Slanger bider 5,4 millioner mennesker hvert år, og omkring halvdelen injiceres med gift, ifølge WHO. Mellem 81.000 og 138.000 mennesker dør, mens omkring tre gange så mange oplever amputationer og andre varige handicap. Børn oplever ofte de værste virkninger.
Behandlinger mod slangegift består primært af antistoffer, som er taget fra immuniseret dyreblod. Sådan har det været i 128 år. Selvom behandlingerne er effektive, så kan disse lægemidler forårsage bivirkninger, der nogle gange kan være alvorlige. Så jagten på nye metoder er i fuld gang.
For nylig nåede et internationalt hold af forskere ledet af DTU bemærkelsesværdige resultater og udviklede en ny moderniseret prototypebehandling. Den er effektiv mod giften fra afrikanske og asiatiske giftsnoge, såsom nogle kobra-, mamba- og kraitarter. Flere af dem er blandt verdens dødeligste.
"Vi har tidligere udviklet antistoffer mod giftstofferne fra enkelte slangearter. De nye resultater viser dog, at vores teknologi har et stort potentiale i at neutralisere giftstoffer fra flere arter, selv fra forskellige kontinenter. Denne evne til at neutralisere giftstoffer på tværs af arter er meget lovende, og kan være grundlaget for mere effektive behandlinger af ofre for slangebid,« siger Andreas Hougaard Laustsen-Kiel, professor ved DTU Bioengineering.
Han udførte forskningen sammen med kolleger ved DTU, ETH Zürich, Universidad de Costa Rica og industrielle partnere hos Sophion Bioscience og IONTAS. Deres arbejde er publiceret i Nature Communications.
Nyt antistof virker mod flere giftstoffer
I bund og grund er forskernes tilgang at udvikle antistoffer af menneskelig oprindelse. Det vil give færre bivirkninger, konkurrencedygtige omkostninger og, når de er finjusteret, bedre effektivitet. Forskerne bruger såkaldt phage display-teknologi, som er en populær metode inden for opdagelsen af nye lægemidler. Med den kan man udvælge antistoffer, der binder godt til de forskellige giftstoffer, hvilket muliggør en bredere neutralisering af giften.
"Der har været en teknologisk revolution inden for antistoffer i løbet af de sidste tre årtier. Jeg er glad for at være involveret i bestræbelserne på at bruge phage display-teknologien til imødegå de ødelæggende effekter af slangebidsforgiftning," siger John McCafferty, opfinderen af antistof-phage display. Han grundlagde virksomheden IONTAS og har derudover for nylig etableret en ny modgift-gruppe ved University of Cambridge.
Ved grundigt at udvælge hundredvis af kandidater til nye antistoffer og efterfølgende teste de mest lovende fandt forskerne ud af, at især ét (2554_01_D11) var særlig potent og havde en bredt neutraliserende effekt. Det bandt sig til forskellige neurotoksiner, der var til stede i giftene fra monokelkobra, skovkobra, indisk kobra, kongekobra, sort mamba og mangebåndet krait.
Efterfølgende undersøgelser beviste, at antistoffet kunne forsinke dødsfald i mus, og specifikt for giften fra monokelkobra kunne dødsfald helt afværges.
"I lyset af de positive resultater med at neutralisere gift fra monokelkobra, efterlignede vi en rigtig redningssituation, hvor vi injicerede mus med kobragift og derefter gav dem antistoffet. Som forventet var vi i stand til at forhindre død, da antistoffet blev injiceret hurtigt efter forgiftningen", siger José María Gutiérrez, professor emeritus ved Instituto Clodomiro Picado, Universidad de Costa Rica.
Mens antistoffet ikke kunne forhindre død fra sort mamba-gift, blev overlevelsen forlænget med flere timer, hvilket tyder på, at antistoffet gav en delvis neutralisering af giften.
"Det er bemærkelsesværdige resultater," siger Andreas Hougaard Laustsen-Kiel:
"Antistoffet, vi brugte, virkede mod forskellige neurotoksiner, som kom fra forskellige slangearter fra flere dele af verden. Slangernes giftstoffer er langt fra identiske, men har alligevel nogle afgørende ligheder i deres struktur. Tilsyneladende er disse lige præcis nok til, at vores antistof kan reagere tilstrækkeligt på dem. Vi mangler stadig at fastlægge grænserne for, hvor meget dette antistof kan neutralisere. Vi vil samtidig gerne se, om det viser de samme lovende resultater i forhold til giftstoffer fra for eksempel blå krait, båndet krait og ægyptisk kobra."
Forskerne forventer, at antistoffer, såsom 2554_01_D11, vil være nyttige, når de skal designe nye behandlinger mod forgiftninger fra slangebid. De understreger imidlertid samtidig, at deres metode til at opdage antistoffer også kan vise sig nyttig til at udvikle andre bredt neutraliserende antistoffer. Det være sig mod giftstoffer fra andre dyr, bakterier, vira og parasitter eller endda i udviklingen af nye behandlinger mod kræft.
