Rumteknologi
Esbjerg Kommune er et af de steder i landet med størst risiko for oversvømmelse. Her bidrager den nyeste viden om fremtidens stormfloder til, at kommunen kan sikre sig klogt mod klimaforandringer.
For at kunne nå i mål med den ambition har Esbjerg Kommune brug for viden. De skal vide, hvad de kan forvente, og hvor galt det kan gå: Hvilken styrke vil fremtidens stormflod ramme dem med? Hvor høj vil den være? Hvor vil den ramme? Og hvilke skader kan man forvente, den vil forårsage?
Svarene kan bl.a. findes ude i rummet, hvor satellitovervågning af havniveauer, tidevand, højdeforskelle og vindforhold kan give afklaring på nogle af netop de spørgsmål – hvis de bearbejdes korrekt.
Her har professor ved DTU Management Martin Drews specialiseret sig i at sammenholde data fra netop disse fire områder og herefter bruge maskinlæring til at regne på styrken og hyppigheden af fremtidens stormfloder.
I dette tilfælde er det sket med et isoleret blik på Esbjerg Kommune, hvor en kæde af modeller, en såkaldt kaskademodel, endvidere skal give kommunen indblik i den dominoeffekt, en fremtidig stormflod kan igangsætte.
”Vi bruger data fra satellitterne sammen med jordobservationer og modeller til at beregne, hvordan udbredelsen af en fremtidig stormflod vil se ud, og dernæst hvordan de samfundskritiske systemer som el og trafik kan blive ramt. Den viden skal bl.a. give input til fremtidssikringen af kommunen,” forklarer Martin Drews.
Forskerprofil
Samarbejdet mellem DTU og Esbjerg Kommune har kørt parallelt med, at kommunen havde truffet beslutning om at bygge en 2 km lang og 90 cm høj stormflodsmur på Esbjerg Havn.
Muren, der ifølge kommunens egne beregninger, vil kunne sikre byen mod stormfloder frem mod 2065, kommer til at koste 63 mio. kr. at bygge. Det øger nødvendigheden for en ekspertvurdering, f.eks. på murens højde, længde og placering.
”Det er nogle store investeringer, vi står over for, og derfor er det vigtigt, at vi får kvalificeret vores beslutninger. Alternativet ville være, at vi enten skød fuldstændig over målet eller fuldstændig under. Og det kan vi ikke have nogen interesse i,” siger Bodil Ankjær Nielsen.
Martin Drews’ resultater bakker op om Esbjerg Kommunes beslutninger i forbindelse med opførelsen af stormflodsmuren.
Om få år vil den som en del af Esbjerg by skabe tryghed for byens mange borgere.
Ud over muren har kommunen et dige kaldet Havnestrøget på tegnebrættet. Det skal ifølge de foreløbige planer bygges længere oppe mod byen og vil med stort anlagte græsarealer kunne suge vandmængder til sig, frem for at de lægger sig på asfaltens overflade, som det er tilfældet i dag.
Klimasikring
I den videre planlægning af byens fremtidssikring bliver databeregninger med input fra bl.a. satellitovervågning bragt i spil. I et såkaldt living lab skal Martin Drews som ekspert og aktører fra lokalsamfundet på baggrund af data, erfaringer og lokale indsigter sammen finde frem til, hvordan et sikkert og trygt Esbjerg bør se ud.
”Vi bruger noget af den viden, vi allerede har genereret, som input til den proces, det vil være at bygge – og tænke – nyt,” siger Martin Drews og tilføjer:
”At vi kan gøre det, vi gør nu, underbygges i høj grad af de avancerede teknologier til observation fra rummet, DTU er med til at udvikle. Eftersom vejret bliver mere og mere ekstremt, kommer vi i fremtiden til at få brug for bedre og bedre udstyr og målinger, så vi kan være på forkant.”
For Esbjerg Kommune betyder mulighederne i dag først og fremmest tryghed.
Hvor Bodil Ankjær Nielsen husker, at man for bare 40 år siden evakuerede folk ud fra ’ren fornemmelse og erfaring’, er hun i dag i stand til at gøre en forskel forud for fremtidige hændelser.
Det er som at vide, at den redningskrans, man kaster ud i fremtiden, med al sandsynlighed også vil blive grebet.
Martin Drews Professor Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi Telefon: 46775155 Mobil: 22863380 mard@dtu.dk