Mens der er stor fokus på at sikre Danmarks kritiske infrastruktur mod fjendtlige magter, så har alt fra myndigheder til offentlige institutioner og private virksomheder i høj grad lagt en del af deres digitale infrastruktur i hænderne på tech-giganter som Google, Facebook, Amazon og Microsoft. Det rejser spørgsmål om datasikkerhed og hvordan data høstes, hvilket kan være kritisk, når det handler om følsomme data af national betydning.
Derfor er der brug for et sikkert sted at opbevare og bearbejde data, uden de bliver udnyttet i kommercielt øjemed, og nu åbner DTU’s supercomputer, Computerome, op for bredere brug.
Computerome er en af Danmarks mest avancerede supercomputere, og med sine 50 petabyte lagerkapacitet er der plads til at huse alle Danmarks offentlige data. Hidtil har Computerome været målrettet universitetsmiljøer og sundhedsforskning med mange personfølsomme data, men nu kan alt fra offentlige institutioner til private virksomheder benytte supercomputerens kraftige regnekraft til eksempelvis AI-modeller samt en lang række andre formål.
”Det er afgørende, at vi kan fremme innovation uden at gå på kompromis med datasikkerhed, og derfor stiller vi infrastruktur som Computerome til rådighed. Det passer ind i vores mission om at være til gavn for samfundet og understøtter både vores forskningsmiljøer og bidrager til samfundets sikkerhed og udvikling,” siger universitetsdirektør Claus Nielsen.
Giver køb på vores uafhængighed
Regeringens ekspertgruppe om tech-giganter udgav i december en rapport, hvor de bl.a. konkluderer, ”at dele af de digitale infrastrukturer er afkoblet fra demokratisk kontrol, indsigt og almindelige spilleregler er et grundlæggende problem.”
Og det kan medføre en række økonomiske, demokratiske og sikkerhedspolitiske udfordringer.
Når vi overlader data til tech-giganterne, så giver vi nemlig køb på noget af vores uafhængighed, mener Peter Løngreen, direktør for Computerome.
”De store tech-virksomheder bruger brugernes data til at optimere deres forretning. Deres forretningsmodel bygger som regel på at høste og udnytte ens data uden gennemsigtighed eller samtykke. Derudover er det svært at sikre, at man overholder GDPR-reglerne, så man trygt kan have persondata liggende hos de pågældende virksomheder,” siger han.
