I Danmark bør vi begynde på at lære af vores fejl i store byggeprojekter, ellers risikerer vi at sætte den grønne omstilling over styr, lyder det fra Christian Thuesen, lektor ved DTU Engineering Technology. Han forsker og underviser i byggeledelse og projektledelse og har fulgt supersygehusbyggerierne tæt og lavet analyser af dem. Her svarer han på spørgsmål om, hvad der går galt i de store offentlige byggeprojekter.
Hvorfor er offentlige byggerier ofte forsinket og fordyret?
Én forklaring lyder, at man i projekter med høj politisk bevågenhed ofte laver det, man kalder for en strategisk misrepræsentation. Det vil sige, at man bevidst overestimerer gevinsterne ved projektet, mens man samtidig bevidst underestimerer omkostningerne. For så får man politisk opbakning til projektet, og når man først er gået i gang med byggeriet, så skal det nok ende med at blive gjort færdigt. Andre forklaringer går på, at bygherrerne mangler kompetencer.
Er danskerne særlig dårlige til at styre offentlige byggerier?
Vi har i Danmark faktisk problemer med styringen af mange offentlige projekter inden for byggeri, men it-området har efterhånden også en række eksempler på fejlslagne projekter. Desværre har vi siden starten af 2000-tallet mere eller mindre tømt den offentlige sektor for både viden om og erfaring med bygherrefunktionen, bl.a. fordi politikerne dengang besluttede at outsource det til den private sektor.
Hvis vi kigger specifikt på supersygehusbyggerierne, så er det regionerne, der er bygherrer. Det vil sige, at det er dem, der står for den overordnede ledelse af projekterne og budgetansvaret. Så i mange regioner havde man hverken kompetencerne eller erfaringerne med store byggerier, da de blev sat til at bygge hospitaler, der er noget af det mest komplekse byggeri, man overhovedet kan udføre.
En anden fejl, man begik med sygehusbyggerierne, var, at man satte dem i gang på samme tid. Danmark er ganske enkelt ikke stor nok til, at vi har rigeligt med de rette kompetencer til så mange simultane projekter.
Sidst, men ikke mindst har de mange parallelle projekter også betydet, at de erfaringer, man undervejs fik samlet op ét sted, ikke har kunnet udnyttes til læring, så man kunne undgå at gentage de samme fejl et andet sted, fordi alle allerede var i fuld gang.
Sket er sket. Hvorfor er det værd at beskæftige sig med?
Selvom alle supersygehuse og letbaner osv. vil stå færdige en dag, så forsvinder projekterne ikke. Den grønne omstilling af samfundet kommer til at køre gennem projekter, hvad enten vi skal elektrificere vores jernbaner, bygge energiøer eller dæmninger for at modstå stigende vandstand.
Så hvis vi bliver lige så ’gode’ til at levere grønne omstillingsprojekter, som vi er til at levere supersygehuse, så risikerer vi at miste den folkelige opbakning til den grønne omstilling. Befolkningen vil resignere eller blive modstandere af transformationen.
Desuden, hvis vi går i gang med de grønne omstillingsprojekter uden at have lært noget af supersygehusprojekterne eller nogen af de andre projekter, så risikerer vi, at vi begår akkurat de samme fejl, og så får vi de samme typer problemstillinger, hvor projekterne bliver forsinket, fordyret eller bliver leveret i en forringet kvalitet.
Hvad skal vi gøre?
Vi er en gruppe forskere fra samtlige danske universiteter, som har etableret forskningsnetværket Program Danmark, hvor vi arbejder på at forandre måden, vi regulerer, formulerer og realiserer store offentlige projekter på her i landet. Vi er især inspireret af Norge, der har en fokuseret læringsdagsorden, hvor de i over 20 år har været systematiske med at indsamle data på tværs af sektorers byggeprojekter og på den måde opsamle viden og erfaringer fra projekterne, så de løbende kan lære af dem.
De har også ’den norske projektmodel’, hvor alle byggerier på over 1 mia. norske kroner skal godkendes etapevis af deres finansministerium. Erfaringerne fra Norge viser os, at de er gode til at levere byggerier til tiden, inden for budgettet og i den aftalte kvalitet.
I Program Danmark arbejder vi for, at Danmark begynder en national indsamling af viden fra vores store offentlige projekter, så vi kan lære af dem, der går godt, og undgå det, der fører til katastrofeprojekter. Her i landet er vi nødt til at erkende, at vi ikke er gode nok til at styre de store offentlige byggeprojekter, og at vi skal have styrket vores evner til at gennemføre dem.
Hvilke evner skal der til?
Her ser jeg virkelig ingeniører som en central del af løsningen. Vi er en faggruppe, der har forståelse for teknologi, systemer, matematik og data, hvilket er helt afgørende for at styre byggeprojekter. Ingeniørens vigtigste kompetence er grundfagligheden – hvad enten det er kemi, it eller nanoteknologi.
Den næstmest vigtige kompetence, mener jeg, er projektledelse. Derfor skal vi sikre os, at vores studerende får en god forståelse af, hvordan man både arbejder i projekter, og hvordan man leder dem. Byggeri eller ej – næsten alle ingeniører kommer til at beskæftige sig med projektstyring i løbet af deres karriere.
