Kan en skosål advare om forkerte løft og dermed hjælpe mennesker til at blive længere på arbejdsmarkedet? Ja, det er i hvert fald målet med et projekt, som en dansk/norsk/rumænsk forskergruppe samarbejder om under et stort europæisk program, Ambient Assisted Living – Ageing Well in the Digital World.
”Vi har lavet såler med sensorer, der kan sende data om trykpåvirkningen videre gennem et IoT-netværk (Internet of Things, red.). Disse sensordata bliver fortolket, i forhold til hvordan brugeren f.eks. løfter en tung ting, og så modtager vedkommende en advarsel via en app, hvis hun er i gang med et løft, der ikke er så godt for kroppen,” fortæller Sarah Ruepp, som er lektor ved DTU Fotonik.
”Det er en dejlig konkret opgave med mange aspekter. Der skal både bruges software, elektronik, databehandling og en eller anden form for kommunikationsteknologi, og det hele skal gå op i en højere enhed, for at det virker. Jeg elsker den tværfaglighed,” siger Sarah Ruepp.
Selv har Sarah mest fokus på kommunikationsteknologien, det vil sige, hvordan data fra sensorerne bliver overført. Det kan foregå over det traditionelle trådløse netværk, eksempelvis wi-fi eller mobilnettet, men oftere bruger man nye forbindelser, som er specielt udviklet til IoT, med navne som LoRaWAN, Sigfox og Narrowband IoT.
Det er ofte en forholdsvis lille mængde data, som skal overføres – i hvert fald i forhold til f.eks. streaming af en film eller et computerspil. Til gengæld er det meget vigtigt, at overførslen er stabil, og at data kan sendes over større geografiske afstande. Desuden skal teknologien bruge så lidt strøm som muligt, så der ikke hele tiden skal skiftes batterier.
”Mit bidrag til sådan en konkret opgave starter med en analyse af, hvordan man kan opnå den bedste forbindelse, nærmest som når man leder efter det bedste sted at sætte sig med sin laptop i forhold til wi-fi-forbindelsen. De forskellige teknologier dækker nemlig forskelligt i Danmark. Samtidig skal man gøre sig klart, hvor meget data man har brug for at sende, og hvor hurtigt det skal gå,” forklarer Sarah.
”En forbindelse skal deles af mange, så man kan ikke altid sende hele tiden. Hvis det er kritiske data, kan man have brug for at sende på to forskellige teknologier, så man mindsker risikoen for nedbrud. Pålidelighed er et nøgleord, og det er netop et af mine fokusområder.”
Formidling på mange kanaler
Sarah Ruepp fik sin ph.d.-grad i 2008, og siden har der været fuld fart på hendes forskerkarriere. Hun er en drivende kraft inden for DTU Fotoniks arbejde med storskala-kommunikationsnetværk og har flere gange modtaget priser for det.
Forskningen har også ført til en startup, da hun sammen med en kollega har startet virksomheden LokaTrack ApS. Her udvikler de trackere baseret på IoT-teknologi, som kan bruges til at spore mennesker, udstyr, pakker, cykler osv. Tracking baseret på IoT-teknologi har den fordel, ud over et mindre strømforbrug, at det også virker inde i bygninger, containere og lign., hvor traditionelle GPS-trackere ofte kommer til kort, fordi GPS-signalet forsvinder indendørs.
Sarah elsker vekselvirkningen mellem fordybelsen i forskningens detaljer og samspillet med de mennesker, der skal bruge teknologien.
”For mig er nørderi ikke noget negativt. Som forsker nørder man jo hele tiden med noget; man brænder for sit fag og tænker også over det, når man er gået hjem. Kunsten er at kunne formidle det, man går og nørder med, så andre kan se, hvordan de kan få gavn af det,” siger hun.
Netop formidling er en vigtig del af Sarah Ruepps arbejdsliv. Først og fremmest som underviser. På DTU har hun mange forskellige kurser, hvor hun underviser i selve IoT-teknologien, sætter den i et bredere globalt perspektiv og viser, hvordan internettet og kommunikationsinfrastrukturen har udviklet sig og virker på det globale plan.
Erhvervsfolk kan komme på workshop, hvor de hører mere om mulighederne inden for IoT og bliver klædt på til at tale med dem, der tilbyder sådanne løsninger. Og på Folkeuniversitetet holder hun foredrag for almindelige mennesker, som bare gerne vil vide, hvordan IoT spiller ind i deres hverdag, f.eks. hvordan den intelligente skraldespand fungerer, hvilke teknologier der bruges i smarte hjem og byer, og hvad der sker, når en bil kører ned ad vejen og trådløst aflæser alle elmålere.
En indsats for diversitet
Formidling ser Sarah Ruepp også som en afgørende metode til at rekruttere flere kvinder til det mandsdominerede IoT-område. Det er vigtigt at sikre diversitet, når teknologi skal udvikles, mener hun.
”Jo mere diversitet, jo bedre resultater. Hvis alle er ens, får man færre idéer frem,” siger Sarah Ruepp og fortsætter:
”Det allerbedste instrument til at få flere kvinder ind i faget er så ofte som muligt at fortælle om, hvad man går og laver, og gøre opmærksom på, at det at være ingeniør ikke kun handler om at sidde på et kontor og lave udregninger, men at det også handler nok så meget om at lave løsninger, som mennesker kan bruge. Være konkret på anvendelsen frem for det at regne formler.”
Og den formidling er Sarah Ruepp selv med til at løfte, når hun bl.a. finder tid til at deltage i DTU’s forskellige initiativer, som henvender sig specielt til piger. Dem er der god tilslutning til, og pigerne er typisk meget engagerede og nysgerrige, er hendes erfaring.
Så vidt Sarah kan se, går det også den rigtige vej. År for år kommer der flere kvinder på hendes fag; endnu ikke så mange danske, men mere udenlandske fra Sydeuropa og Asien.
”De må på en eller anden måde have knækket koden,” smiler hun.
