Debatindlæg af Anders Overgaard Bjarklev, rektor på DTU, og Per Bruun Brockhoff, rektor på ITU. Bragt i Børsen og på borsen.dk den 23. september 2024.
Flere vil ind, flere kommer ud. Sådan kunne problemet med en enorm mangel på ingeniør- og IT-uddannede i erhvervslivet løses, hvis man fra politisk hold ønskede det. Uddannelserne er nemlig blandt de mest søgte denne sommer, og mange studerende bliver tilbudt arbejde, allerede før de er færdiguddannede.
Alligevel bliver det, som følge af Kandidatreformen, langt sværere at komme ind på en ingeniør- eller IT-uddannelse. Universiteterne skal nemlig i gennemsnit reducere optaget af studerende med 10 procent. I den politiske aftale hedder det, at universiteter som ITU og DTU, der har den laveste ledighed, skal reducere mindst. Men i praksis vil reduktionen kunne mærkes tydeligt.
På DTU vil der i 2025 blive optaget 132 færre studerende sammenlignet med i 2023. Det svarer til en reduktion på 9,5 procent. På ITU er der i 2025 tale om 39 færre studiepladser, sammenlignet med 2023. Det svarer til en reduktion på 10,1 procent. Med reduktionerne kommer skærpede adgangskrav. Og med skærpede adgangskrav kommer en indsnævring af feltet. Risikoen er, at vi skaber det, politikere i årevis har kæmpet imod: Uddannelser for de få. For eliten.
Når en ny undersøgelse fra Kraka Economics, lavet for ingeniørforeningen IDA, så samtidig viser, hvad reduktionerne koster samfundet, bør alle lamper lyse rødt på Christiansborg: Danmark bliver 41 milliarder kroner fattigere frem mod 2050, hvis den politiske aftale bliver ført ud i livet som planlagt. Blev de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser friholdt fra at reducere, ville tabet blive 40 procent mindre. Det skriver Politiken fredag.
DI’s underdirektør Mikkel Haarder supplerer i Berlingske med én af de underlæggende forklaringer på det enorme økonomiske tab: Med Kandidatreformen får Danmark færre uddannede på de områder, hvor der er hårdest brug for arbejdskraft. Ingeniør- og IT-området.
Fremgang til STEM
En analyse fra Iris Group lavet for DTU viser, at virksomhederne alene i Østdanmark i 2030 kommer til at mangle mellem 17.000-21.000 personer med en teknisk lang videregående uddannelse. Herunder ingeniører og IT-specialister.
Den højtspecialiserede arbejdskraft mangler til at gøre grøn omstilling til virkelighed. Til at digitalisere og optimere vores samfund. Og til at udvikle hele life science-området, hvor vækstpotentialet ifølge analysen er enormt.
Det er en problemstilling der har eksisteret længe, og som er årsag til, at man fra politisk hold i årevis har kæmpet for at få de unge til at interessere sig for STEM-fagene, der dækker over naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik. Der er således postet millioner i at gøre IT og de tekniske videnskaber interessante og tilgængelige for alle.
I år kunne vi så for alvor se frugten af det arbejde. Her viste opgørelsen over de samlede ansøgninger til landets lange videregående uddannelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet en generel stigning i antallet af ansøgere til IT- og STEM-uddannelserne.
Herunder toppede uddannelsen til civilingeniør-bachelor som den mest populære i hele landet med 4.467 førsteprioritetsansøgninger og ITU havde i 2024 flere ansøgere end nogensinde før.
Rul reduktionerne tilbage
Frugten af det årelange arbejde, kommer ingen dog til at høste.
I stedet må vi på STEM-uddannelserne afvise hundredevis af håbefulde ansøgere. Ikke fordi kvalifikationerne mangler. Ikke fordi vi uddanner til arbejdsløshed. Men fordi man fra politisk side har besluttet det.
På IT-Universitetet kunne godt 600 kvalificerede 1. prioritetsansøgere således have fået en studieplads i år, hvis der ikke havde været begrænsninger i optaget, og der havde været finansiering til øget optag. Lignende tal gør sig gældende for DTU.
Set med samfundsbriller er det derfor svært at se, hvem der med planerne om at reducere STEM-studiepladser vinder. Hundredevis af kvalificerede unge får slukket deres drømme. Erhvervslivet får øget mangel på arbejdskraft. Politikerne går imod egne visioner og skaber uddannelser for eliten. Samfundet bliver fattigere.
Vil man undgå at alle taber, kan man starte med at rulle den planlagte dimensionering af ITU og DTU tilbage. Argumentet for at fortsætte er svært at få øje på.
