>

Hans-Jørgen Albrechtsen

Professor

Hans-Jørgen Albrechtsen

Department of Environmental and Resource Engineering

Bygningstorvet

Building 115 Room 256

2800 Kgs. Lyngby

Danmark

45251586

hana@dtu.dk

0000-0003-3483-7709

Drikkevandsforurening Bakterier Grundvandsforurening Legionella Legionærsyge Patogener Sprøjtemidler Vandforsyning Vandressourcer

Hans-Jørgen Albrechtsen, professor i Public Health Engineering ved DTU Miljø – Institut for Vand og Miljøteknologi. Han er cand. scient. i mikrobiel økologi fra Københavns Universitet i 1986, hvor han i 1991 tog en PhD-grad i grundvandsmikrobiologi. Han har været ansat på DTU siden 1999. Siden 1987 har forskningen været fokuseret på mikrobiologi i grundvand og drikkevand. Han har været arbejdet med mikrobielle processer ved grundvandforurening fra lossepladser, og miljøfremmede stoffers skæbne i grundvandsmiljøer, og har arbejdet specifik med pesticider siden 1996. Gennem de seneste år har forskningen haft fokus på sundhedsaspekter ved vækst og spredning af bakterier i varmtvands- og drikkevandssystemer, samspil mellem biofilm og materialer i drikkevandsforsyning, samt ved anvendelse af alternative vandressourcer. Der er særligt focus på processer i vandbehandling på vandværker, blødgøring og mikrobielle processer i sandfiltre, navnlig nitrifikation og pesticidfjernelse. Han har været leder eller haft ledelsesansvar for en række forskningsprojekter bl.a. de Strategisk Forskningsrådsprojekter SENSOWAQ (udvikling af sensorer til vandkvalitet) og DW BIOFILTERS (biologisk drikkevandsbehandling), samt DRIP (vandeffektiv produktion i fødevareindustrien). Han har desuden deltaget i en række internationale forskningsprojekter indenfor EU. Han deltager i komiteer og udvalg for bl.a. By- og landskabsstyrelsen, Miljøstyrelsen og DANVA. Forskningen har resulteret i mere end 400 internationale publikationer (over 130 i internationale WoS-tidsskrifter med peer review) og godt 170 danske publikationer. Han har undervist på en lang række kurser inden for sit fagområde og været vejleder eller medvejleder for mere end 30 PhD-studerende og mere end 100 eksamensprojektstuderende. Han har anmeldt et patent og modtog Grundfosprisen 2012 (1 mio DKK) for forskning i grund- og drikkevand.