Blodkræftpatienter står forrest i køen
Den nye udvikling er særligt spændende for blodkræftpatienter i forhold til de bivirkninger, der er forbundet med deres kemoterapibehandling. Kemoterapien får patientens knoglemarv til at producere færre blodlegemer og kan give betændelse i tarmene. Sidstnævnte øger tarmens gennemtrængelighed, så bakterier fra tarmen kan trænge ind i blodbanen. Denne kombination af bivirkninger gør patienten sårbar over for infektioner forårsaget af bakterier som E. coli.
I dag modtager patienter i risikogruppen (dvs. med lave niveauer af hvide blodlegemer) antibiotikabehandlinger forud for deres kemoterapi, men i nogle tilfælde udviser E. coli-bakterier meget høj resistens over for almindeligt anvendte antibiotika. Antibiotika forårsager desuden i sig selv flere bivirkninger, der i nogle tilfælde nedsætter effekten af kræftbehandlingerne.
”Vi har brug for en bredere vifte af behandlingsmuligheder for disse patienter, og helst nogle, der er specifikt målrettet bakterierne for at undgå bivirkninger, og som ikke forværrer problemet med antibiotikaresistens,” siger Morten Otto Alexander Sommer.
I de senere år er forskere igen begyndt at bruge fager til behandling af infektioner på grund af stigningen i antibiotikaresistens. Før antibiotika blev alment tilgængelig, var brugen af fager nemlig meget udbredt og blev studeret i lande i det tidligere Sovjetunionen. Alligevel er der kun udført få kliniske forsøg, og resultaterne har ifølge artiklen ikke været overbevisende.
”Nye teknologier som CRISPR har gjort det muligt at anvende fager til behandling af infektioner. Som vores resultater viser, er der potentiale for at tilpasse naturligt forekommende fager ved hjælp af genteknologi. Det er mit håb, at denne tilgang også kan tjene som inspiration til nye antimikrobielle stoffer, der er målrettet resistente patogener,” siger Morten Otto Alexander Sommer.
