tilmeldingsperioden åbner:
- Forår: 1 oktober
- Sommer: 1. marts
- Efterår: 1. marts
- Vinter: 1 oktober
Hvis du ønsker at deltage i DTU's sommeruniversitet/3-ugers-kurserne i sommerperioden, skal du tilmelde dig i perioden 1.-15. maj. Herefter vil der være en såkaldt eftertilmeldingsperiode, som varierer fra år til år.
Tilmelding til reeksamen
Hvis der er en eksamen, du ikke består, og du ønsker at gå til reeksamen, skal du tilmelde dig ved at skrive en mail til learnforlife@dtu.dk. I mailen skriver du, at du skal til reeksamen, og hvornår du ønsker, det skal foregå. Det kan være ved førstkommende lejlighed, eller efter næste undervisningsforløb, som du kan deltage i uden beregning. Når vi har modtaget din mail, tilmelder vi dig reeksamen.
Din oprindelige betaling dækker alle dine eksamensforsøg.
Du har to år til at bestå et enkeltfag på DTU.
Er du forhindret i at deltage?
Hvis du ønsker at afmelde kursusdeltagelse, skal du kontakte Kontoret for Efteruddannelse på learnforlife@dtu.dk. Du kan også ringe til os på telefon 4525 4525.Du skal være opmærksom på, at du ikke kan få refunderet dine penge, hvis du allerede har betalt for at deltage i kurset.
Ikke optaget?
Hvis du ikke bliver optaget på det ønskede kursus, kan du kontakte os for at høre om andre muligheder.
Er du statsborger i et land uden for Norden/EU/EØS?
Når du søger om at blive optaget på et kursus under DTU's deltidsuddannelse, skal du indsende en kopi af din opholdstilladelse, ligesom du skal indsende dokumentation for dit statsborgerskab. Ved tilmelding til on-line kursus er det ikke nødvendigt at have opholdstilladelse.