Den grønne omstilling

Hvorfor bliver CO2 fangst først nu for alvor en del af hverdagen?

Et nyt kapitel i Danmarks klimaindsats starter, når Ørsted tænder for landets første storskala CO2-fangstanlæg to steder på Sjælland. Men hvad er teknologien og hvordan kan den blive vigtig i kampen for klimaet?

Professor Philip Fosbøl foran forbrændingsanlægget ved affaldsenergianlægget Amager Bakke.
 Professor Philip Fosbøl har arbejdet med forskellige aktører om at afprøve pilotanlæg til CO2-fangst som f.eks. her på affaldsenergianlægget Amager Bakke. Foto: Mikal Schlosser

mandag 13 april 2026

Miriam Meister

Forskere på DTU, ledet af professor Philip Fosbøl, arbejder intensivt på at gøre CO2-fangst så effektiv og skånsom som muligt. Læs professorens tanker om teknologiens potentiale og hvorfor Danmark først nu for alvor begynder at bruge teknologien.

Hvorfor er CO2-fangst overhovedet nødvendig?

Nogle tror fejlagtigt, at man kan sætte en stopper for verdens CO2-udledning ved at skifte kul og fossile brændsler ud med alternativer og ved at stoppe al aktivitet, der udleder CO2. Men vi kan ikke ændre alle produktionsmetoder til at have nuludledning.

Virkeligheden er, at selv med den mest ihærdige indsats er der aktiviteter, der i dag samlet set står for op til 10 pct. af udledningen, som man ikke for nuværende kan stoppe eller omstille. Det gælder f.eks. cement- og stålproduktionen eller udvinding og forarbejdning af silicium, som bl.a. bruges i computerchips og solceller. 

Vi kan ikke bare undvære de produkter, disse råvarer bliver lavet af. Vi skal altså acceptere, at når vi har omstillet samfundet mest muligt, vil der stadig være ret stor CO2-udledning. Og det er her, CO2-fangst kommer ind for aktivt at fjerne den udledning, vi på nuværende tidspunkt ikke har andre våben imod.

Hvordan foregår CO2-fangsten?

Man kan ikke tale om én måde at gøre det på, for der findes faktisk 15-20 radikalt forskellige tilgange. Det giver os jo på sin vis muligheder, men det kan også være en begrænsning, fordi vi risikerer at satse på teknologier, som ikke er optimale.

Nogle af teknologierne er meget modne, og andre knap så modne. Forskningsverdenen forsøger at bevæge sig i begge retninger: Vi videreudvikler og optimerer de teknologier, der er klar eller er tæt på at kunne tages i brug. Samtidig kigger vi nærmere på nogle af de mindre modne idéer for at udvikle deres potentiale.

Helt aktuelt vil Ørsted bruge en vådvaskningsproces ved to kraftværker i Avedøre og Asnæs. Her bliver røgen fra forbrændingen af træflis og halm ’vasket’ ved at lede den gennem en væske, som binder CO2’en kemisk. CO2’en bliver trukket ud af væsken og sejlet til den norske del af Nordsøen, hvor den bliver pumpet ned og deponeret i undergrunden, mens anlægget sørger for at genbruge væsken.

Men der bliver jo skruet op for klimaambitionerne frem mod 2050, hvor Danmark har sat sig for at opnå negative udledninger. Så hvis vi skal nå det mål – i dét tempo – skal vi bruge teknologier, der effektivt kan indfange CO2 direkte fra atmosfæren. Det vil kræve store investeringer i forskning at udvikle realistiske og anvendelige bud på teknologier, som vi kan bruge til den opgave. 

Fakta

Om CO2-fangst

  • I Ørsteds nye CO2-fangstprojekt skal virksomheden i de næste 20 år samlet fange 430.000 ton biogen CO2 årligt fra hhv. Asnæsværket i Kalundborg og Avedøreværket i Hvidovre. Det svarer til cirka en pct. af Danmarks nuværende årlige drivhusgasudledninger, som er på 38 mio. ton CO2-ækvivalenter1.
  • Danmark har sat et mål om at reducere sine territoriale drivhusgasudledninger med 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990. For at nå det mål har staten til den næste fase afsat 28,7 mia. kroner til at støtte projekter , der arbejder med fangst og lagring af CO2.
  • Den politiske ambition er, at Danmark pr. 2030 skal indfange knap tre mio. ton CO2 årligt.

1 CO2-ækvivalenter er en omregning af drivhusgasser til den samme ’møntfod’, så det er muligt at sammenligne dem. Det er nødvendigt, fordi der er forskel på drivhusgassernes bidrag til global opvarmning.

Kilder: Ørsted, Klimarådet og Energistyrelsen

Er det rentabelt at indfange CO2?

Som samfund må vi acceptere CO2-fangst og -lagring som en aktivitet på lige fod med affaldshåndtering eller spildevandsoprensning. Det er ikke en forretning, som sælger et profitskabende produkt, men en ydelse, som virksomhederne skal betale for at benytte. 

Problemet er jo, at det alt for længe har været en gratis omgang: Alle har fået lov til at udlede CO2 uden at skulle betale for det, hvilket vi nu indser ikke var så smart. Ved at lave en lovgivning, som kræver, at man betaler for at komme af med noget, der ellers ødelægger klimaet, bliver det pludselig rentabelt for de virksomheder, der byder ind på opgaven med at fange og lagre CO2’en.

Hvorfor indfanger vi ikke allerede CO2 i stor skala?

Det er et notorisk problem for investering i klimateknologi, at det altid havner lidt i anden række. I nullerne var der generelt meget fokus på CO2-fangst og klimaet. Men så kom en finanskrise pludselig i vejen, og for et par år siden kom en krigsmaskine i vejen, og pludselig blev krudt og kugler opprioriteret.

Det kan jeg godt forstå, for det er svært at argumentere for, at man skal investere langsigtet i at fange CO2, hvis nogen vil bombe ens hus. Men vi kan på den anden side ikke blive ved med at vente.

Vi bliver nødt til at forholde os til flere trusler på en gang, og uanset hvad der ellers sker i verden, så ved vi, at regningen for ikke at gøre nok for at redde klimaet f.eks. bliver nogle meget konkrete og dyre oversvømmelser.

Heldigvis er der i Danmark holdt fast i den politiske beslutning om en 70 pct. reduktion af drivhusgasser inden 2030 på trods af alt det andet, der foregår. Jeg kan dog være bekymret for, om politikerne glemmer at investere i forskning, som er nødvendig i den grønne omstilling. 

Kalder situationens alvor mon på, at vi afprøver nogle vildere idéer for at redde klimaet?

Der er faktisk udtænkt en masse idéer inden for det felt, der hedder geoengineering, som bl.a. dækker over tekniske indgreb, der har til formål at påvirke klimaet. CO2-fangst og -lagring falder inden for det felt.

Men det er en balancegang, for på sin vis kræver situationen, at vi tænker stort og finder på vilde idéer – og samtidig skal vi passe på, at vi ikke kommer til at redde klimaet på bekostning af miljøet. 

Nogle har f.eks. foreslået at sende svovl ud i atmosfæren. Vi ved, at det reducerer temperaturen på jorden, for det sker indimellem, når vi har et vulkanudbrud. Men det er vanvittigt, for det vil jo danne syreregn. Vi har altså reddet klimaet og ødelagt miljøet. Det er ikke en redningsplanke for vores klode.

Jeg mener, at vi skal satse på teknologier, der ikke er gakkede. I mine øjne er det derfor rettidig omhu, at myndighederne arbejder på at få sat flere CO2-fangstanlæg i drift i Danmark – for vi ved, at det virker! Og så må vi håbe, at der findes aktører, som vil byde ind på opgaven under gældende vilkår, eller at rammerne for opgaven ændres, så nogen ender med at tage den på sig.

Fakta

Om forskningen

Professor Philip Fosbøl er forskningsgruppeleder på DTU Kemiteknik. CO2 er omdrejningspunktet for gruppens forskningsaktiviteter, som bl.a. omfatter:

  • udvikling af optimale væsker til brug i CO2-fangstsystemer, så processen med at vaske røgen ren og derefter fjerne CO2 fra væsken bruger mindst mulig energi og vand
  • nye teknologier, som bruger Power-to-X-princippet til at producere grønne materialer til f.eks. luftfart.

I forskningen benytter forskerne sig både af laboratoriearbejde – bl.a. i DTU’s Pilot Plant, hvor gruppen driver forskning inden for CO2-fangstanlæg i pilotskala – og matematiske modelleringer til at simulere forskellige kemiske processer.

Gruppen samarbejder med mange danske og internationale virksomheder om at udvikle ny teknologi i kampen for klimaet. Ørsted er involveret i flere pilotanlæg med DTU og er også på forkant med anvendelser af AI i forhold til at udvikle nye principper for CO2-fangst.

Kontakt

Philip Loldrup Fosbøl

Philip Loldrup Fosbøl Professor Institut for Kemiteknik Telefon: 45252868

Klimateknologi