NATO-alliancen har det som én af sine højeste prioriteter at være på forkant teknologisk. Det skyldes, at en rivende udvikling inden for teknologier som kunstig intelligens og kvanteteknologi kan få afgørende betydning for den globale sikkerheds- og magtbalance.
Derfor har NATO valgt, at der skal oprettes et kvanteteknologisk center på dansk jord. Det indebærer blandt andet en etablering af testfaciliteter på DTU til udvikling og fabrikation af kvanteteknologiske løsninger. Det kan f.eks. være udvikling af kvantecomputere, der kan foretage hidtil usete beregninger, kvantekrypteringsenheder, der kan forhindre hacking, og kvantesensorer.
”Danmark og DTU har en international ledende position inden for forskning i kvanteteknologi, og vi står nu på tærsklen til at kunne realisere kvanteteknologien i produkter og anvendelse til kommunikation, kryptering og computing. Testfaciliteter og et vibrerende innovations-øko-system vil være en afgørende løftestang til at bringe forskning og teknologi frem til produkter,” siger prorektor ved DTU Rasmus Larsen.
Styrkepositioner tydeliggøres
Idéen er, at testfaciliteterne på blandt andet DTU skal tjene som innovationshub, hvor nye idéer på det kvanteteknologiske område udvikles og afprøves.
Derudover skal et acceleratorsite forankret på Niels Bohr Instituttet sørge for, at virksomheder kan komme og få hjælp til at modne deres løsninger og gøre dem klar til det kommercielle marked.
”Det er virkelig spændende, for vi står over for udviklingen af en helt ny generation af chips og devices, som kan komme til at ændre måden, vi lever på. I den forbindelse synliggør samarbejdet, hvilken unik infrastruktur i form af renrumsfaciliteter, DTU har til at lave f.eks. mikrochips og sensorer,” siger Jörg Hübner, der er direktør for DTU Nanolab og har været involveret i den danske ansøgning til NATO.
Ud over renrummet har DTU et omfattende kvanteforskningsmiljø inden for fagområderne fysik, fotonik og kemi. Her forudser man, at samarbejdet om NATO-centret kan fremskynde, at forskningen kommer samfundet til gavn.
”På kvanteområdet er det en ekstra udfordring at overføre forskning til teknologi. Det tager lang tid at teste, demonstrere og rejse kapital, og derfor er det særligt spændende for DTU at få testfaciliteter til netop det,” siger Jane Hvolbæk Nielsen, der som institutdirektør på DTU Fysik også har været involveret i udformningen af den danske ansøgning.
Kvanteteknologi er sikkerhedsteknologi
Forud for beslutningen om at etablere et NATO-center i Danmark blev teknologiudvikling sat øverst på dagsordenen af NATO’s stats- og regeringschefer til et topmøde i 2021. Blandt andet gennem initiativet NATO’s Defence Innovation Accelerator for the North Atlantic (DIANA). Formålet med DIANA er at bevare NATO’s teknologiske forkant internationalt gennem tæt samarbejde med bl.a. erhvervsliv og universiteter som DTU.
”Kvanteteknologi er sikkerhedsteknologi, fordi kvanteteknologien vil kunne løfte computing og kryptering til nye, usete højder. Det er derfor vigtigt for Europa og NATO at have adgang til teknologien, herunder at have adgang til kandidater og forskere uddannede fra universiteterne. DTU ønsker både nu og fremadrettet at bidrage og yde en stor indsats i den sammenhæng,” siger prorektor ved DTU Rasmus Larsen.
Ansøgningen om et NATO kvantecenter i Danmark blev udarbejdet af forskningsinstitutionerne Niels Bohr Instituttet, DTU, Århus Universitet og Danmarks Nationale Metrologiinstitut. Det skete i samarbejde med myndigheder og erhvervsliv. Buddet blev støttet af forsvarsministeren, uddannelses- og forskningsministeren, udenrigsministeren og erhvervsministeren.
Læs mere om det danske samarbejde og NATO's DIANA-initiativ i pressemeddelelsen fra Forsvarsministeriet her.
