De to bedste løsninger
Analyserne viser, at de mindst klima- og miljøskadende måder
at udnytte restbiomasse på er enten at bruge den til produktion af grønne
brændstoffer eller til materialer som gødning eller foder eller byggematerialer
som isolering.
”Det ser virkelig lovende ud at udnytte restbiomasse til
materialer og grønne brændstoffer. Materialeudnyttelsen tyder på også at være
den billigste løsning,” siger Sara Shapiro-Bengtsen.
Hun understreger dog, at der skal tages forbehold for, at
lige netop materialescenariet er behæftet med en vis usikkerhed, da det er
funderet på færre cases end de andre scenarier, da materialeudnyttelse af
restbiomasse endnu ikke er en særlig udbredt løsning.
”I energibranchen antager vi ofte, at restbiomasse vil kunne
udnyttes til energiformål, men materialescenariet er så interessant et
scenarie, at vi på baggrund af denne forskning anbefaler, at der bliver kigget
på nye former for udnyttelse af restbiomasse,” supplerer Marie Münster.
Derimod viser det sig, at den mest traditionelle måde at
håndtere restbiomasse på i dag, nemlig at afbrænde det – enten direkte eller
efter en omformning til biogas – for at producere varme og el er en mindre god
løsning for såvel klima som miljø.
Professor Marie Münster uddyber resultaterne:
”Projektet giver os en pejling på, at det er bedre, hvis vi
først prøver at udnytte restbiomasse til materialer og grønne brændstoffer, før
vi udnytter det til energiproduktion som el og varme. Det bekræfter os i, at
der også er et affaldshierarki inden for biomasse, hvor det gælder om at
udnytte resterne igen og igen, indtil vi står tilbage med en sidste rest, som
kun kan bruges til enten energiproduktion eller deponi.”
Livscyklusanalyse overraskede
I studiet har Sara Shapiro-Bengtsen kombineret
energisystemanalyse med livscyklusvurderinger og ressourcevurderinger (læs mere
i faktaboks).
Det betyder, at studiet adskiller sig fra gængse studier af
energisystemer ved ikke kun at undersøge klimaskadelige effekter som følge af fossile
CO2 -udslip, men inkluderer også effekterne af metan- og lattergasudslip.
Derudover inddrager hun også andre skadelige effekter som følge af udslip af
mikropartikler og udvaskning af næringsstofferne fosfor og nitrogen.
Mikropartikler kan medføre helbredsproblemer,
mens udvaskning af næringsstoffer kan medvirke til miljø- og
biodiversitetsproblemer som følge af iltsvind i søer og havområder.
Netop ved at inkludere andre skadelige effekter og
sammenligne de samfundsøkonomiske omkostninger, som de medfører, med
omkostningerne, som de klimaskadelige effekter medfører, fik forskeren og
hendes kolleger sig en overraskelse:
”Vi kan se, at den måde, vi håndterer restbiomasse på, kan
have en større negativ konsekvens for miljøet end for klimaet, når vi gør
skaderne op i kroner og ører. Vi havde nok troet, at de klimaskadelige effekter
ville fylde mere. Det fortæller os, at det er særdeles vigtigt, når der skal
laves analyser, at forskningen ikke så ensidigt fokuserer på klimaskadelige
effekter som CO2-udslip, men at vi også får set på andre mulige
problematiske effekter. Det er nødvendigt for at kunne træffe de rigtige valg
med hensyn til håndtering af restbiomasse. Ellers risikerer vi at vælge en
klimavenlig håndtering, som faktisk giver os dyrere problemer – bare et andet
sted,” siger Marie Münster.
