For nylig vandt Carlsberg en Global Water Awards for verdens bedste vandprojekt inden for kategorien industri. Prisen er en af de højeste anerkendelser, man kan få inden for den globale vandsektor, og blev givet for et nyt vandeffektivt bryggeri i Fredericia.
Her har Carlsberg fundet en innovativ måde til at genanvende 90 pct. af procesvandet fra produktionen. Dermed reducerer bryggeriet vandforbruget til øl- og sodavand fra 2,7 til 1,4 liter pr. produceret liter. Desuden reducerer genbrugsanlægget bryggeriets energiforbrug med 10 pct. gennem egen biogasproduktion og recirkulering af varmt vand. Det rensede vand bliver brugt til at rengøre procesudstyr, rør og emballage på bryggeriet og indgår ikke i produktionen af øl og sodavand.
Målet er, at anlægget i Fredericia skal være en læringsplatform for alle Carlsbergs bryggerier i verden og en best-practise-case for, hvordan man kan genindvinde vand i industrisektoren, fortæller Tenna Skov Thorsted, der er Sustainability Manager i Carlsberg:
”Vand er ikke bare en grundlæggende ingrediens i Carlsbergs øl og sodavand verden over. Rent vand er også en nødvendighed i de mange processer, der knytter sig til produktionen. Vand er en begrænset ressource på verdensplan og i de samfund, som Carlsberg opererer i. Derfor har Carlsberg en overordnet målsætning om at eliminere vandspild i 2030, som en del af vores bæredygtighedsprogram ’Together Towards Zero’.”
Vand er et væsentligt parameter
Projektet er sat i gang gennem det offentligt-private partnerskab ’Danish partnership for Resource and water efficient Industrial food Production’ – også kaldet DRIP, der er støttet af Innovationsfonden. Partnerskabet består af en række fødevare- og teknologivirksomheder, universiteter og andre samarbejdspartnere, der har en lang tradition for at samarbejde.
Målet er at udvikle nye bæredygtige vand- og produktionsteknologiske løsninger, der kan bidrage til at reducere vandforbruget i fødevareproduktionen med 15-30 pct. Det skal ske ved at bruge væsentligt mindre grundvand i fødevareproduktionen og i stedet bruge renset genbrugsvand i stigende omfang – uden at forringe fødevaresikkerhed eller kvalitet.
I dag er fødevareindustrien en af de allermest vandforbrugende industrier. Samtidig er vand blevet en dyr råvare – både når man skal købe det – og når man skal af med det som spildevand. Derfor er både den danske og globale fødevareindustri interesserede i at spare på vandet og genbruge deres proces- og spildevand for at opfylde FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Det gælder især mål om at sikre et ansvarligt forbrug og produktion og adgang til rent drikkevand til alle.
Vand er blevet vigtigt
Det ved Søren Nøhr Bak alt om. Han er ekspertisedirektør for vand i fødevareindustrien i NIRAS, der har hjulpet Carlsberg med at udvikle en forretningsplan til vandrensningsanlægget i Fredericia. I løbet af de sidste par år har han oplevet et enormt skift i fødevare- og drikkevareindustrien mod mere bæredygtighed. Her er vand blevet et væsentligt parameter. Både når det handler om fødevarer, emballage og produktionsmetoder.
Vi fanger Søren Nøhr Bak over et videoopkald, hvor han lige er landet i Dallas på vej til Mexico. Han har netop været i USA for at holde en workshop om bæredygtigt forbrug af vand for verdens største bryggeri – belgiske AB InBev.
”Vand spiller en stor rolle, når fødevare- og drikkevareindustrien skal planlægge deres forretningsstrategier. Vand er gået fra at være sekundært, billigt og noget, der bare er der – til at blive en kritisk komponent for rigtig mange industrier. Det er vigtigt at sikre, at man har vand – både for at kunne producere – og for at få en fornuftig driftsøkonomi. Men også for at vise kunderne, at man tager vandforbruget alvorligt og lever op til sine målsætninger omkring bæredygtighed,” siger Søren Nøhr Bak.
Carlsberg er frontløber
Han ser Carlsberg som en frontløber, der har positioneret sig som verdens mest vandeffektive bryggeri. Det har inspireret kollegaer i bryggeribranchen, der alle er i gang med at reducere deres vandforbrug. Nu breder trenden sig til andre industrier. Mejerikoncernen Arla er en af dem, som har taget tilsvarende initiativ. De har bl.a. etableret et nyt vandgenbrugsanlæg i Nr. Vium i Jylland. Desuden er NIRAS i dialog med ingrediens- og farmaindustrien, som også overvejer at reducere vandforbruget med vandeffektive teknologier.
”Det mest interessante er, at virksomhederne begynder at forholde sig til sine kerneprocesser ud fra en ambition om at være mere vandeffektiv. Det er blevet legalt at sige, at man kan reducere sit vandforbrug signifikant, hvis man producerer på en anden måde end i dag. Det er helt nyt. Derfor er virksomhederne begyndt at gentænke deres kerneprocesser og se, hvordan de hænger sammen med deres vand- og energiforbrug. Det betyder, at virksomhederne får en meget mere holistisk tilgang til deres forretning,” fortæller Søren Nøhr Bak.
I stedet for at smide vandet ud begynder flere virksomheder at se på, hvordan de kan bruge vandet mere cirkulært. Man taler om de fire r’er: Reduce – reuse –rethink og recycle. Det handler altså om at reducere, genbruge, recirkulere og gentænke.
Derudover undersøger virksomhederne, hvordan tilgængeligheden af vand og vandressourcer ser ud i de lande, hvor de producerer deres produkter. Man ser bl.a. globale virksomheder, der deler deres viden med lokale virksomheder. Andre inviterer skoleklasser på besøg for at fortælle om deres vandbesparende initiativer. Det kan også have den effekt, at lokalsamfundet selv begynder at spare på vandet.
Endelig ser virksomhederne på, hvordan de håndterer risici i tilfælde af vandmangel i de områder, hvor deres produktion ligger. Hvis virksomheden kan dokumentere, at deres produkter bliver produceret med et lavt vandforbrug, er der størst chance for, at de fortsætter produktionen under en længerevarende tørke. De, der ikke har styr på deres vandforbrug, er sandsynligvis de første, der får stoppet adgangen til vand.
Tørke fører til restriktioner
I dag er vandmangel et stort problem mange steder. Det mærker man bl.a. i Italien, hvor rekordtørke og ekstrem varme truer vandforsyning og fødevareproduktion. Især Norditalien er ramt af en tørke, som man ikke har set i syv årtier. Konsekvensen er, at man efter alt at dømme vil sætte begrænsninger på vandforbruget. Det kan bl.a. få konsekvenser for landbrugssektoren, der kan miste deres indkomst på over to mia. euro på grund af en fejlslagen høst, vurderer landbrugsorganisationen Coldiretti ifølge Dagbladet Information.
I Cape Town i Sydafrika har uventede, lange tørkeperioder ført til restriktioner på 50 liter vand eller mindre pr. indbygger om dagen, og i Californien er der adskillige steder, hvor man ligesom i f.eks. Namibia er i gang med projekter, der renser spildevand til drikkevandskvalitet som følge af vandmangel.
Men faktisk kan Danmarks egne drikkevandsforsyninger også blive udfordret. Mange mindre øer som Samsø lider af vandmangel, fordi de kun har en begrænset grundvandsressource. Også områder omkring Hillerød, Kalundborg og Fredericia kan komme i vanskeligheder med begrænsninger af drikkevand på grund af store vandintense virksomheder.
Det fortæller DTU-professor Lisbeth Truelstrup Hansen. Hun er ekspert i fødevarer, mikrobiologi og fødevaresikkerhed og har deltaget i DRIP-projektet sammen med DTU-professor Hans-Jørgen Albrechtsen, der er ekspert i vandkvalitet og behandlingsmetoder.
Sammen har de været med til at vurdere, validere og demonstrere, at man kan genanvende genbrugsvand til at rense procesudstyr og emballagematerialer på Carlsberg på en sikker måde. Opgaven er foregået i tæt dialog med Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen og har bl.a. involveret risikovurderinger, kortlægning af sundhedsrisici, kvalitetsforhold og målinger af vandkvalitet.
Stor udfordring at genbruge vand
”Det er en stor udfordring at genbruge vand i den danske fødevareindustri, fordi man skal dokumentere, at det kan lade sig gøre uden at gå på kompromis med fødevaresikkerhed og – kvalitet. Som udgangspunkt skal fødevarevirksomheder ifølge lovgivningen bruge drikkevand lavet af grundvand, når de fremstiller fødevarer – også til rengøring i forbindelse med produktionen. Men man kan bruge andre typer vand, hvis det ikke kompromitterer fødevaresikkerheden,” siger Lisbeth Truelstrup Hansen.
I løbet af projektet diskuterede eksperterne bl.a. om drikkevand fra hanen var den eneste og bedste vandkvalitet, om hvilken vandkvalitet, der egentlig er brug for – og om man kan designe en vandkvalitet, der er egnet til drikkevand – og samtidig være acceptabel for forbrugere, myndigheder og producenter, fortæller Hans-Jørgen Albrechtsen:
”Det, der overraskede mig mest, var, at vi rykkede forståelsen for, hvad man normalt gør. Diskussionerne betød, at nogle af virksomhederne fik et andet syn på vand. De fik øjnene op for, at man måske kunne opgradere mere beskidt vand til en anden vandkvalitet og være mere vandeffektiv. Og faktisk nåede vi frem til at få en vandkvalitet, som er mindst lige så god og sikker som normalt vand fra vandhanen.”
