Debatindlæg af Anders Bjarklev, rektor på DTU, og Carsten Toft Boesen, CEO for NIRAS og vicepræsident for Akademiet for de Tekniske Videnskaber. Bragt på borsen.dk den 11.12.22.
I de igangværende regeringsforhandlinger står det efterhånden klart, at udfaldet bliver en regering henover midten, hvor både Socialdemokratiet og Venstre vil forkorte en stor del af landets kandidatuddannelser fra 5 til 4 år.
For de tekniske og naturvidenskabelige fag er der lagt op til at forkorte 30 procent af kandidatuddannelserne med et politisk ønske om, at det for manges vedkommende kun skal tage 4 år at blive ingeniør.
Argumentet er, at den kortere uddannelsesstruktur, gennem mere undervisning og flere erhvervsrettede aktiviteter, skal få de studerende hurtigere gennem systemet og ud i erhvervslivet. For Danmark mangler kvalificeret arbejdskraft.
Det er vi sådan set enige i. Altså at Danmark mangler kvalificeret, veluddannet arbejdskraft – særligt på de tekniske fagområder. Ifølge ingeniørforeningen IDA’s seneste prognose vil vi allerede i 2025 mangle 6.500 højt kvalificerede ingeniører, der skal løse både klimakrise, energikrise og biodiversitetskrise.
De ingeniører, universiteterne uddanner, kommer stort set alle i arbejde og er dermed med til at løse de store samfundsmæssige udfordringer, vi står over for. Det gælder både for de studerende på universiteternes tekniske professionsbachelorer, der tager en uddannelse på 3,5 år, og det gælder de tekniske kandidater, der tager en uddannelse på 5 år.
Paradoksalt er det derfor, at man med det politiske reformudspil vil bruge tid og ressourcer på at oprette en tredje uddannelse på 4 år. En 4-årig uddannelse, der vel at mærke til forveksling ligner den 3,5 årige uddannelse, der allerede eksisterer, men som altså bare er et halvt år længere. Lad os i stedet holde fast i de løsninger, vi ved virker.
Erhvervsrettet tilgang skaber efterspørgsel
Når vi appellerer til, at politikerne dropper planerne om en forkortet teknisk kandidatuddannelse, skyldes det ikke mangel på vilje eller visioner. Tværtimod. Den eksisterende 3,5 årige tekniske professionsbachelor, der blandt andet indebærer uddannelse af diplomingeniører på DTU, opfylder netop den politiske vision om at øge arbejdskraftudbuddet hurtigt.
De seneste tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus viser, at de tekniske professionsbachelorer fra årgang 2020 har en ledighedsgrad på blot 4,6 procent. Det vil sige, at størstedelen er i arbejde, og samme mønster gør sig gældende for de tekniske kandidater.
Den høje beskæftigelse skyldes, at virksomhederne i høj grad efterspørger både diplom- og civilingeniører til at løse de store udfordringer, vi står over for. Og netop diplomingeniøruddannelsen har en klar, erhvervsrettet opbygning, der til forveksling minder om den nye uddannelsesstruktur, man politisk foreslår.
Diplomingeniørerne kommer i et obligatorisk praktikforløb, de har direkte kontakt med relevante virksomheder pga. et stærkt samarbejde mellem universiteter og industri, og 63 procent af de studerende har relevante studiejobs, som giver dem en fod inden for på arbejdsmarkedet allerede under uddannelsen.
Den succesrate er der ingen grund til at gamble med.
Skal den kommende regering hurtigt øge arbejdskraftudbuddet på det tekniske fagområde; et fagområde som har afgørende betydning for den grønne omstilling, er anbefalingen derfor klar: Drop en forkortelse af kandidatuddannelserne. Det giver meget mere mening at øge optaget på de tekniske universitetsuddannelser, som allerede eksisterer, og som vi ved, får dimittenderne i arbejde.
