Debatindlæg af Mikkel Haarder, underdirektør hos DI, Anders Bjarklev, rektor på DTU, og Per Michael Johansen, rektor på Aalborg Universitet. Bragt i Børsen den 18.11.2024.
Man sender ikke en bil på værksted, når den kører helt, som den skal. Alligevel er det netop det, regeringen vil gøre ved at forkorte diplomingeniøruddannelserne.
I det seneste reformudspil på uddannelsesområdet lægger regeringen op til at løfte kvaliteten på landets professionsbacheloruddannelser.
Målet med reformen er, at professionsbachelorerne skal være bedre rustet til arbejdsmarkedet, men det bliver diplomingeniørerne allerede i høj grad. Det skinner tydeligt igennem på ledighedstallene. To år efter endt uddannelse er det kun 3,1% af de tekniske professionsbachelorer fra universiteterne, herunder diplomingeniørerne, der endnu ikke er i fast job. Og i de virksomheder, hvor de nyuddannede diplomingeniører får jobs, mener to tredjedele af aftagerne, ifølge en aftageranalyse om ingeniørstuderende foretaget af Epinion, at de har en dyb faglighed.
Uddannelsen til diplomingeniør som vi kender den i dag, står altså som foregangseksempel på alt det regeringen forsøger at fremme med sit fokus på erhvervskandidater og forkortede kandidatuddannelser: En stærk tilknytning til arbejdsmarkedet. Netop den del planlægger man nu at svække.
Kvalitetsmæssig forringelse
Reformen lægger op til, at skrue op for mængden af undervisning og intensivere studieforløbet mod til gengæld at forkorte uddannelserne med 15 ECTS-point, svarende til to måneders studietid.
På uddannelser med få undervisningstimer giver justeringerne sikkert fin værdi. Men ser vi isoleret på de 3,5 år lange diplomingeniøruddannelser, kan det ikke betyde andet end en kvalitetsmæssig forringelse.
Med en 40-45 timers lang arbejds- og studieuge, et tætpakket undervisningsprogram, et halvt års virksomhedspraktik og et afsluttende diplomingeniørprojekt i tæt samarbejde med en virksomhed, er der ikke plads til at skrue op for undervisningen. Forkortes uddannelsen alligevel, forringes den altså bare.
Diplomingeniørprojekt er afgørende for jobskabelse
Som det er nu, bruger diplomingeniørerne de første fire semestre af uddannelsen på at tilegne sig nødvendige og grundlæggende kompetencer inden for deres felt. Det sker gennem laboratorie- og værkstedsaktiviteter, virksomhedsbesøg og virksomhedssamarbejde i undervisningen.
Efterfølgende bygger de tre sidste semestre bro til arbejdsmarkedet, som reformen netop ønsker at adressere. Med fokus på praksis og den nødvendige specialisering bliver de studerende klar til at træde ud på arbejdsmarkedet og skabe værdi for danske virksomheder fra første arbejdsdag.
Zoomer vi ind på det sidste semester, som er det, regeringen vil forkorte med to måneder, er det her studiet kobles direkte til arbejdsmarkedet.
87% af de studerende laver deres afsluttende diplomingeniørprojekt i tæt samarbejde med en virksomhed, som de arbejder på vigtige problemstillinger for. Projektet udgør to tredjedele af det sidste semester og det er her, alt det de har lært, falder på plads – og de studerendes viden bliver til færdigheder. Vi ved, at dette samarbejde ofte fører til en fastansættelse.
Den mulighed for jobskabelse vil reformen fjerne, da det med 15 ECTS point mindre ikke vil være muligt at lave det afsluttende diplomingeniørprojekt.
If it ain’t broke, don’t fix it
En række uddannelser står til at blive undtaget for reformen, nemlig læreruddannelsen, journalistuddannelsen ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt uddannelserne på det maritime område. Det må være en fejl, at diplomingeniøruddannelsen ikke også er undtaget.
Dansk Industris administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen ramte hovedet på sømmet, da han til et Uddannelses- og Forskningspolitisk Topmøde på DTU i starten af oktober kommenterede på regeringens planer:
”Diplomingeniøruddannelserne er en succeshistorie. De er fundamentet for store dele af dansk erhvervsliv faktisk – dem skal vi ikke gamble med. Så lad mig sige det højt og klart: If it ain’t broke, don’t fix it.”
Diplomingeniøruddannelsen er fagintensiv, praksisnær og får dimittenderne i arbejde. Alt det, regeringen ønsker at opnå med sit udspil. Hvorfor vil man forringe noget, der fungerer, som det skal og som tilfører vores samfund stor værdi?
