Investorer og iværksættere er vigtige medspillere, når DTU udvikler teknologi for mennesker. Det er først, når teknologien kommer ud i samfundet, at vi kan være med til at gøre en forskel i verden.
I de kommende år bliver det særlig vigtigt at få den grønne forskning i spil, hvis vi vil gøre os forhåbninger om at nå 70 pct. CO2-reduktion i 2030 og CO2-neutralitet i 2050. Derfor er det afgørende, at vi prioriterer at skabe de bedste rammer for fremtidens tech iværksættere og motiverer private investorer til at investere i såkaldt grøn deep tech i Danmark eller forskningsbaseret teknologi.
En af dem, der arbejder med at bygge bro mellem universiteter, investorer og erhvervsliv, er Tommy Ahlers, der er investor, iværksætter og tidligere minister. Hen over foråret har han udviklet en tre dages masterclass sammen med direktør Jes Broeng fra DTU Entrepreneurship og lektor Thomas Howard, der er leder af DTU-kurset DTU X-Tech Entrepreneurship.
Målet er at få flere til at investere i grønne deep tech startups og dermed påvirke verden. Det skal ske ved at få investorer til at tænke bredere og forstå, at forskningsbaseret teknologi spiller en central rolle i den grønne omstilling. Men også ved at skabe fascination for videnskaben.
”Vi skal lave mange flere investeringer i deep tech og bygge endnu flere nye virksomheder oven på den lidt tungere viden, som bl.a. ligger på universiteterne. Det skal vi, fordi det er den måde, vi kan redde planeten og samtidig skabe nye erhvervseventyr,” siger Tommy Ahlers.
”De seneste seks måneder har vist mig, at det er sværere at investere i deep tech end i eksempelvis software eller salg af varer til private forbrugere, som jeg tidligere har gjort. Ikke umuligt, men sværere, og det får nogle investorer til at løbe væk. Det skal vi lave om på. Derfor skal vi alle sammen på skolebænken igen.”
Fascineret af science
Tommy Ahlers har været med til at skabe tre virksomheder: Online SMS, ZYB og Podio. Den første startede han i 2004. Siden har han været investor i en lang række virksomheder. Flere af dem har han investeret i gennem DR-programmet ’Løvens Hule’.
I 2018 blev Tommy Ahlers udnævnt til uddannelses- og forskningsminister og efter 13 måneder på posten og en periode som først erhvervs- og siden klimaordfører for Venstre, stoppede han på Christiansborg.
”Som minister fik jeg en unik chance til at komme helt ind under huden af den akademiske verden. Samtidig har jeg opbygget et stort netværk inden for investorer og erhvervsliv. Det vil jeg gerne bruge nu, hvor jeg ikke har en platform i politik,” siger Tommy Ahlers.
Hvor han som minister havde en fyldt kalender, der var svær at styre, føler han, at han som investor hurtigere kan komme fra idé til handling. Og så brænder han for videnskaben.
”Jeg er fascineret af, at der hele tiden er nogen, der bliver ved med at stille spørgsmål til verden. Og det er egentlig det, som videnskaben gør. At være i den verden, hvor man grundlæggende tror, at man kan ændre maden, vi spiser, materialerne vi bruger, og energien vi forbruger – det inspirerer,” siger Tommy Ahlers.
I dag ønsker han at åbne den akademiske verden for investorerne, så de kan se fordele i at investere i grønne tech virksomheder og vise, hvilke teknologier de skal investere i for at bygge virksomheder, der kan være med til at løse klimakrisen. Det er der brug for. Men der er en række barrierer.
”I Danmark har vi nogle af verdens mest nyskabende og innovative startup-virksomheder. Men danske deep tech-startups lider i høj grad under manglende muligheder for funding og risikovillig kapital. Der mangler en forståelse for, hvilke muligheder der er for at investere i nye teknologier,” siger Tommy Ahlers.
Han møder også en forståelsesmæssig barriere. Mange, der har tjent deres penge på at bygge software, har en grundopfattelse af, at man skal holde sig væk fra forskningsbaseret teknologi, fordi det tager lang tid at komme på markedet og kræver store investeringer.
Ifølge Tommy Ahlers har danske universiteter de senere år dog gjort meget for at afhjælpe barriererne mellem forskere, investorer og forretningsfolk, som f.eks. på DTU, hvor man bl.a. arrangerer events, hvor forskere pitcher deres idéer for investorer og matcher erfarne entreprenører med forskere fra landets universiteter for at skabe nye virksomheder.
Hurtigt fra start
Som eksempel på en deep tech-startup, som er kommet hurtigt fra start, nævner han DTU-startuppen MASH Energy, der ved hjælp af ny teknologi konverterer slam fra landbrugsproduktion til to brugbare produkter: Et gødningsprodukt og olie. Olien kan anvendes som CO2-neutralt biobrændsel til bl.a. skibe, mens restproduktet kan bruges som effektiv gødning.
Men hvad ville han selv investere i, hvis han sad i ’Løvens Hule’ i dag?
”Jeg ville kigge efter startups, der prøver at løse klima- og biodiversitetskrisen. Og hvis jeg skulle vælge mellem at investere i noget, der er rent software-drevet eller drevet af deep tech, bliver jeg bare nødt til at gå ned af det spor, der hedder deep tech for at få den store ’impact’, der virkelig gør en forskel i forhold til klimakrisen.”
”Dels fordi det er nødvendigt, og dels fordi der ligger helt vilde forretningsmuligheder. Vi står over for en verden, der er blevet enig om, at vi skal lave ting fundamentalt om de næste 10-20 år for at løse klimakrisen. Du kan ikke få større forretningsmuligheder. Hele værdikæder skal laves om, og der skal findes nye materialer. Det er så vildt at tænke på. Det betyder, at dem der er villige til at investere anderledes, og bruge videnskaben, kan rykke 100 gange så hurtigt.”