DTU-forsker i EU’s klimaråd: Klimakamp må også gerne være big business

Lena Kitzings arbejde med at udvikle bæredygtige løsninger, der kan gøre vindenergi til rygraden i fremtidens energisystem, har i år ført til en plads i EU’s nye klimaråd, hvor hun rådgiver toppolitikere om globale beslutninger på det vedvarende energiområde. Samtidig handler forskningen i hendes gruppe om at inddrage den enkelte borger, så de store energibeslutninger ikke tages henover hovedet på folk, men giver civil samfundet grund til at kæmpe for klimaet.

Mød her DTU-forsker Lena Kitzing, der mener, at klimakamp godt kan være både rødbedebøffer og big business.

EU ringer

Det kræver to opkald, før sekretariatschefen i EU’s klimaråd får fat på Lena Kitzing.

Kitzing gør en dyd ud af at være 100 procent tilstede i alt, hvad hun foretager sig. Tilværelsen skal ligesom forskningen være bæredygtig, siger hun, så forstyrrelser ikke går ud over kvaliteten og nærværet i mødet med andre mennesker. Det princip skåner dagens afdelingsmøde for en besked, der tager al fokus.

Sekretariatschefen ringer nemlig for at fortælle Lena Kitzing, at hun, som én ud af 15 internationale eksperter, er blevet udvalgt til EU’s uafhængige klimaråd European Scientific Advisory Board on Climate Change. Her skal hun i en fireårig periode rådgive EU’s politikere om beslutninger på klimaområdet.

”Jeg bliver helt vildt glad for nyheden og går med det samme ind og fortæller mine kollegaer om det. Det er jo en stor mulighed for at få indflydelse, og det er på en måde én af grundene til, at jeg forsker. At den viden vi genererer, kommer ud og får impact. Med den her platform ligger det i kortene fra start, at politikerne vil lytte. Så det er en meget stor ære at få lov til at sidde med,” siger Lena Kitzing.

Siden hun i 2006 blev uddannet i Energi- og Miljøledelse fra Europa-Universität i Flensburg, har hun taget de chancer, der har budt sig. Det har bragt hende fra Tyskland til Danmark, fra en lederstilling i erhvervslivet til en forskerstilling på DTU. Karrierevejen har været snoet, men en grundlæggende vilje til at forstå, hvordan vedvarende energi, energisystemer og politiske beslutninger hænger sammen, har altid fulgt hende.

Derfor var der ikke mange overvejelser, da EU’s klimaråd tilbage i oktober 2021 efterlyste de fremmeste eksperter på klimaområdet. Eksperter, der med deres viden og indsigt kunne hjælpe politikerne til at træffe de rigtige beslutninger, så EU’s bindende klimamål om at være CO2-neutral i 2050 kan indfries. Lena Kitzing skrev til dem:

Med støtte fra rektorer fra seks af de førende tekniske universiteter i Europa, herunder DTU, sendte Lena Kitzing sin ansøgning afsted.

Modvind

Første gang Kitzing hørte, at man kan udnytte energien i et blæsevejr til at lave grøn strøm, var i 1997, hvor hun gik i 10. klasse i den tyske by Darmstadt. Oplysningen faldt i et fysikmodul om vedvarende energi, og som en magnet tiltrak den nye viden al hendes opmærksomhed.

Ved siden af lektielæsning og ungdomsliv havde Lena Kitzing fulgt med i den politiske debat. Det var dengang ikke bekymringer om klimaforandringer, der ødelagde de unges nattesøvn, men derimod debatten om atomkraft, og det var en øjenåbner for Lena, at der var en alternativ, bæredygtig energikilde lige uden for vinduet.

”Jeg blev meget interesseret i, hvad energi egentlig var for noget, og jeg var også meget interesseret i politik. Så da jeg kom på universitetet i Flensborg, læste jeg alt, hvad jeg kunne om vindenergi, energisystemer, energiteknologier og energipolitik,” fortæller Lena Kitzing. Begæret efter viden var drevet af en vilje til at løse et problem mere end af et idealistisk håb.

”Jeg var selvfølgelig optaget af klimavidenskab og resultaterne, der kom, som viste mig, at vi måtte gøre noget. Men drivkraften var mest af alt et ønske om at forstå og undersøge energisystemer og få mere viden, der ville kunne få det til at fungere. Jeg tror altid, jeg har haft en scientific mind,” siger hun.

I industrien var tiden dog ikke moden til at satse på vedvarende energi i stor skala, og inden for den samfundsvidenskabelige forskning var anvendelig videnskab ikke nær så prestigefyldt som de mere generelle forskningsområder - f.eks. økonomi. Lena eftersøgte et fagfællesskab, der delte hendes passion for de ’alternative’ energikilder, og hun begyndte at gå til konferencer for vedvarende energi. Her mødte hun et anderledes netværk, der var med til at udvide hendes horisont.

”Til de første vindenergikonferencer jeg var på gik folk i strikpullover og Birkenstock sandaler. Det var meget småt og hippieagtigt. Jeg kan huske, jeg var med til et event i Berlin, hvor jeg mødte danskeren Preben Maegaard, der var leder af det, der hed Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Han var utrolig sød og fortalte mig alt muligt om, hvad man lavede i Danmark med vindenergi. Der gik det op for mig, at der var et lidt større miljø for vindenergi i Danmark,” husker Lena Kitzing.

Kitzing var sikker på, at vindpionererne havde fat i en del af løsningen på fremtidens store energiudfordringer. Imens udeblev interessen fra resten af verden. I Tyskland sad få, store energiselskaber på markedet og driftede et system, der næsten udelukkende var baseret på fossile brændsler som kul, olie og gas. I medierne var debatten holdt op med at handle om energipolitik. Og blandt EU’s politikere prioriterede man, i kølvandet på terrorangrebene i USA den 11. september 2001, terrortruslen højere end energiløsninger og klimaforandringer.

Det var på det tidspunkt, Lena Kitzing færdiggjorde sine studier og besluttede sig for at tage sit første job i det tyske energiselskab RWE. Hvis en gennemgribende forandring skulle ske i energibranchen, havde hun behov for at forstå, hvad der foregik helt nede i erhvervets maskinrum.

Vendepunkt

”Det var et af de største energiselskaber i Tyskland med 70.000 medarbejdere. De havde strøm, gas, elkunder, kabler, net, kulkraftværker, atomkraftværker, kulminer. De havde det hele.”

Sådan husker Lena sin tidligere arbejdsplads RWE. Stor, mægtig og rig. Men der var ét marked, som RWE ikke havde ejerskab over, og som lå meget langt fra den selvforståelse, virksomheden havde bygget op over generationer. Nemlig markedet for vedvarende energi.

Da Lena Kitzing, som en del af et internationalt graduate-program, blev sat til at danne den første forretningsenhed baseret på vedvarende energi i RWE’s historie, var reaktionen fra de ældre kollegaer i virksomheden som forventet:

”De sagde: ’Hvad for noget? Vi laver da ikke noget, der er mindre end 5 MW. Det er da småtingsafdeling, det gider vi ikke! Vi laver kun de store ting, der rykker,’” gengiver Lena Kitzing, der på trods af den interne modstand var med til at oprette den nye enhed.

”Der opstod momentum, og jeg kunne mærke, at det virkelig ændrede tankegangen hos de store, gamle konservative energivirksomheder. De kunne se, at nu gik selv RWE ind i det her.”

Senere fik Kitzing job hos den danske energigigant Dong, der i 2008 driftede med 85% sort energi og 15% grøn energi. Daværende direktør Anders Eldrup ville vende tallene på hovedet, så de 85% i stedet kom til at repræsentere den grønne energi, og den vision var Lena Kitzing med til at realisere.

Som ansat i en lederstilling i Corporate Finance forberedte hun nogle af selskabets største investeringsbeslutninger i grønne havvindprojekter, og i dag er olieselskabet Dong blevet til havvindsspecialisten Ørsted. Sideløbende er tyske RWE blevet stor inden for vindkraft og står i dag for at skulle opføre Danmarks hidtil største havvindmøllepark i Nordsøen, Thor Wind Farm.

Årene i energibranchen gav Lena lyst til at dykke dybere i forståelsen af sammenhængen mellem incitamenter og investeringsbeslutninger, og især hvordan man kan gøre brug af denne viden i energiomstillingen.

Det førte til et ph.d. studie på DTU, hvor målet var at undersøge, hvordan man gennem forskellige politiske strategier kan regulere markedet hen mod en grøn omstilling.

I dag er hun lektor og leder af den tværvidenskabelige forskningsafdeling ’Society, Market and Policy’ på DTU Wind and Energy Systems i Risø. Her leder hun en afdeling bestående af både geografer, ingeniører, antropologer, sociologer og økonomer, der arbejder sammen på tværs af fagligheder for at finde frem til de bedst mulige løsninger, der sikrer, at implementeringen af vindenergi i energisystemet er bæredygtig for både klima, mennesker og samfund.

Forskningen er missionsorienteret, hvilket vil sige, at forskerne fra start sætter sig et klart mål, der kan samle aktører på tværs af stat, erhvervsliv, universiteter og civil samfund. Den missionsorienterede forskning er på direkte linje med et omfattende strategiarbejde foretaget af EU-kommissionen, der i 2018 førte til den såkaldte Lemý rapport, der anbefalede, at forskningen i EU fremadrettet skulle være mere missionsdrevet.

Midten af magten

Lena Kitzing har aldrig haft en egentlig strategi for, hvordan hun skulle opnå indflydelse. Alligevel har hendes karriere på elegant vis fulgt den rivende udvikling, der over de sidste 20 år har været på vindområdet. Fra nichebranche til big business. Fra uni-studerende til EU-klimaekspert.

”Jeg tror på, at når man gør det, man godt kan lide med passion og nysgerrighed, så åbner dørene sig. Det har jeg oplevet. Min vej er ikke den mest straight forward. Men jeg har altid beskæftiget mig med det, jeg synes var super interessant, og jeg tror, det har ledt mig frem til, hvor jeg er nu.”

Lena Kitzing husker, at hun for et par år siden faldt i snak med en gruppe af fagfæller om ’den gamle vindbranche’. De spurgte sig selv, hvor vindpionererne var blevet af, og det fik hende til at reflektere over, hvilken kolossal udvikling vindbranchen på kort tid har gennemgået.

”I dag handler det meste om penge,” siger hun, men ser det ikke som en dårlig ting. For ifølge Lena Kitzing bør kampen for klimaet blive kæmpet på alle niveauer. Hun mener, at privatpersoner såvel som store virksomheder bør bidrage med alt det, de overhovedet kan.

”Den kommercielle interesse er nødvendig, hvis den vedvarende energi skal overtage hele energimarkedet. Det må ske gennem mange milliarder kroner i investeringer, hvor det meste skal komme fra private virksomheder. Men med den nye rolle følger der også nyt ansvar. Det er vigtigt at sørge for, at omstillingen foregår omkostningseffektivt og fair. Det er også vigtigt at inddrage borgerne helt fra start, når der f.eks. skal opføres nye vindmølleparker. At arbejde hen imod klimaneutralitet må blive en del af vores nye selvforståelse som samfund, og derfor kan vi kun løse denne opgave i fællesskab. Det er blandt andet noget af det, vores forskning går ud på,” forklarer hun.

Eksemplet på hvor udbredt vindenergi i dag er blevet, tegnes nok bedst af det politiske topledermøde, der finder sted i Danmark i august 2022. Her har statsminister Mette Frederiksen indbudt prominente Nordeuropæiske og baltiske statsledere til at drøfte udvidelsen af Energiø Bornholm fra 2- til 3 GW havvind. Det politiske mål er at gøre vindenergi til ryggraden i fremtidens europæiske energisystem.

”Topmødet om Energiø Bornholm og topmødet i Esbjerg tidligere i år, hvor EU’s ledere underskrev en historisk aftale om at etablere op til 150 GW havvind i Nordsøen inden 2050, er store skridt, for det har taget lang tid at få skabt en bevidsthed om klimaforandringer i befolkningen og en politisk prioritering af området. Samarbejdet mellem de europæiske lande om udbygningen af havvindmølleparker og energiøer er et godt eksempel på at konkretisere, hvordan EU’s bindende klimamål skal nås. Nu kan vi komme i gang med at handle,” siger Lena Kitzing.

Hun er valgt til at sidde i EU’s klimaråd for en fireårig periode med mulighed for genvalg, og arbejdet med at yde videnskabelig rådgivning til EU’s politikere på det vedvarende energiområde er for længst gået i gang.

Tiden, hvor vindmøller blot var en niche, er definitivt forbi.