Surfboards og GoBoats har fintunet AI-algoritmen
For at kunne udvikle AI-algoritmerne har Mogens Blanke og hans team fra DTU Electro tilbragt rigtig mange timer til søs for at indsamle data. På sejladser rundt om i Danmark har de taget billeder af objekter på havet så som andre skibe og lystjoller i alt slags vejr. Billederne er blevet brugt til at træne algoritmerne til at genkende de mange forskellige former for fartøjer, som findes i en offentlig havn og ved kysterne.
”Det er en ny teknologi, som vi har udviklet på DTU. De algoritmer som skal bruges til søs, er meget anderledes end dem, som bruges i bilindustrien. Til søs kan objekter komme fra alle sider og tågedis og refleksioner på vandoverfladen kan gøre objekter svært genkendelige. Vi har derfor udviklet vores egne algoritmer og opbygget vores egen billeddatabase på over 15.000 gigabytes,” siger Mogens Blanke.
En særlig udfordring har været mindre fartøjer som f.eks. GoBoats festbåde, windsurfere og folk på surfboards. De opfanges nemlig ikke af en gængs skibsradar. Havnebussen er derfor udstyret med kameraer og sensorer, som registrerer objekter omkring den. For at tage højde for at folk ikke nødvendigvis kender eller følger søfartsreglerne, og derfor kan være uforudsigelige, er der lagt en ekstra sikkerhedszone ind omkring de mindre fartøjer i AI-algoritmerne.
I samspil med den store billeddatabase kan algoritmerne i styresystemet derfor genkende og styre havnebussen udenom de mange små hobbysejlere, som oftest findes nær kysterne, både på en travl sommerdag og i stiv kuling.
Fra det fynske øhav til internationale farvande
Visionen bag GreenHopper udsprang fra et ganske hverdagsnært behov og med det danske øhav i tankerne, fortæller Mogens Blanke: ”Forestil dig en lille, eldrevet båd, som kan tilkaldes via en app på din mobiltelefon. Kan de laves så billigt og sikkert, at du f.eks. kan bestille en autonom vandtaxa, når du har været til konfirmation på Fyn og skal hjem midt om natten?”
En fleksibel, autonom færgebetjening, hvor man bestiller en overfart efter behov, har et stort potentiale i Danmark. Her kan teknologien komme de mange små øsamfund til gavn ved at skabe øget fleksibilitet, hvilket forhåbentlig vil mindske fraflytning fra de mindre øer.
Første skridt i udviklingen er den lille, grønne autonome havnebus i Limfjorden. Herved er Danmark kommet med på den maritime autonome bølge, hvor vi ellers har dannet bagtrop i forhold til vores nordiske nabolande som Norge og Finland.
På et internationalt plan bidrager den autonome teknologi, der er udviklet af DTU i ShippingLab, også væsentligt til udviklingen og innovation af søfarten. Her kan den f.eks. anvendes på store fragtskibe, hvor den kan assistere navigatøren på broen. Teknologien kan blandt andet hjælpe med at forudse, hvordan andre skibe forventes at ville manøvrere, samt beregne hvordan ens eget skib skal navigere for at undgå kollision eller støde på grund. Al-algoritmer kan derfor yde en vigtig beslutningsstøtte til navigatøren, som er med til at højne sikkerheden og skabe bedre arbejdsforhold ombord.
”Ud over at teknologien vil få betydning for Det Blå Danmark og vil kunne videreudvikles af partnerne i projektet, samt af andre danske virksomheder, så bidrager den autonome teknologi også til udviklingen på internationalt plan. Når vi taler sikkerhed, er det et væsentlig bidrag, at vi nu kan styrke situationsfortolkningen af, hvordan både ens eget og andre skibe forventes at ville manøvrere. Vi bidrager med effektive metoder til beregning af, hvordan ens eget skib skal navigere for at undgå risici. Derudover samkøres data fra skibets forskellige sensorer, herunder kameraer, søkort, radar- og satellitsignaler for at undgå forstyrrelser fra enkelte kilder,” slutter Mogens Blanke.