DTU nr. 3 i verden inden for bioteknologi

Universitet og industri komplementerer hinanden

I Danmark er bioteknologi fundament for mange virksomheder, og feltet er en del af den life science-sektor, som beskæftiger 50.000 mennesker, og hvor eksporten er i hastig vækst. Ifølge Erhvervsministeriet nåede eksporten fra den danske life science-sektor i 2022 nye højder, da branchen eksporterede for hele 175 mia. kr. Der er tale om en fordobling af sektorens eksport i perioden 2012-2022.

En af de danske biotekvirksomheder er Novozymes. Executive Vice President i Novozymes og advisory boardmedlem på DTU Bioengineering Claus Crone Fuglsang fortæller, at den bioteknologiske forskning på DTU har en høj værdi for virksomheder i sektoren. Universitet og virksomhed komplementerer hinanden virkelig godt, mener Claus Crone Fuglsang, som uddyber:

”Vores virksomhed har stor gavn af at kunne samarbejde med et stærkt forskningsmiljø på et universitet som DTU, hvor man bedre kan tillade sig at bedrive forskning med et lidt længere sigte, end vi kan i industrien. Vi har jo hele tiden øje for, at den viden, vi genererer, kan bringes i anvendelse som et produkt, som vi kan sælge. På et universitet kan man ofte satse mere og forfølge hypoteser, som ikke skal give afkast i morgen. Der er bedre mulighed for at gå i dybden med forskningen, hvilket giver en større forståelse af det, der undersøges. Og denne forståelse er ofte basis for videre innovation længere nede ad vejen.”

Uddanner højt specialiserede ingeniører

At have et universitet ’i baghaven’, som er verdensførende inden for bioteknologi, giver også en anden fordel for en virksomhed som Novozymes, nemlig det tætte samarbejde om og med de studerende, pointerer Claus Crone Fuglsang.

”Vi lærer noget af dem, og de lærer noget af os, ligesom vi kan rekruttere kvalificeret arbejdskraft, når de er færdiguddannet. Men vigtigst er næsten, at vi bliver en del af hinandens netværk, og det er yderst værdifuldt, da et stærkt netværk nærmest virker som en accelerator for yderligere samarbejde,” siger Claus Crone Fuglsang.

På uddannelsesområdet tilbyder DTU, ud over både bachelor- og kandidatuddannelser inden for bioteknologi, desuden en række studielinjer, hvor man kan specialisere sig inden for fremstilling af biofarmaceutiske lægemidler i samarbejde med North Carolina State University i USA, eller man kan vælge en linje inden for præcisions fermentering, hvor programmet omfatter både kandidatstuderende, ph.d.-studerende og efteruddannelse af industriens medarbejdere.

For første gang tilbyder DTU i 2023 desuden den nye fireårige erhvervskandidatuddannelse Biomanufacturing med base i Kalundborg, hvor man finder Skandinaviens største bioindustrielle klynge. Her skal de studerende samarbejde med klyngens virksomheder, der omfatter bl.a. Novo Nordisk, Novozymes, Saint-Gobain Gyproc, Chr. Hansen og mange flere. Målet er imødekomme industriens stigende behov for højt kvalificerede ingeniører, der kan drive de komplicerede processer, der foregår i en biobaseret produktion.

DTU råder over unikke faciliteter

DTU’s tredjeplads på ranglisten er også muliggjort af universitetets unikke faciliteter. Ud over moderne og avancerede laboratorier til bl.a. genmodificering af mikroorganismer (GMMO) og højteknologiske værktøjer som CRISPR, råder universitetet også over robotter og supercomputere til generering og håndtering af de enorme datasæt som bioteknologisk forskning i stigende grad producerer.

Hvad enten målet er at få mikroorganismer til at fremstille kemikalier, grønne brændstoffer, medicin, nye fødevarer eller fange CO₂, så kan ingen bioteknologiske løsninger bruges, hvis ikke de kommer ud af laboratorierne. Derfor skal de designes til at kunne opskaleres, så de en dag kan producere i et fabriksanlæg.

Til denne afgørende opskalering rummer DTU stærke forskningsmiljøer med helt særlige kompetencer og faciliteter, heriblandt Pilot Plant ved DTU Kemiteknik på Lyngby Campus.

Pilot Plant rummer i alt otte store forsøgshaller med tilhørende laboratorier og værksteder, og der er mere end 30 forskellige eksperimentelle storskala-installationer, der repræsenterer næsten alle teknologier, fra den tungere kemiske til den finere biokemiske og farmaceutiske industri.

Eftertragtet i både ind- og udland

Ekspertisen her er koncentreret omkring bl.a. fermentering, kemiske enhedsoperationer, som er metoder til at adskille stofblandinger, foruden kompetencer inden for processtyring, proces- og anlægsdesign, automation og industriel målingsteknik.

”Vi oplever stor efterspørgsel fra både ind- og udland om at få adgang til Pilot Plant. Det er meget eftertragtede faciliteter, der som noget helt særligt også omfatter katalytiske og termiske enhedsoperationer, der gør det muligt at optimere totale produktionsprocesser. Selv anvender vi Pilot Plant i utallige virksomhedssamarbejder, samt til vores egen forskning og vores uddannelser,” siger Kim Dam-Johansen, institutdirektør ved DTU Kemiteknik.

Det kræver store investeringer og mange år at opbygge såvel faciliteter som kompetencer inden for opskalering, hvorfor de fleste universiteter andre steder i verden enten har skruet ned for deres pilotanlæg eller lukket dem helt. DTU er derimod gået den modsatte vej og har udvidet Pilot Plant de senere år, så forskere, studerende og mindre virksomheder kan teste, om deres løsninger i laboratorierne kan realiseres i større skala.

”Der er mange idéer, der aldrig kommer videre end laboratoriet, fordi der er praktiske problemer med opskaleringen. På DTU har vi fokus på altid at tænke slutmålet ind fra begyndelsen, så man er bevidst om, hvad den endelige skala er, som det skal operere i for at få succes,” siger John Woodley, professor ved DTU Kemiteknik, og som beskæftiger sig med opskalering af bioteknologiske løsninger.