Intro-Mat for diplomingeniørstuderende

For at give dig den bedste start på dit studie, skal størstedelen af DTU’s diplomingeniørstuderende tage Intro-Mat. Intro-Mat er første del af kurset 01911 Matematisk Analyse og Modellering. Anden del af 01911 er det matematikkursus, du skal have på 1. semester i januar 2026. Studerende på Fiskeriteknologi samt Maskinteknik – digital uddannelse skal ikke tage Intro-Mat. Studerende på Global Business og Teknologi skal tage Intro-Mat i løbet af kursus 62150 på 1. semester. Studerende på Arktisk Byggeri og Infrastruktur skal tage Intro-Mat i løbet af 61664 på 1. semester.

Hvornår?

Du har adgang til Intro-Mat fra 8. august.

Hvad er Intro-Mat?

Intro-Mat er et obligatorisk introduktionskursus til matematik for diplomingeniørstuderende på DTU. Undtaget er studerende på Arktisk Byggeri og Infrastruktur, Fiskeriteknologi og Maskinteknik – digital uddannelse.

Intro-Mat består af fire online opgavesæt, som du arbejder selvstændigt med.

Du får at vide, hvordan du klarer dig, når du har gennemført hvert sæt.

Du skal svare korrekt på mindst 80 procent af hvert opgavesæt, før det er bestået. Du kan tage de fire sæt så mange gange, du har behov for, for at opnå de 80 procent korrekte svar.

Intro-Mat er første del af kurset 01911 Matematisk Analyse og Modellering. 

Det er et krav, at du har bestået Intro-Mat for at kunne deltage i anden del af Matematisk Analyse og Modellering, som begynder i januar.

Deadline for at bestå Intro-Mat er den 30. november 2026 kl. 23.59.

Du tilgår Intro-Mat gennem DTU Learn, som er DTU’s online læringsplatform og der hvor alle dine fremtidige kurser også vil ligge.

Du kan få adgang til DTU Learn når du har oprettet dit DTU-login. Læs i dit optagelsesbrev hvordan du opretter dit login.Vær opmærksom på, at der kan gå op til tre timer, fra du bestiller dit DTU-login, til du får adgang til DTU Learn.

Vi anbefaler, at du bruger Google Chrome eller FireFox, når du logger på DTU Learn.

Tilgå Intro-Mat på DTU Learn her. Tryk herefter på fanen ”IntroMat” for at komme videre til kursusindholdet.

Der er adgang til Intro-Mat fra den 8. august 2026Har du fået plads på en af de ledige studiepladser, får du adgang til Intro-Mat fra den 21. august 2026. 

  • Kurset indeholder både et introduktionssæt, så du kan lære systemet og syntaksen at kende, og et udvalg af opgavesæt inddelt i følgende emner: regneregler for logaritmer, brøker, potenser, kvadratsætninger
  • Ligninger, andengradspolynomier
  • Regneregler for differentiable funktioner
  • Sammensatte og omvendte funktioner
  • Regneregler for integration
  • Differentialligninger.

Det er vigtigt, at du i forbindelse med kurset medbringer papir og kuglepen/blyant, lommeregner samt en PC.

Hvis har spørgsmål til systemet eller støder på en svær opgave, har du mulighed for at kontakte vores underviser pr. mail: brush-up@adk.dtu.dk.

Derudover kan du ringe til underviseren følgende dage fra kl. 19:00-21:00 på telefon 93 51 16 28 og få hjælp:

  • Mandag d. 3. august
  • Tirsdag d. 4. august
  • Onsdag d. 5. august
  • Mandag d. 10. august
  • Onsdag d. 12. august
  • Mandag d. 17. august
  • Onsdag d. 19. august
  • Mandag d. 24. august

 

Bemærk, at du ikke kan modtage SU og Ungdomskort i forbindelse med Intro-Mat. Du kan først modtage SU og Ungdomskort til din uddannelse fra september 2026.

Du kan læse mere om SU og Ungdomskort på www.SU.dk.

Har du spørgsmål vedr. SU og Ungdomskort, kan du kontakte SU-kontoret på DTU.

Brug for ekstra genopfriskning af matematikken?

Hvis du i løbet af de første uger i august oplever, at du har brug for at få genopfrisket et eller flere emner i matematik for at kunne bestå opgavesættet, har du mulighed for at deltage i:

Fysisk undervisning i matematik på Ballerup Campus den 17.-20. august 2026 fra kl. 9:30-14:00.

Hver dag vil den sidste time være til løsning af dagens test.

Læs mere og tilmeld dig