Bevillingen skal bruges til at undersøge sammenhængen mellem vækst af afgrøder og mikrobiomer i jorden.
Lektor Line Clemmensen og seniorforsker Michael Krogh Jensen bruger computermodeller baseret på neurale netværk til at identificere forbindelserne mellem satellitbilleder med information om afgrøderne og deres vækst og DNA-prøver fra jorden. Denne forskning har betydning for samfundet gennem nye bæredygtige landbrugsmuligheder.
I Villum Fondens offentliggørelse skriver de:
I pilotprojektet artiMATE skal computervidenskaben ’befrugte’ miljøet, når forskerne skal undersøge, om der kan skabes et grønnere landbrug ved at sørge for den rigtige sammensætning af mikrobielt liv i jorden. Projektet ledes af lektor Line Clemmensen fra DTU Compute og seniorforsker Michael Krogh Jensen fra DTU Biosustain. Ved hjælp af computermodeller baseret på kunstig intelligens skal forskerne beskrive forbindelsen mellem satellitbilleder af jordens overflade og DNA fra de underliggende jordlag for tusindvis af steder på jorden:
”Bevillingen gør det muligt at søsætte et ambitiøst og interdisciplinært samarbejde. Billeder og DNA-sekvenser vil indeholde information om afgrøder og det mikrobielle liv fra de pågældende lokationer. Ved hjælp af store datasæt til beskrivelse af mikrobers vækst skal vi prøve at identificere nogle af de vækstfremmende stoffer, som svampe og bakterier udveksler, og som computermodellerne forudsiger kan have relevans for afgrøders vækst. Vi håber at kunne udvikle helt nye computermodeller til brug for globale forudsigelser af afgrøders vækst i forhold til dét mikrobielle liv, der leves under jordoverfladen, siger Line Clemmensen, og Michael Krogh Jensen supplerer:
”Via en ny bioteknologisk metode vil vi eksperimentelt undersøge enkelte af de sammenhænge, computermodellerne finder mellem dét, vi ser på satellitbillederne, og dét liv der er i jorden. På den måde vil vi forsøge at finde de signalstoffer, som jordens svampe og bakterier udveksler for opretholdelse af mikrobielt liv. Vi forventer, at både computermodeller og signalstoffer vil kunne bruges til at forudsige afgrøders vækst og opretholdelse af et rigt mikrobielt liv til gavn for et grønnere landbrug.”
Projektet modtager 2,9 mio kr. fra Villum Fonden.
