At mindske kødforbruget er en svær disciplin for danskerne. Seniorrådgiver Sisse Fagt fra DTU Fødevareinstituttet har gennem flere år fulgt danskernes kostvaner og forklarer herunder hvorfor.
Hvorfor er det så svært for danskerne at spise mindre kød?
Generelt er danskerne ret konservative, hvad angår kosten. Når man kigger ud over det ganske land, så står den lidt forenklet sagt på kød, sovs og kartofler. Vores køkken er præget af, at vi er et landbrugsland, hvor kød og mejeriprodukter traditionelt har fyldt meget.
Hvem er bedst til at skære ned på kødet?
Ligesom alle andre sundhedstrends, så er det de unge, kvinderne og storbyfolk, som er bedst til at ændre adfærd, og det gælder også den kødfrie kost. Mænd er særligt store kødspisere – de spiser næsten dobbelt så meget kød som kvinderne. Hvis vi kunne få mænd til at spise samme mængder som kvinderne, så ville vi være nået rigtig langt.
Så der hviler et særligt ansvar hos mænd?
Ja. Men det er stadig mest kvinderne, der beslutter, hvad der skal spises, og som laver maden. Forskning viser, at det er nemmere at introducere planterig kost, hvis man undlader at sige ”Nu skal vi spise vegetarisk”. Man skal bare sætte det på bordet og fortælle, at det er en italiensk gryderet med sommerens friske grøntsager.
Ifølge de nye kostråd skal vi erstatte kød med bl.a. bælgfrugter. Hvordan går det?
Det er rigtig svært for de fleste. Vi spiser forsvindende lidt af bælgfrugterne. For det første er vi slet ikke trænet i at erstatte kød med noget andet. For det andet er bælgfrugter noget, vi nærmest ikke har brugt i vores traditionelle køkken i nyere tid.
Er der andre barrierer?
Ja, en undersøgelse har vist, at der er mange, der synes, at bælgfrugter har en kedelig struktur og smag, og et kedeligt udseende. Bælgfrugter kræver, at vi bliver bedre til at bruge en større palet af krydderier for at give dem smag. Danskerne er ikke så fantasifulde, hvad angår krydderier. Det er mest salt og peber og så karry, oregano og timian, når bølgerne går højt. At nogle synes, at udseendet er sløjt, synes jeg, er et dårligt argument, for vores eget køkken er også primært brunt – tænk bare på hakkebøffer med brun sovs og stegte løg.
Desuden er budskabet om at spise mindre kød ret komplekst, for vi skal samtidig sikre os, at kosten stadig indeholder de nødvendige næringsstoffer. Og så bliver det noget med, at man skal spise flere forskellige slags grøntsager og gerne de mørkegrønne grøntsager og de førnævnte bælgfrugter. Og af hensyn til klimaet er det heller ikke ligegyldigt, hvilken fisk du vælger. Så det er mange ting, vi skal forholde os til. Generelt går det bedst med kampagnebudskaber, som er enkle.
Hvordan får vi så ændret på vores kødforbrug?
Klimarådet taler om, at vi skal have normaliseret planterig kost. De har bl.a. anbefalet, at de offentlige køkkener som kantinerne på de offentlige arbejdspladser går forrest ved at servere mere plantebaseret kost. Her kan politikerne bane vejen ved at kræve det. Sådan kan man starte en kulturændring, for det er ikke nok at læse og få gode råd om det – det skal også opleves. Når flere og flere danskere får erfaring med at spise kødfrit og oplever, at det både smager godt og ser godt ud, og at det mætter, så kan det sprede sig videre ud i samfundet.
Hvorfor er andre europæere bedre til at mindske kødforbruget?
Generelt spiser vi alle for meget kød, men i Frankrig, Spanien og Italien har de en anden tradition for at lave grøntsagsretter. I Sydeuropa og også på Balkan er bælgfrugter desuden en del af deres traditionelle køkken. Så alt i alt har de det lidt nemmere.
Hvor længe vil danskerne være om at ændre vaner?
Vi vil hele tiden blive bedre, og jeg tror, at der i det næste årti vil ske en væsentlig ændring i retning af mindre kødforbrug, selvom jeg ikke tror, at vi vil være i mål til den tid. Det kræver handling fra mange aktører. Der skal bl.a. være politisk vilje til at kræve mere plantebaseret kost i offentlige køkkener, og producenterne skal have lyst til at bruge det kommende klimamærke, som gør det klimavenlige valg let for forbrugerne. Men det første slag, der skal slås, er at få ændret balancen mellem grønt og kød på vores tallerkener. Det er dér, at vi kan skære rigtig meget ned på vores CO2-aftryk i kosten og samtidig få nogle sundhedsgevinster.
