Vi tilbringer 90 pct. af vores tid inden døre her i landet. Alligevel er indeklima et emne, der er omgivet af påstande og anekdotisk evidens, som f.eks. at det er dyrt at sikre et godt indeklima. Få mere viden om indeklima fra professor Pawel Wargocki fra International Centre for Indoor Environment and Energy ved DTU Sustain.
Kan vi bygge energieffektivt og samtidig sikre et godt indeklima?
Absolut. At bygge energieffektive bygninger behøver ikke at være en hindring for at skabe et godt indeklima. Det er en myte, at alle nye klimavenlige bygninger er for tætte og derfor har et dårligt indeklima. Omvendt er der heller ikke nogen kobling mellem indeklimaets kvalitet og ældre bygninger.
Vi er ved at undersøge indeklimaet på DTU’s campus i Lyngby i både de 50-60 år gamle bygninger og i de helt nye bygninger, som er under 10 år gamle. Vi laver objektive og subjektive undersøgelser, dvs. vi både laver målinger og spørger brugerne af bygningerne. Indtil videre har vi ikke fundet nogen stærk sammenhæng mellem en bygnings alder og kvaliteten af indeklimaet.
Er det dyrt at sikre et sundt indeklima?
Nej. Hvis man skal renovere en bygning eller bygge en helt ny, så er det ikke dyrt at sikre et godt indeklima, når bare man tænker løsningerne ind allerede ved planlægningen.
Når vi bygger nyt her i landet eller laver større renoveringer, så stiller bygningsreglementet krav til indeklimaet. Det handler bl.a. om ventilation i bygningen, at byggematerialer ikke forurener indeluften, og at der er tilfredsstillende lys- og temperaturforhold både sommer og vinter, og og at der er tilfredsstillende lys- og temperaturforhold både sommer og vinter, og at akustiske forhold også er optimale.
Forbedringer af indeklima kan godt blive dyrt, hvis det drejer sig om en bygning, der som udgangspunkt er dårlig, som ved de omfattende PCB- og asbestrenoveringer.
Hvad er oftest overset i indeklimaet?
De fleste ved, at temperatur, luftkvalitet, lys og støj er vigtige for indeklimaets kvalitet. De færreste er måske opmærksomme på, hvor meget vores velvære øges, når vi har kontakt med noget natur.
Undersøgelser har vist, at der er større trivsel hos brugerne af en bygning, når der er udsyn til natur, f.eks. hvis man kan se træer eller et grønt område, mens man opholder sig inde. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så kan man indirekte have adgang til natur som f.eks. potteplanter. En del af naturoplevelsen er også at have dagslys. At sikre adgang til natur i en bygning kaldes for ’biophilic design’.
At have adgang til natur er ikke en del af den traditionelle opfattelse af indeklima, men det giver mening at være opmærksom på, når vi vil forbedre trivslen inden døre.
Et andet overset element er brugernes adgang til at have indflydelse på indeklimaet. Dét, at vi kan ændre på f.eks. temperaturen eller luftens kvalitet, når vi har brug for det, er også vigtigt for vores trivsel.
Hvor meget kan vi løse ved bare at åbne vinduet?
Udluftning kan ofte være en god løsning, hvis der ikke findes mekanisk ventilation. I klasselokaler kan det hjælpe til at forbedre ventilationen og dermed luftkvaliteten, som ofte måles som luftens indhold af CO2. Vores forskning har også vist, at frisk luft fra et vindue på klem giver bedre nattesøvn. Dog er årsagen til, at vi åbner vinduer oftest, at det er for varmt, og sjældent fordi indeluftkvaliteten er dårlig som følge af f.eks. lugt fra madlavning, høj fugt mm.
Men et åbent vindue kan også medføre støj og træk, og hvis du er inde i en by, kan det også trække forurening ind. I varme- og kuldeperioder kan åbne vinduer give problemer med temperaturen. Så virkningen af at åbne et vindue afhænger af årstiden, og hvor vi befinder os, og er derfor ikke altid en god løsning, fordi vi får nogle andre problemer i stedet. Så et åbent vindue er ikke en universel løsning, selvom det opfattes sådan. Den bedste løsning er mekanisk ventilation.
Er indeklima underprioriteret, siden mange skoler kæmper med det?
Selvom vi overordnet set har godt styr på indeklimaet mange steder i Danmark, så er der stadig steder, hvor det halter. Det er egentlig mærkeligt, fordi forskningen i mange år har vist, at et dårligt indeklima på arbejdspladser nedsætter produktiviteten, og at det i skolerne går ud over børnenes indlæring. Det fører også til et øget sygefravær og dårlig søvn. Så et dårligt indeklima medfører mærkbare økonomiske tab. Det var tydeligt under pandemien, som viste, at vi ikke er godt forberedte med tekniske løsninger som mekanisk ventilation i bygninger til at tackle sådanne hændelser.
Da der nogle gange er tale om forsinkede effekter, så er det måske svært at forstå nødvendigheden af at gøre noget, fordi man ikke kan se koblingen mellem indeklima og børns nedsatte akademiske udvikling eller udviklingen af helbredsproblemer. Det betyder, at vi ikke kan se effekterne her og nu, men at de først viser sig engang ude i fremtiden, hvor de får en betydning for livskvaliteten og også økonomien.
Derudover tror jeg også, at økonomi spiller ind, når der år efter år ikke bliver gjort noget f.eks. for at forbedre skolernes indeklima. Igen kan den forkerte forestilling om, at det er meget dyrt, spille ind. Men også at problemerne vokser, hvis de ikke løses hurtigt eller gennem løbende vedligeholdelse.
Hvad mangler vi af viden?
Det kunne være interessant at fokusere på de positive effekter, indeklima kan medføre. Vi burde erhverve os mere viden om, hvordan indeklimaet kan understøtte vores sundhed og måske kan gøre os mere robuste. Er der f.eks. nogle feedbackloops mellem indeklima og vores immunsystem, som vi kunne udnytte, så vi bliver stærkere, selvom vi opholder os inden døre?
Det kaldes for regenerative design og salutogenesis, hvor vi studerer sundhedens oprindelse og fokuserer på faktorer, der understøtter menneskers sundhed og velvære, snarere end på faktorer, der forårsager sygdom (patogenese).
I vores forskningsgruppe er vi bl.a. ved at kigge på en sammenhæng mellem indeklimaet, respons og mentalt helbred. Vi undersøger også, hvordan de forskellige elementer spiller sammen og påvirker vores oplevelse. Bliver vi f.eks. mere påvirket af luftkvaliteten, hvis der er meget støj? I vores nuværende forskning inddrager vi brugernes oplevelse mere, så det ikke kun handler om målinger. En temperatur kan opleves meget forskelligt, afhængigt af hvem du spørger.
Det vigtigste for os er, at vi har mennesket i centrum af vores forskning.
