For nyligt godkendte uddannelses- og forskningsministeren flere nye DTU-uddannelser, dog i første omgang kun betinget for en enkelt uddannelses vedkommende, nemlig Computer Engineering. På et universitet skal der hele tiden komme nye uddannelser til, og eksisterende skal modificeres eller helt ophøre. De færreste vil derfor undre sig over, at der i vor tid er en nytilkommer med førnævnte betegnelse. Men hvorfor så kun en betinget godkendelse? Jo, ministeren kunne ikke godkende den nye uddannelse med mindre DTU forcerede sin reduktion af optagne studerende frem mod 2030 – og det skal være nu.
Nu vil en forvaltningsretlig ekspert måske undre sig over sammenblandingen af de to sager, men lad nu det være. Og jo, du læste rigtigt. DTU skal uddanne færre ingeniører. Det er ikke tilstrækkeligt, at DTU har forpligtet sig til at etablere nye uddannelser i Roskilde, Hirtshals og Kalundborg i kombination med en Digital Twin University uddannelse, der indebærer, at man kan tage en DTU-uddannelse uanset hvor, man er bosiddende i Danmark. Der skal reduceres i Københavnsområdet, og det kan ikke gå hurtigt nok.
Og hvad er så konsekvenserne? Foreløbigt er DTU blevet pålagt at reducere optaget af udenlandske studerende svarende til ca. 200. Hertil kommer nu den forcerede reduktion i optaget generelt, svarende til 500, dvs. i alt et mindre optag på 700. Dette svarer, efter frafald, til ca. 550 færdiguddannede ingeniører, vel at mærke hvert år. Og så kan man jo gange med et vilkårligt tal og vil se, at det i løbet af selv en kort årrække drejer sig om tusindevis af færre ingeniører til det danske samfund.
En reduktion som beskrevet indebærer, at endnu flere kvalificerede unge bliver afskåret fra en uddannelse på DTU. Og hvis man tror, at de afviste så pligtskyldigt søger de mange ledige studiepladser, der er på de andre ingeniøruddannelser, så viser al erfaring, at det ikke sker – de finder på andet. Man kan så begræde, at den geografiske mobilitet ikke er så stor, som man kunne drømme om. Men omvendt, hvis man er opvokset i det storkøbenhavnske/sjællandske område, er det trods alt for manges vedkommende naturligt at vælge uddannelsessted her, helt som mange unge ålborggensere sikkert vælger Aalborg Universitet, som deres foretrukne sted.
Når det for regeringen og et flertal i Folketinget er så magtpåliggende, at DTU skal uddanne færre ingeniører, hvordan stiller det så danske erhvervsliv? Ja, ingeniørmanglen bliver utvivlsomt større, og kampen om de gode hoveder skærpes, og hvilke virksomheder vil mon så stå bedst i den situation med den iboende lønkonkurrence, der følger? Er det de små og mellemstore virksomheder på Sjælland, Lolland, i Vestjylland osv. eller er det vækstvirksomhederne i Østjylland, eller nok snarere de store vækstdrivende virksomheder i det Storkøbenhavnske område, den buldrende medicinalindustri og life science sektoren ikke at forglemme? Jeg tror svaret giver sig selv – for de fleste!
Reduktionen af DTU’s ingeniøruddannelser er et resultat af en udkantspolitisk tænkning, som regeringen og Folketinget står bag. Men det er også en tænkning, som – når den møder virkeligheden – med ingeniørmangel og skærpet lønkonkurrence, kan blive sin egen værste fjende med stor skadevirkning for ikke mindst små og mellemstore virksomheder uden for de centrale vækstområder og -industrier i Danmark.
Kunne det så være anderledes? Ja, selvfølgelig kunne det. I den medfølgende figur har jeg med den blå fuldt optrukne linje vist den faktiske udvikling i DTU’s kandidatproduktion frem til 2022, og derfra med grønt stiplet linje illustreret den forventede udvikling, som DTU tidligere havde som ambition at følge. En ambition, der afspejler at vi har såvel den fornødne kapacitet som attraktivitet til at opfylde. Man ville endda, hvis man tillod flere engelsksprogede bachelorretninger, kunne realisere en endnu højere vækst. Men med pålægget om reduktion af optaget af udenlandske studerende og reduktionen i optaget i Københavnsområdet vil vi få en udvikling, illustreret med den blå stiplede linje fra 2023 og frem.
Hvis man nu sidder som leder af en industrivirksomhed, en rådgivningsvirksomhed, et medicinalfirma, et finansielt institut, et konsulenthus, er forsvarschef eller noget helt andet og samtidigt skriger på ingeniører, så må ovenstående beskrevne udvikling være skræmmende. Gabet mellem de to fremskrivninger tegner billedet af mange færre uddannede ingeniører, end der behøvede at være.
Men for nu at tone rent flag, så kan DTU ikke gøre så meget ved udviklingen, for selvfølgelig skal vi indrette og tilpasse os efter de krav og ønsker, som regering og Folketing har til universitetet. Så hvis det danske erhvervsliv måtte ønske en anden udvikling, må virksomhederne og deres repræsentanter i interesseorganisationerne i deres samtaler med regeringen og de politiske system søge andre veje – og for at skære det ud i pap, det kommer ikke til at ske af sig selv.
