Henning Skriver er uddannet som civilingeniør inden for elektroområdet ved DTU i 1983. Samme år startede han sin forskningskarriere på universitetet, og tog i 1986 sin ph.d.
I 2001 blev han lektor ved det daværende Ørsted-DTU, som i 2007 blev til DTU Space. Her blev han samme år leder af sektionen 'Mikrobølger og telemåling’, hvor der arbejdes med forskning og udvikling inden for blandt andet SAR-systemer. Systemerne kan eksempelvis bruges til overvågning af vegetation, havis og indlandsis, samt til måling af temperaturer i verdenshavene fra rummet eller via fly. SAR-systemer anvendes inden for både klimaforskning og forsvarsteknologisk forskning. Begge er højaktuelle indsatsområder for DTU i dag.
I 2014 blev Henning Skriver udnævnt til viceinstitutdirektør på DTU Space, og 1. juli 2020 tiltrådte han sin nuværende position som institutdirektør. Medregnes studietiden har Henning Skriver tilbragt i alt 46 år på DTU.
”Jeg startede på DTU i 1977, og siden har jeg ikke kunnet finde ud igen,” bemærker Henning Skriver.
Læs jubilæumsportrættet på DTU Spaces hjemmeside.