Debatindlæg af Anders Bjarklev, rektor på DTU. Bragt i Frederiksborg Amts Avis og på sn.dk den 19.04.2023.
Danmark skal tiltrække flere internationale studerende. Det lægger regeringen op til i dens seneste udspil om fremtidens universitetsuddannelser, hvor der skal afsættes 100 mio. kr. til bl.a. at oprette 1.100 engelsksprogede studiepladser hvert år frem til 2028 og derefter 2.500 studiepladser årligt fra 2029. Det er en glimrende ambition, som jeg kun kan støtte op om.
For vi har brug for de internationale studerende. Både på DTU og på arbejdsmarkedet, hvor ingeniørforeningen IDA’s prognoser viser, at vi i 2030 kommer til at mangle 13.000 kandidater inden for ingeniørfaget samt IT og teknik.
På DTU er vi stolte af at være internationale. Vi har studerende fra 114 lande og knap halvdelen af vores kandidatstuderende og 60% af vores ph.d.-studerende har et andet pas end dansk. For et lille land som Danmark er det vigtigt, at vi orienterer os mod verden og mange af vores virksomheder er da også globale, lige som vi møder udenlandsk arbejdskraft i stort set alle brancher. For talent kender ingen grænser, og det gør de udfordringer, vi skal løse, heller ikke – hvad end det er klimakrise, energikrise eller den grønne omstilling.
Giver millioner retur
Dansk erhvervsliv efterspørger højt specialiseret arbejdskraft, og den kan være svær at finde i tilstrækkeligt omfang blandt danske dimittender. De internationale studerende giver erhvervslivet en unik mulighed for at rekruttere bredt, og det har store virksomheder som eksempelvis Novozymes og Topsoe for længst indset. Novozymes tager blandt andet til messer i Spanien for at rekruttere unge talenter, og Topsoe inviterer internationale ph.d.-studerende på besøg. Og hvor danske unge ofte drages mod de store byer, så er Danmark for mange udlændinge så lille et land, at det ikke gør den store forskel, om man arbejder i Hillerød eller Kalundborg, for hovedstaden er kun en kort togtur borte.
I debatten om udenlandske studerende glemmer vi nogle gange alle fordelene, der kommer af at have et internationalt udsyn. I stedet bliver der fokuseret på, at det er dyrt at betale SU til de studerende, hvis de forlader Danmark efter endt uddannelse. Men de nyeste tal viser, at vi slet ikke behøver være så bange for, at udenlandske studerende pakker kufferten og tager deres viden med uden for landets grænser. Fire ud af ti af DTU’s internationale dimittender bor nemlig stadig i Danmark efter 13 år, og det er godt for Danmarks økonomi. Hver studerende giver i gennemsnit et overskud til det danske samfund på 2,9 millioner over 13 år, selv efter udgifter til SU og sundhedsvæsnet er trukket fra – og gennemsnittet dækker både over dem, der bliver og arbejder, og dem, der forlader Danmark. Med andre ord er det en god forretning for Danmark at tiltrække internationale studerende. Vi skal også huske på, at der ikke er en eneste dansk studerende på DTU, der er blevet afvist, for at en udenlandsk studerende kan tage deres plads.
Undgå forkortelse af kandidatuddannelserne
På trods af regeringens gode ambitioner på det internationale område i det nye udspil, så vil man samtidig gøre kandidatuddannelsen 1-årig. Det, frygter jeg, vil forringe kvaliteten af fremtidens ingeniører. For nylig modtog jeg en henvendelse fra en dansker bosat i Schweiz, hvor han er ansvarlig for forskning og udvikling i et større medicoselskab. Han fortalte, at det schweiziske uddannelsessystem opererer med kortere kandidatuddannelser, som dem Danmark vil indføre, men at han derfor i høj grad fravælger schweiziske kandidater og i stedet ansætter udenlandske specialister, fordi de er bedre kvalificerede. Virksomheden ville slet ikke kunne fungere, hvis han kun havde schweizere ansat.
Samtidig er det meget sandsynligt, at en 1-årig kandidat vil skræmme udenlandske studerende væk fra Danmark, fordi de vil få en kandidatuddannelse, der er et år kortere end i andre europæiske lande, hvor man i årevis netop har forsøgt at skabe sammenlignelige uddannelser på tværs af landegrænser.
Vigtig konkurrenceparameter
Udspillet kan også ramme vores danske studerendes globale udsyn. Omkring 1/4 af DTU’s kandidatdimittender har haft et udlandsophold, og det, jeg hører, er, at det giver dem værdifuld erfaring og et andet perspektiv at opleve, hvordan folk i andre kroge af verden gør tingene. Det kan være med til at skabe løsninger på tværs af grænser. Samtidig er den internationale erfaring en vigtig konkurrenceparameter, når de skal ud at finde deres første job, og der vil næppe være tid til et udlandsophold, hvis kandidatuddannelsen forkortes.
Hvis vi vil indfri ambitionerne om at tiltrække flere internationale studerende og samtidig have danske studerende med et blik vendt mod verden, er det altså essentielt, at vi ikke samtidig skærer i kandidatuddannelserne – og slet ikke på ingeniørområdet, hvor erhvervslivet efterspørger højt specialiseret arbejdskraft.
Vores viden her i Danmark rækker langt ud i verden. Lad os fortsætte med også at invitere verden indenfor.
