De fleste kender til tarmflora, men det er nok de færreste, der er klar over, at vi også har lungeflora. Vores lunger er altså ikke sterile, men når man lider af sygdommen cystisk fibrose, er det skadelige bakterier, der optager mest plads i dem. Netop disse skadelige bakterier undersøger Katrine Madsen i sit ph.d.-projekt for at opnå en dybere indsigt i sygdommen og på sigt finde en endnu bedre behandling af den.
”Jeg gror lungevæv fra stamceller i petriskåle og inficerer dem med de to bakterier, som findes i lungerne på personer, der lider af cystisk fibrose. På den måde opnår jeg et større indblik i sygdomsforløbet. Den ene bakterie er f.eks. mere aggressiv end den anden, så den slår simpelthen den anden bakterie ihjel over tid. Det kan have indflydelse på den mængde og type af antibiotika, som skal til for at behandle sygdommen,” forklarer Katrine Madsen.
”Jeg undersøger p.t., hvad der sker, når begge bakterier er til stede i vævet, og jeg inficerer også lungevæv med mutationer, dvs. nye varianter af bakterierne, som man også ofte finder i lungerne på personer med cystisk fibrose,” uddyber hun.
Stamcellerne har Katrine Madsen adgang til i det stamcellelaboratorium, som ligger på DTU Biosustain. Det lungevæv, som Katrine Madsen undersøger, er altså raskt til at begynde med, fordi det kommer fra en rask stamcelledonor.
Et forskningssamarbejde, der kan redde liv
Katrine Madsens interesse for kroppen opstod allerede tilbage i folkeskolen, hvor hun skrev en opgave om brystkræft, og det førte til en gymnasietid med bioteknologi som hovedfag. Efter det gav det god mening for hende at læse biomedicin på Københavns Universitet, hvor hun fandt ud af, at hun gerne ville gennemføre en ph.d. og fordybe sig endnu mere i behandlingen af sygdomme.
”Jeg er meget optaget af, hvad vi kan gøre for at helbrede og give mennesker et længere og bedre liv. Det er vigtigt for mig, at jeg gør en forskel med min forskning, og derfor kunne jeg ikke have fundet et bedre projekt at være en del af,” fortæller Katrine Madsen.
Hun fortsætter:
”Cystisk fibrose er karakteriseret ved især kroniske infektioner med bakterier i luftveje og bihuler. Med andre ord er det altså en meget ubehagelig og invaliderende sygdom. Jeg håber, at min forskning på sigt kan gøre behandlingen af sygdommen bedre og forlænge en masse menneskers liv”.
Når Katrine Madsen arbejder i laboratoriet, er hun sjældent alene. De er nemlig en hel gruppe af ph.d.-studerende, som forsker i det samme projekt, og det skaber et forskningsmiljø, som hun trives godt i.
”Vi vidensdeler meget, og vi kan også grine sammen, hvilket er vigtigt, når man bruger mange timer sammen i et laboratorium. Det er nemlig tidskrævende at gennemføre en ph.d., men det er det hele værd,” forklarer Katrine Madsen.
Katrine Madsens ph.d.-projekt er en del af et samarbejde mellem DTU og Rigshospitalet, som skal tilføre den nyeste forskningsbaserede viden til hospitalet. I foråret 2024 indgik DTU desuden et andet samarbejde med Region Hovedstaden og regionens hospitaler, nemlig Technical University of Greater Copenhagen (TUH).
