Debatindlæg af Anders Bjarklev, rektor på DTU. Bragt i Frederiksborg Amts Avis den 11.10.2024.
Fornylig kunne vi på DTU afholde et Uddannelses- og Forskningspolitisk Topmøde. Her var Folketingets uddannelses- og forskningsordførere samt ministeren på området, Christina Egelund, inviteret til at debattere den kommende kandidatreform med repræsentanter fra erhvervslivet og universiteterne.
Uenighederne var mange. Det er nok ikke så overraskende set i lyset af de seneste ugers højspændte debat, hvor topchefer i Politiken har kaldt reformen ”grotesk og vanvittig” og Dansk Industri i Berlingske advarer mod, at Danmark vil blive et fattigere samfund, hvis planerne gennemføres.
Ser vi imidlertid bort fra kritikken og de mange uenigheder, var der faktisk én ting på Topmødet, alle kunne blive enige om: Nemlig, at viden og uddannelse er Danmarks vigtigste ressource.
”Vi lever af det i dag, og vi skal også leve af det i morgen,” understregede Lars Sandahl, der er administrerende direktør i Dansk Industri.
”Hvis vi skal battle mod Kina, så er det på viden og forskning,” sagde uddannelses- og forskningsordfører Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti.
”Det er godt, vi er et videnssamfund. Det er jeg optaget af,” lød det fra Uddannelses- og Forskningsminister Christina Egelund (M).
Synspunkterne i salen var enslydende - hele vejen rundt: Uddannelse og viden er afgørende for den danske økonomi, Danmarks konkurrenceevne og vores lands position som attraktiv samarbejdspartner.
Tilbage står jeg nu, lettere forvirret. For hvis uddannelse er så vigtigt, hvorfor vil partierne bag kandidatreformen skære ned på netop det?
Når fakta ikke giver mening
Jeg har som uddannet ingeniør lært at finde forståelse i fakta. Men i denne sag hjælper det mig ikke.
Fakta er nemlig, at hvis kandidatreformen til næste år træder i kraft som planlagt, vil knap 2.700 færre unge få opfyldt drømmen om en lang videregående uddannelse.
På DTU, hvor vi uddanner ingeniører, vil vi have 132 færre studiepladser sammenlignet med 2023. Det til trods for, at uddannelsen til civilingeniør i år var den mest søgte i hele landet.
Dermed kommer vi med kandidatreformen til at uddanne færre ingeniører til at løfte den grønne omstilling, digitalisere samfundet og bidrage til væksten inden for life science-området.
Det er uheldigt, eftersom en analyse fra Iris Group viser, at alene de sjællandske virksomheder i 2030 vil mangle mellem 17.000-21.000 medarbejdere med teknisk lange videregående uddannelser, herunder ingeniører.
Fakta viser også, at omkostningerne for nedskærings-øvelsen vil blive enorme.
Ifølge en ny analyse fra Kraka Economics vil nedskæringerne af universitetsuddannelserne koste samfundet 40 milliarder kroner frem mod 2050. Herudaf dækker nedskæringerne på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser 40 % af tabet. 40 %.
Afskaf nedskæringerne af studiepladser
Det må være tydeligt for enhver, at den udbredte enighed om, at uddannelse og viden er Danmarks vigtigste ressource, slet ikke stemmer overens med den førte politik.
Hvis man fra politisk hold ønsker at fastholde Danmark i en position som førende vidensnation, der kan konkurrere på internationalt niveau og samtidig høste de samfundsøkonomiske gevinster heraf, må der trækkes i håndbremsen nu.
Det er forståeligt, at der må tages hånd om manglen på studerende på de store velfærdsuddannelser. Men det giver ikke mening at løse problemet ved at skabe et nyt, der er større.
Opfordringen herfra er derfor at komme tilbage til udgangspunktet:
Se på fakta. Afskaf nedskæringerne af studiepladser på universiteterne. Og sæt nogle rammer for fremtidens kandidatlandskab, der afspejler den værdi, vi alle sammen er enige om, viden og uddannelse har for vores samfund.
Det er vores vigtigste ressource.
