Anne S. Meyer er som en detektiv, der undersøger, hvordan man kan udvikle enzymer, der kan skabe en mere bæredygtig fødevareproduktion og fremme den grønne omstilling. Og det er hun god til.
Som professor i enzymteknologi arbejder hun med, hvordan enzymer kan bruges til at nedbryde og omdanne blandt andet plantematerialer. Hun trives med at få idéer og forstå, hvordan enzymerne virker. I dag har hun opbygget et forskningsmiljø, der er et af verdens førende til at opdage og anvende nye enzymer. Her udvikler hun sammen med sin forskergruppe analyseteknikker og bioteknologiske metoder, der giver indsigt i, hvad der sker, når man anvender enzymer som katalysatorer i nye reaktioner og processer. Det har bl.a. ført til nye enzymprocesser, der kan henholdsvis omdanne f.eks. CO2, modificere bestemte komponenter i tang og nedbryde plastik – samt forebygge sygdom ved at udnytte plantemateriale som roepulp.
Onsdag den 15. november modtog Anne S. Meyer den prestigefyldte Nils Foss Excellence Pris som en anerkendelse af hendes banebrydende forskning.
”Jeg kan godt lide hverdagen, hvor jeg sammen med unge energiske mennesker forsker i de reaktioner, som enzymer katalyserer. Jeg synes, at det er et vigtigt arbejde, og jeg stoler på, at vi gør en forskel. Vi prøver på at leve op til DTU’s formål om at udvikle teknologiske løsninger til gavn for samfundet. Vores arbejde foregår på både et fundamentalt og praktisk anvendelsesrettet niveau. I udviklingen af nye processer, undersøger vi, om forskningen kan bruges i praksis. Herefter tager vi næste skridt. Man får ikke svar på de store spørgsmål med mindre, man forstår detaljerne. Det er måske det, der driver mig,” siger Anne S. Meyer.
Vi lærer af biologien
Vi møder hende en sen eftermiddag i Bygning 224 på DTU Lyngby Campus, inden hun skal undervise DTU-studerende i, hvordan enzymer virker. Længere nede ad gangen står ph.d.-studerende og postdocs i laboratorier og arbejder med en række forskellige projekter. Her undersøger og analyserer de enzymers reaktionshastigheder og bliver klogere på, hvordan man får dem til at forløbe effektivt og hurtigt.
Anne S. Meyer planlægger sammen med sine medarbejdere hvert forsøg i detaljer og arbejder tæt sammen med de studerende om - i sidste ende - at finde løsninger på nogle af de udfordringer, som samfundet står overfor med udgangspunkt i et solidt videnskabeligt og teknologisk fundament.
Til at udføre arbejdet trækker hun på en solid erfaring med at arbejde med enzymer på både molekylært, matematisk og praktisk niveau. Kernen er at forstå, hvordan enzymerne virker, det vil sige, hvordan enzymerne genkender de kemiske komponenter, de kan omdanne, og hvordan de accelererer de kemiske reaktioner. Arbejdet foregår ved hjælp af såkaldt ’protein engineering’, hvor Anne S. Meyer tager enzymer, der fungerer i naturen, og speeder dem op.
”Naturen har forsynet os med en skabelon for, hvordan vi selv kan designe enzymer, der kan løse nogle af vores store samfundsudfordringer. Det er ikke en nem opgave. Det er udfordrende at arbejde med enzymatiske omdannelser, da det blandt andet kræver gode analysemetoder. Det er desuden unikt, at vi ikke kun har en biologisk tilgang. Vi lærer af biologien, men vi regner også på tingene både matematisk og fysisk-kemisk og forbedrer enzymerne ved protein engineering. I dag er det lykkedes os at forbedre enzymer på den måde og gøre det til en teknisk forskningsdisciplin,” siger Anne S. Meyer.
