Debatindlæg af Tove Lading, lektor og leder af efteruddannelsen ’Master i Bæredygtigt Byggeri’, som udbydes af DTU i et samarbejde mellem de fire tekniske universiteter: DTU, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet. Bragt i Byrumsmonitor december 2023.
Den miljømæssige bæredygtighed omfatter fire udfordringer:
- klima
- biodiversitet
- ressourcer
- og toksicitet (”giftighed”)
Fokus er primært på klima og CO2-udledning, både i diskussionen af den grønne omstilling og i byggebranchen. CO2 er det vigtigste parameter i bygningsreglementet og i de mest anvendte livscyklus-beregninger (LCA-beregninger). Derfor hælder mange i byggebranchen til at bruge meget mere træ i nybyggeriet, hvilket tæller positivt i forhold til klimaet. Desværre ser man i mindre grad på de tre andre aspekter af bæredygtigheden.
Ressourcer og areal er begrænsede
Lad os forestille os, at vi fremover erstatter næsten al beton i nye bygninger med træ. Det vil kræve, at vi inddrager en stor del af vores areal til at dyrke træ. Denne arealanvendelse er i konkurrence med andre formål – fødevarer, rekreative områder, infrastruktur, beboelse etc. Vi har kun én klode. Så er massivt skovbrug den bedste måde at anvende vores begrænsede areal på?
Desuden tager det tid at dyrke træ, så måske skal vi overveje andre løsninger.
Hvad med biodiversiteten?
Biodiversitet er ikke fraværende i debatten, men handler for byggeriet ofte om det lokale plan. Om græs på taget, vilde haver og de nære omgivelser. I sig selv fine tiltag.
Men jeg efterlyser det store billede - dér, hvor det virkeligt batter. Hvordan vil et meget øget forbrug af fx træ påvirke biodiversiteten på lands- og globalt plan?
Det er ikke alt træ, der er lige velegnet til byggeri. På vore breddegrader er det især nåletræer, der egner sig. Intensiv skovdrift med nåletræ er monotone landskaber, og øget skovdrift vil påvirke biodiversiteten - se blot til fx Sverige eller Canada.
Skovdrift har langsigtede konsekvenser og kræver derfor et langt perspektiv for biodiversitet og arealanvendelse, som vi ikke har.
Toksicitet (”giftighed”) skal tages alvorligt
Endelig er der spørgsmålet om toksicitet.
Vi vil gerne bruge mere træ og andre biogene materialer, som imidlertid har to uønskede egenskaber: de kan brænde, og de kan nedbrydes af fx råd og skimmel.
Vi kan behandle de biogene materialer med brandhæmmere og fungicider (”træbeskyttelse”). Det er stoffer, der har uheldige egenskaber, hvis de kommer ud i miljøet, og som kan indvirke på menneskers sundhed.
Vi kan potentielt risikere, at vi om nogle år kommer til at stå med et miljøproblem. Der er stoffer, vi engang priste og anvendte for deres gode egenskaber, fx PFAS, som vi nu ved er særdeles problematiske.
Større indsigt og langsigtet perspektiv er nødvendigt
Vi er nødt til allerede nu at tænke langsigtet og tage højde for alle aspekter af den miljømæssige bæredygtighed. Ellers risikerer vi at skabe store problemer for kommende generationer.
Lad os stå ved, at bæredygtigt byggeri er et komplekst område, som kræver en god og bred viden at navigere i – en viden, som vi endnu ikke har på alle punkter, men stadig skal forske i.
For kun i et samspil mellem bedre forskning, uddannelse, debat og politiske initiativer kan vi forhindre kun at løse et enkelt problem af den miljømæssige bæredygtighed. Vi skal se fremtidens bæredygtige byggeri som en helhed, der skal belaste klima, biodiversitet, ressourcer og sundhed mindst muligt.
