Cybersikkerhed

Kryptering holder vores digitale samfund sammen

Mennesket har krypteret information siden oldtiden, men i dag spiller det en større rolle end nogensinde. I fremtiden kan vores eksisterende krypteringer nemt brydes, hvis vi ikke er forberedt.

Detljebillede af tastaturet og ledningerne på Enigma-maskinen
DTU har et af kun omkring 300 tilbageværende eksemplarer af den tyske krypteringsmaskine, Enigma. Foto: Thomas Steen Sørensen
Screenshot af video om Enigmaen

Mange andre fjender i dag end militæret

Hvor kryptering tidligere primært blev brugt militært, så når den i dag ud til alle hjørner af samfundet og det giver udfordringer.

”Der er mange flere fjender i dag, fordi vi bruger kryptografi i flere sammenhænge. Fjenden kan være din nabo, der har fundet ud af, at dit netværk er usikkert og så hacker det for at finde ud af, hvad du laver.”

Derfor har alt fra private virksomheder til offentlige myndigheder, banker, forsyningsselskaber og privatpersoner brug for kryptering som bolværk mod, at uvedkommende kigger med. Og det omfatter måske endda efterretningstjenester; som whistlebloweren Edward Snowdens afsløringer har vist, risikerer selv lovlydige borgere at blive overvåget, og derfor er kommunikationstjenester begyndt at bruge kryptering, som er stort set umulig at overvåge.

Myndighederne i lande som USA, Storbritannien og Australien har tidligere forsøgt at presse techgiganter som Facebook til at oprette digitale bagdøre i deres kryptering, så de kan få adgang til brugernes data i deres efterforskning. Sikkerhedseksperter advarer dog om, at det fundamentalt er umuligt at begrænse en sådan bagdør til kun at bruges af myndighederne og derfor har teknologifirmaerne indtil videre nægtet at lave smuthuller i deres kryptering.

Kvantecomputeren ændrer spillereglerne

I fremtiden kan al vores kryptering dog blive gennemhullet, når vi først har kvantecomputere, der kan løse komplicerede problemer, som selv de hurtigste supercomputere må give fortabt på. Det er en bombe under vores digitale samfund.

”Det her er omstillingsperioden til kvantesikker kryptering,” siger adjunkt Christian Majenz, der forsker i netop kvantekryptering på DTU Compute.

”Vi forsøger at udvikle kryptografien inden kvantecomputeren kommer, for ellers vil den kunne bruges til at få adgang til alt vores eksisterende data. Men når vi først har fundet kvantesikre algoritmer, så er det lidt som en Legoklods, man kan bygge videre med.”

 

Nedslag i krypteringens historie

Hov, denne funktion kræver cookies

For at se indholdet skal du ændre dit cookie-samtykke til at tillade funktionalitet cookies

Tema

Danmark hører til blandt verdens førende i brug af teknologi og digitale løsninger. Det åbner op for store muligheder – men gør os også et oplagt mål for it-kriminalitet. Derfor er der også stort behov for forskning og uddannelse i cybersikkerhed, der kan sikre os digitalt, så teknologi fortsat kan være værdiskabende for mennesker.

Læs mere i DTU’s tema om cybersikkerhed.