I takt med at vindenergi på globalt plan har fået en større betydning i bestræbelserne på at opnå en renere fremtid, er modstanden mod at implementere teknologier baseret på grøn energi vokset. Dette understreger behovet for en fælles ’socio-teknisk’ tilgang til udformningen og implementeringen af systemer baseret på grøn energi.
I en nylig oversigtsartikel i tidsskriftet Nature Energy advokeres der for en tværfaglig forskningstilgang, der bygger bro mellem de største tekniske udfordringer og samfundsdynamikker for at gøre grøn energi reelt bæredygtig – både teknologisk og socialt. Julia Kirch Kirkegaard, der står i spidsen for undersøgelsen, understreger de risici, de enkelte lande står over for, hvis de ikke tager hensyn til lokalsamfundenes værdier og bekymringer:
”I dag træffes designbeslutninger ofte uden nogen synderlig debat. Og når offentligheden så udtrykker bekymring over for myndighederne, bliver svaret ofte ikke taget alvorligt, eller også er det for sent at gøre noget. De enkelte lande risikerer derfor at miste offentlighedens opbakning til den nødvendige energiomstilling,” siger Julia Kirch Kirkegaard, lektor på DTU Wind, og hovedforfatter på den nylige oversigtsartikel udgivet i Nature Energy om de største sociotekniske udfordringer inden for vindenergi.
Silo-mentalitet står i vejen
Håndteringen af den store udfordring, som klimaforandringerne udgør, sker ofte ud fra de enkelte tekniske discipliners perspektiv. Det medfører dog en risiko for, at det sociale aspekt i teknologiernes design, udvikling og implementering bliver ignoreret. De bringes i anvendelse på bestemte lokationer og i bestemte sammenhænge og skaber bestemte sociale reaktioner.
Med den stigende lokale modstand mod grøn energi understreger artiklen, at der er et presserende behov for tværfaglige perspektiver for bedre at kunne tackle energiomstillingens socio-tekniske problematikker. Med andre ord skal de tekniske discipliner samarbejde mere med samfundsvidenskab og humaniora for at inddrage – og skabe værdi for – lokalsamfundene og det bredere samfund. Kun på den måde kan vi nå de globale mål for reduktion af CO2-udledningen.
Behovet for øget offentlig deltagelse gælder både planlægnings- og udviklingsfaserne samt design- og bortskaffelsesfaserne. Særligt i designfasen træffes der vigtige beslutninger om, hvis interesser der tages hensyn til – og hvis der ikke gør. Og nyere forskning viser, at disse beslutninger endda går helt tilbage til de algoritmer, der findes i digitale designværktøjer.
Vindenergi er et godt eksempel. Der er ingen tvivl om, at vindkraft kommer til at spille en kæmpe rolle i fremtidens energisystem, hvis vi skal opfylde de globale mål for reduktion af CO2-udledningen. Den store indsats, der i udgangspunktet gjorde vind til en succes, fik os op på en andel på ca. 9 % af elforbruget. Teknologisk innovation vil dog ifølge Julia Kirch Kirkegaard ikke være tilstrækkeligt til at nå op på den tredjedel eller halvdel af det samlede elforbrug, som omstillingen forventes at kræve.
”Danmark ses for eksempel normalt som et foregangsland inden for vindenergi, men i 2022 opstillede vi kun en håndfuld vindmøller på land. Med en ambition om at producere fire gange så meget sol- og vindenergi på land og fem gange så meget havvindenergi inden 2030 er vi nødt til at gå helt andre veje, så vi undgår, at kontroverserne mangedobles,” siger hun.
”I takt med at vindmøllerne bliver større, og der er mindre landjord tilgængeligt, er den lokale modstand mod udrulningen af ny vindenergiinfrastruktur vokset. Vi er nødt til bedre at forstå og erkende, hvorfor vi ser denne reaktion – ellers er der en reel risiko for, at de enkelte landes opfyldelse af klimaambitionerne bringes i fare.”
En ny tilgang til de største socio-tekniske udfordringer
Der er behov for en bedre forståelse af, hvordan tekniske og naturvidenskabelige discipliner på den ene side og den nyeste forskning inden for samfundsvidenskab på den anden side håndterer vindkraftens største udfordringer, da de ifølge Julia Kirch Kirkegaard ofte slet ikke er enige om, hvad de væsentligste udfordringer er.
Forfatterne advarer om, at de socio-tekniske huller i forskningen kan blive til store udfordringer i sig selv, hvis vindenergisektoren ikke kan tage hånd om dem i tide. Julia Kirch Kirkegaard forklarer, at selvom det bliver en udfordring for forskningen, industri og samfundet som helhed at dække disse huller, er der ingen tvivl om, at det er den helt rette timing i forhold til at inddrage samfundet i udbredelsen af vindenergi:
”Store teknologiske fremskridt møder stigende modstand fra offentligheden. Da vi sandsynligvis vil se lignende konflikter i fremtiden – når vi adresserer andre aspekter af energiomstillingen og teknologier til afbødning af klimaforandringer såsom Power-to-X, energiøer og mere – er det netop nu, vi skal finde ud af, hvordan vi kan bygge bro mellem disse mange perspektiver.”
