AI-armbånd kan blive et effektivt værktøj i fremtidens børne- og ungdomspsykiatri

Én af behandlingsmetoderne for OCD er at konfrontere sine tvangstanker og -handlinger i stedet for at forsøge at skærme sig fra dem i dagligdagen.

”Det kan være, at barnet har svært ved at røre et håndtag på grund af frygt for bakterier. Armbåndet minder barnet og forældrene om at træne den udfordring. Selvom barnet laver øvelser på klinikken, viser studier, at det at træne derhjemme, hvor problemerne oftest opstår, er ret effektfuldt. Derudover giver armbåndet også en monitoreringsmulighed for terapeuten, der har mulighed for at få feedback på hvor ofte barnet får OCD-episoder, siger Line Clemmensen, som er professor på DTU Compute og er ansvarlig for projektet.

Meget at arbejde videre med

Sammen med Børne- og ungdomspsykiatrisk Center ved Region Hovedstadens Psykiatri undersøgte forskerne, hvorvidt armbåndet kan være en hjælp for børn der lider af OCD og deres familier. Ni børn og unge i alderen mellem 10 og 17 år bar armbåndet i otte uger.

”Selvom vi havde ret god nøjagtighed på 70 pct., blev vi også opmærksomme på nogle udfordringer, vi kan tage med i vores videre udvikling. Én af personerne i forløbet havde ikke lyst til at bære armbåndet, fordi personen havde tvangstanker om bakterier, der kunne sidde på armbåndet. Derfor er armbåndet måske ikke et lige godt redskab for alle børn, der lider af OCD. Men vi er meget optimistiske efter pilotforløbet, og vi kan se, at det her faktisk er noget, der giver mening at arbejde videre med,” siger Line Clemmensen.

På sigt ser forskerne bag også en mulighed for, at armbåndet vil kunne bruges i forbindelse med andre diagnoser.

”De ting, som vores armbånd måler, er symptomer, der typisk også opstår hos personer med andre diagnoser end OCD. Den her type armbånd er før blevet brugt til at opdage stress, men det var under meget kontrollerede rammer. Så det kræver, at vi får vores armbånd testet i en større skala udenfor de kontrollerede rammer. Det kunne også være angst. Det er helt sikkert noget, vi gerne vil undersøge nærmere,” siger Line Clemmensen.

Motion eller tvangstanker?

Når pulsen stiger, og sveden løber ned ad kroppen, kan det være svært at kende forskel på, om de høje udslag er tegn på optræk til tvangstanker, eller om barnet dyrker motion. Derfor opstår der en risiko for, at armbåndet vil reagere, selvom der ikke er en OCD-episode på vej. Udfordringen med at kende forskel på fysisk aktivitet og OCD-symptomer resulterede i en række fejlmeddelelser under pilotforløbet. Derfor er armbåndet nu blevet udstyret med en aktiveringsmåler, der skal løse udfordringen.

”Der er indbygget et accelerometer, der kan måle, hvor stor en acceleration man bevæger sig med i X, Y og Z retning. Det er det samme, som når din smartphone måler dine antal skridt, du har gået på en dag. På den måde kan AI-modellen se, om de høje udslag skyldes motion eller om der er en OCD-episode på vej,” siger Line Clemmensen.

Data er afgørende

Selvom pilotforløbets resultater viser gode tegn på armbåndets potentiale, er der stadig et stykke vej, før Wrist Angel kan blive en fast del af værktøjskassen for børn og unge med OCD. For at AI-modellen, som armbåndet baseres på, skal blive endnu mere præcis i sine beregninger, kræver det nemlig store mængder af data fra personer med OCD, som modellen kan træne og forbedre sine forudsigelser ud fra.

”Lige nu har vi en ret lille datamængde, og vi er derfor nødt til at søge økonomisk støtte, så vi kan køre et større studie. Håbet med teknologien er, at terapeuten får mere tid sammen med barnet, fordi armbåndet kan give en klar monitorering over barnets OCD-episoder, og derfor slipper terapeuten for en del papirarbejde og spørgsmål om antal episoder, der kan være svært at huske og holde styr på for barnet,” siger Line Clemmensen.