27 unge, talentfulde forskere modtager tilsammen 80 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond under Inge Lehmann-programmet. Forskertalentprogrammet Inge Lehmann har som mål at styrke talentudviklingen i dansk forskning og fremme en mere ligelig kønsbalance i forskningsmiljøerne, især på de karrieretrin, hvor uligheden typisk opstår. Programmet giver unge forskere mulighed for at fordybe sig i deres egne bedste forskningsidéer.
De fire bevillingsmodtagere fra DTU
- Adjunkt Anna Hammerich Thysen, DTU Bioengineering, modtager bevillingen til projektet ”Brain border type 2 immune cells in the cognitive complications of allergic asthma”.
- Lektor Eva Rotenberg, DTU Compute, modtager bevillingen til projektet ”Algorithms for String Indexing”.
- Forsker Sara Shafiee, DTU Construct, modtager bevillingen til projektet ”RECODE: Revolutionizing Engineer-To-Order Companies through Deep Learning and Advanced Recommendation Systems for Optimal Product Design”.
- Forsker Sofie Theresa Thomsen, DTU Fødevareinstituttet, modtager bevillingen til projektet ”BurdenX: Development of a Bayesian approach to estimate the unknown health impact of environmental chemicals”.
Læs mere om DFF Inge Lehmann-programmet.