Ejendomsudvikler Olav de Linde bygger et 180 m2 stort orangeri af genbrugte byggematerialer oven på dele af den gamle postterminal på Ankersgade i Aarhus. Det gør han for at vise, at det kan lade sig gøre – og for at lære af de udfordringer, det giver, når andelen af genbrug skal være så høj som muligt.
Materialerne er næsten 90 pct. genbrug fra Aarhus. Døre og vinduer stammer f.eks. fra det gamle psykiatriske hospital i Risskov, tømmeret er fra Chokoladefabrikken i Klostergade, gulv og loft fra Aarhus Kommunehospital, og jernbjælkerne kommer fra boligbyggeriet SHIP i byområdet Aarhus Ø. Andre materialer finder Olav de Linde på sit eget lager, der ligger i en gammel skibsbyggerhal på havnen i Aarhus. Her opbevarer han alt fra brugte mursten til træbjælker og gammelt jern, der stammer fra gamle industribygninger, som han har renoveret.
Orangeriet er blot et ud af mange byggerier, som Ejendomsselskabet Olav de Linde opfører med næsten udelukkende genbrugsmaterialer. Gennem tiden har selskabet renoveret og bevaret mere end 300.000 m2 ejendom i Aarhus, Odense og på Sjælland med genbrugsmaterialer.
”Vi bygger med genbrugsmaterialer, fordi vi kan lide det, og fordi vi synes, at det er rigtigt, og folk kan lide at bo i huse med sjæl og charme. Men det kræver kreativitet. Vi vil gerne genbruge så meget som muligt, men lovkrav og certificeringer gør det svært at gå så langt, som vi gerne vil. Det gør det vanskeligt at bygge bæredygtigt,” siger Olav de Linde.
Pilotprojekter viser vej
Ligesom andre bygherrer, arkitekter og ingeniører eksperimenterer Olav de Linde med at genbruge og genanvende byggeaffald og skubbe til rammerne for, hvad der er muligt.
I øjeblikket er det erfaringer og data fra pilotprojekter som orangeriet, der viser vejen til den cirkulære økonomi i byggeriet. Det fremgår af en sektorudviklingsrapport fra DTU, der peger på, at branchen mangler harmoniserede standarder og tekniske løsninger for at genbruge gamle byggematerialer i større skala. En af forfatterne bag sektorudviklingsrapporten er Lisbeth Ottosen. Hun er professor i bæredygtige byggematerialer på DTU og forsker i at genbruge byggematerialer og bruge affald i produktionen af nye byggematerialer.
”Jeg oplever et stort fokus på at genbruge byggematerialer, men det er ikke så ligetil. Når man har brugt materialerne en gang, er de blevet unikke og har været udsat for forskellige forhold. De har måske stået udenfor under forskellige grader af beskyttelse eller har været udsat for forskellige fysiske belastninger. Derfor er vi nødt til at antage, at alle materialer er forskellige. Det gør det svært at genbruge dem. Især når det handler om at genbruge materialer til bærende konstruktioner. Her kræver det, at man dokumenterer kvaliteten. Det kan vi ikke endnu,” siger Lisbeth Ottosen.
I dag står hun i spidsen for et stort Grand Solutions-forskningsprojekt (se faktaboks), der hedder StructuralReuse, hvor DTU sammen med en række industripartnere udvikler metoder til at teste og dokumentere kvaliteten af genbrugte byggekomponenter som beton, stål og træ. Det sker med såkaldte ikkedestruktive testmetoder, hvor forskere måler konstruktionsmaterialernes egenskaber uden at ændre på dem.
En af metoderne går ud på at sende ultralydspuls gennem materialerne. Her analyserer forskerne signalet fra en ultralydsmåler og vurderer, om materialerne kan genbruges. De ikkedestruktive testmetoder adskiller sig fra traditionelle metoder, hvor man udfører destruktive tests på stikprøver. Det kan f.eks. ske ved at måle, hvor meget materialerne kan tåle at blive presset sammen uden at gå i stykker, eller ved at teste, hvordan de reagerer under en simuleret brand. Efter sådanne tests er det meste af materialet ødelagt.
”Der findes allerede en lang række ikkedestruktive testmetoder på markedet, men det er nyt at anvende dem til at vurdere kvaliteten af genbrugte byggekomponenter. I forskningsprojektet undersøger vi derfor, hvor langt vi kan komme med de metoder, der eksisterer. Vi håber, at projektet kan føre til fælles standarder, som vi kan bruge til at genbruge bærende konstruktioner. Det vil gøre det nemt og sikkert for byggebranchen at vælge genbrugsmaterialer,” fortæller Lisbeth Ottosen.
Fælles europæiske standarder
Testmetoderne, der udvikles i forskningsprojektet, spilles ind som dansk bidrag til at udvikle fælles europæiske standarder i en ny europæisk komité, Comité Européen de Normalisation (CEN). Danmarks standardiseringsorganisation Dansk Standard er udpeget af CEN til at lede, udvikle og drive komitéen.
Som led i arbejdet er der nedsat en europæisk arbejdsgruppe, og Lisbeth Ottosen er udpeget som leder af gruppen.
Målet med komitéens arbejde er at fremme omstillingen til cirkulær økonomi i byggeriet gennem fælles fremgangsmåder, sprog og definitioner, fortæller seniorkonsulent i Dansk Standard Charlotte Vartou Forsingdal:
”Når Danmark går i front inden for dette område, betyder det, at vi fra dansk side står i spidsen for at udvikle de fælles europæiske standarder, der kommer til at sætte fremtidens markedskrav og forme fremtidens grønnere marked. Det kan være med til at styrke byggebranchens udvikling ved at give danske virksomheder et forspring og hjælpe med at skalere gode danske løsninger til resten af Europa.”
Ifølge Charlotte Vartou Forsingdal kan de fælles europæiske standarder også være med til at modvirke materialeknaphed i byggebranchen.
Byggebranchen belaster klimaet
Alene i Danmark står bygge- og anlægsbranchen for næsten 35 pct. af alt affald i Danmark – det svarer til 4,1 mio. ton affald årligt. Dertil står nybyggeri og renoveringer af boliger for omkring 20 pct. af den samlede CO2-udledning. På globalt plan forventes byggesektoren at skabe 2,2 mia. ton affald frem mod 2025.
Affaldet kommer bl.a. fra produktion af byggematerialer og bygninger, der er revet ned. Ofte bliver byggeaffaldet ikke genbrugt. Til gengæld bliver flere af materialerne genanvendt eller nyttiggjort. Biobaserede materialer bliver omsat til energi ved forbrænding, metal bliver smeltet om og bruges i nye varer, og tunge materialer som beton og tegl bliver knust og brugt som f.eks. bærelag under veje.
Men det er ikke nok bare at nyttiggøre byggematerialer, mener Lisbeth Ottosen. Det handler også om at genbruge materialer, så man rent faktisk bruger et træspær som et træspær i en ny konstruktion.
”Vi er gode til at nyttiggøre, men ikke til at genbruge. Man kan diskutere, om det er bedst at rive en bygning ned eller lade den stå. Nogle gange er man nødt til at rive den ned, hvis den er utidssvarende, eller hvis der skal bygges noget nyt. Men fra et ressourcemæssigt synspunkt er det ofte bedst at lade bygningen stå og renovere den. Det giver et mindre træk på vores naturressourcer og reducerer CO2-udledningen,” siger Lisbeth Ottosen.
Hun peger på, at der ikke er tradition for at genbruge affald som ressource. Men hvis vi skal opfylde målet om at reducere vores CO2-udledninger med 70 pct. inden 2030, kan det kun gøres, hvis vi får hele byggeriet med:
”Byggeriet er utrolig lineært. Men det holder ikke. Vi bruger flere ressourcer, end jorden når at genskabe. Og hvis vi regner med, at vi bliver flere mennesker i verden, samtidig med at den globale middelklasse vokser, skal der bygges mere. Allerede nu har vi et kæmpe overforbrug af ressourcer, så jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det går, hvis vi fortsætter med at bygge, som vi gør i dag. Efter min mening er det cirkulære byggeri en væsentlig brik i spillet, men vi må gøre endnu mere. Måske bliver vi nødt til at bygge færre huse og bo i mindre hjem.”
Nye metoder til at genanvende
Indtil vi knækker den nød, bliver der arbejdet hårdt på at finde nye løsninger. Selvom vi kun lige er begyndt at genbruge materialer i Danmark, er vi godt i gang med at genanvende materialer (se faktaboks om forskellen på genanvende og genbruge).
På DTU bliver der bl.a. forsket i nye metoder til at genanvende affald i nye byggematerialer. F.eks. undersøger forskere, hvordan man kan rense giftigt restaffald som f.eks. flyveaske og mineaffald, så det også kan genanvendes i cement og beton. Det kan bidrage til at reducere CO2-udledninger. Beton er nemlig den store synder i byggematerialernes klimaregnskab, ikke mindst fordi cement er en vigtig ingrediens som bindemiddel i beton, og produktionen af cement har et stort klimaaftryk. I et andet projekt undersøger forskere, hvordan man kan genanvende gamle fiskenet som armering i nye byggematerialer.
Blandt erhvervsforskningsprojekterne arbejder andre forskningsgrupper på DTU sammen med byggeindustrien om at udvikle et værktøj til at udføre absolutte bæredygtighedsvurderinger. Her vil man f.eks. kunne udregne, hvad det betyder for det enkelte byggeri at leve op til Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C. I et andet erhvervsforskningsprojekt bliver der udviklet et værktøj til at vurdere, hvordan cirkulære byggeprojekter understøtter FN’s 17 verdensmål.
Tilbage i Aarhus har Olav de Linde også et ønske om at dele sine erfaringer med byggebranchen. Hvis han skal give et godt råd, lyder det: Planlæg i god tid, og vær kreativ.
”Det kan godt være, at du kan finde to længder tømmer eller stål ved at ringe rundt. Men hvis du skal genbruge i større stil, er det svært at finde store mængder genbrugsmaterialer. Det handler om at tænke sig grundigt om, købe materialer i god tid og lægge dem på lager, indtil man skal bruge dem. Ellers har man kun nok til at bygge et hønsehus,” siger Olav de Linde.
